Er det tid til at sige farvel nu? :O( (laaangt) {{forumTopicSubject}}

Jeg lavede for noget tid siden en tråd herinde ang Sitta. Jeg vidste at der var noget galt med hende, men kunne ikke sige hvad. Efter et par besøg ved dyrlægen viste det sig så at hun havde en lammelse i den nederste del af ansigtet, hvor det var værst i højre side.

Hun kom på en antibiotika kur, og der gik heldigvis ikke længe før hun var okay igen og lammelsen var helt væk.
Den gang mente dyrlægen at hendes lammelse kunne skyldes et slag mød øret, der var noget mennesker også kom ud for.

Nu er Sittas lammelse så vendt tilbage, og på trods af at hun hurtigt kom i medicinsk behandling denne gang, ser det ikke ud til at medicinen har den ønskede efekt, tværtimod virker det til at den stille og rolig bliver værre :O(
Denne gang var det så en anden dyrlæge der undersøgte hende (min egen har selvfølgelig ferie) og han sagde at han ikke kunne udelukke at hun havde haft en mindre hjerneblødning, men begge hendes pupiller reagerede ens, så det var et meget positivt tegn...

Udover hendes lammelse er hun begyndt at blive meget tynd i pelsen, men det tror jeg så måske skyldes at jeg har fået Kashmir, Men kan jo desværre ikke være sikker på at det er årsagen.

De sidste par dage har jeg opdaget lidt ændringer i hendes adfærd.. Hun drikker mere, har ikke rigtigt lyst til at lege med Kashmir, hvilket hun ellers var begyndt på flere gange om dagen, vil ikke lege fange-leg med hendes ynglings offer herude på gården (hun plejer at ligge på lur, og når Loulou så kommer i nærheden af hende flyver hun frem og "banker" hende, en leg som hun normalt udsætter Loulou for flere gange om dagen) Hun virker meget sur på Kashmir, og ligger hurtugt med blottede tænder hvis Kashmir prøver på at få hende overtalt til en omgang leg...
Hun virker også mere træt....'
Ringer selvfølgelig til dyrlægen når de åbner i dag for at høre om den ændrede adfærd kan skyldes den medicin kun er på..

Udover den manglende legelyst, har jeg nu et par gange opdaget at hun har ligget og stirret ind i vægen/sengen hvor hun har virket til at være meget langt væk, og har været meget svær at få kontakt til.:O(

Havde i mandags en osteopat til at kigge på Sitta, og hvad jeg kunne forstå af det hun sagde så mente hun at Sittas lammelse evt kunne være en mindre hjerneblødning eller begyndelsen på epelepsi. Hun undersøgte også Sittas krop, og der kunne hun fortælle at Sitta var lidt øm i kroppen, lidt mere end hvad der var normalt for en hund på hendes alder...

Jeg lovede engang Sitta at hun ikke skulle ende som en af de hunde der næsten ikke kunne noget til sidst inden jeg tog beslutningen om at sige farvel til hende, men at hun skulle have lov til at slutte mens hun stadig havde det godt. Hun skulle kunne holde til, og have lyst til at lege med hendes bedste hundevenner, og være den samme glade hund som hun altid har været...

Og nu er jeg bare SÅ bange for at det er ved at være på tide at jeg overholder det løfte. Men er også bare SÅ meget i tvivl om det er nu, eller om jeg skal vente og se om tingene bliver endnu værre?
Synes ikke at jeg laver andet end at tænke på det lige nu, og græder i tide og utide... Kan ikke klare tanken om at skulle sige farvel til hende :O((

En af grundne til at jeg ville have hund nr 2 var at jeg ville have en efterfølger til Sitta, men havde for pokker ikke troet at det skulle være allerede? Sitta er kun 8 år gammel, og havde da troet/håbet på at jeg havde hende i nogle år endnu :O((

Hvad ville i gøre hvis det var jeres hund?