Overgearet hund {{forumTopicSubject}}
Hej!
Jeg håber, at I kan give mig nogle input som jeg kan bruge.
Jeg har to hunde, en tæve og en hanhund, på 14 og 15 mdr. Tæven har vi haft fra hun var 8 uger og hanhunden fik vi da han var 8 mdr. Han var som 8-ugers hvalp blevet solgt til en ældre dame, som efter en periode afleverede ham tilbage til opdrætteren, da hun ikke kunne styre ham. Hos opdrætterfamilien boede han så med sin far og bror, og umiddelbart tror jeg, at han har været lavest i hierakiet.
Nu bor han så hos os og har gjort det i et halvt års tid.
Han er en fantastisk sød og glad hund, men han har en adfærd som kan være enormt anstrengende. Han er vældig glad for andre hunde og specielt glad for vores tævehund. Problemet er, at han er konstant overgearet når han er sammen med hende. Det er som om, at han konkurrerer med hende hele tiden - overopmærksom på hvad hun laver, maser sig ind foran hende hver gang hun nærmer sig mig eller andre, render rundt i rumpen på mig og min kæreste osv osv... Han er ikke agressiv, men bare enormt "needy" hele tiden... Mit bud er, at han har været nødt til hele tiden at konkurrere med sin far og bror om opdrætterfamiliens opmærksomhed, og at denne adfærd er blevet overført herhjem til... De får begge ligemeget opmærksomhed herhjemme og jeg har den sidste periode forsøgt at lade ham få opmærksomhed først, så han ligesom gearer lidt ned, så jeg kan komme til tævehunden bagefter.
Når han indimellem er alene med os er han så pludselig en HELT anden hund. Han slapper helt af og klynger sig slet ikke til os på samme måde...
Nogen gode råd?
Venlig hilsen Sofie
okt 2006
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 2 Emner: 11 Svar: 111
Ja det overvejer jeg godt nok også... Altså om han skal være ene hund... Men det er jo en vanskelig beslutning - overhovedet at skulle skille sig af med én af sine hunde og i så fald hvilken én af dem og til hvem :o/
I startén ignorerede vi ham som du foreslår, for det er den måde jeg altid plejer at "rette" dårlig adfærd - men i dette tilfælde forstærkede det blot hans adfærd...
okt 2010
Følger: 12 Følgere: 10 Hunde: 1 Emner: 54 Svar: 2.496
Vi vender ryggen til ham, når han selv opsøger - vi går evt. væk. Når han er rolig og ikke plager, venter vi 10 sek. og kalder ham så over og nusser lidt.
Tricket er, at han ikke skal have held med at mase på og tror ikke det er smart at skælde ud, da det jo stadig er at give opmærksomhed (dog i negativ form).
Det er svært at råde om 1 eller 2 hunde. Jeg har altid gerne ville have 2 af hver dyreart og det var egentlig også planen, da vi fik ham. Men i vores tilfælde er der flere bagvedliggende grunde til at vi tøver.
sep 2006
Følger: 8 Følgere: 19 Hunde: 5 Emner: 6 Svar: 1.833
Og det er faktisk meget almindeligt, at unghunde forsøger at lære af ældre hunde, så måske derfor er han så opmærksom på jeres anden hund, som han tror har fundet de vises sten til et indholdsrigt hundeliv.
De allerfleste hunde vil vældigt gerne påtage sig nogle opgaver, hvorved de kan glæde og fornøje deres ejer. Og det er så op til ejeren at give hunden de opgaver. Det kan være alt fra lydighedsøvelser til eftersøgningsopgaver af dette eller hint.
Os med flere hunde plejer gerne at udnytte hvalpe og unghundes trang til at følge ældre hunde bl.a. i dirigeringstræningen.
Og jeg tvivler på, at hans "problemadfærd" drejer sig om en opmærksomhedskonkurrence, snarere en søgen efter noget meningsfuldt at foretage sig.
Hvalpe er altid placeret lavest i hierakiet i en hundeflok, og har derfor også lov til en frygtelig masse mere end en voksen hund. Så det er også en naturlig del af opvæksten, som ikke sætter negative spor i en hund.
Så noget fornuftig individuel træning af begge hunde ville med garanti give jer en hund, der hviler i sig selv og ikke hele tiden behøver at lede efter måder at forsøge at glæde jer på.
Overgearet hund