Opdatering på Mika {{forumTopicSubject}}

Som nogle ved har vi haft en noget turbulent uge, hvor vi har fået af vide Mika har en medfødt hjertefejl som aldrig kan behandles.

Hendes symptomer er at hun hiver efter vejret ved let anstrengelse.

Vi havde en tid til aflivning idag, efter rådgivning fra en specialist på Københavns dyrehospital.
Han havde undersøgt Mika, og hun skulle have været i narkose og have fået en kikkertundersøgelse.

Vi fik et opkald omkring kl 1, om at vi nu kunne hente hende. De havde ikke kunne gennemføre undersøgelsen, da Mika var ved at få hjertestop under røngten, da hun var blevet alt for stresset over situationen, og ikke havde kunne producere nok ilt.

Igår var en sorgens dag, og vi hang slet ikke sammen. Min familie kom ud for at sige farvel til Mika, og hun var bare i sit es.

Hun gøede og knurrede og snakkede, delte kysser og krammer ud, og viste stolt sit legetøj og sine ben.

Vi blev enige om at vi simpelthen ikke kunne retfærdiggøre overfor os selv, at tage hendes liv, når hun i størstedelen af tiden er en normalfungerende hund.

Vi tog derfor afsted til dyrlægen idag som planlagt, og fortalte dem at vi ikke kunne gennemføre aflivningen.

Vi kom ind og snakkede med dyrlægen, og hun sagde at hun personligt heller ikke ville have aflivet sin hund på de grundlag. Hun fortalte at specialisten måske har tænkt fremad, og været bange for at vi ville avle på hende, så vi satte flere syge hunde i verden.

Vi understregede selvfølgelig at det ikke var en mulighed, da hun i forvejen har fejlfarve, haleknæk og er meget lille. Det har aldrig været på tale.

Dyrlægen fortalte så, at eftersom Mika ikke har en klar diagnose, og hun stadig er en hvalp, vil der MULIGVIS i fremtiden, være mulighed for at behandle symptomerne.

Selve hjertefejlen vil ikke kunne rettes, men det vil måske være muligt at dæmpe hendes symptomer, så hun i fremtiden kan få et mere normaklt hundeliv.

Indtil videre vil vi gå ture hver for sig med hundene, så de kan gå i hver sit tempo. Vi vil starte til lydighed med Mika, og holde hende fra lange indkald og hundeleg, og måske noget spor i fremtiden.

En gang om ugen vil hun få lov at slå sig løs i mosen sammen med Nelly og andre hunde, da hun heldigvis kender sine begrænsninger, og sætter sig når hun bliver forpustet.

Tak for al opbakningen undervejs herinde fra, det har betydet meget. Lige nu er vi bare lykkelige for at have Mika med hjemme, og vi håber selvfølgelig på at hun ikke får det dårligere.