Når 1hund skal aflives hva så med nr2 hund??? {{forumTopicSubject}}
Hejsa HGer
Vi har 2 super dejlige Bernersennen hunde, som har levet sammen ALTID.
Men nu har vores ælste fået konstateret kræft igen igen, og dette kan desværrer ikke gøres noget ved.
Han har det pt. godt, men ved det kun et spørgsmål om tid og vi bliver nød til at tage den tunge vej hen og få ham aflivet..
Så er det vi er meget i tvivl med den "unge", han er 5 næsten 6år og har ALDRIG været alene.
Han kan ikke undværer den gamle ret lang tid afgangen..
Hva gør man ???
Skal men også få ham aflivet, han fejler INTET og dette er jeg meget imod, men vil sørme heller ikke havde han skal lide pga. han savner den ælste..og måske sulter sig selv ihjæl..
Hva har I af erfraring ????
Nu ingen negatine kommentar, vi har det sku svært nok med dette i forvejen..
KH Bitten
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 78 Hunde: 8 Emner: 512 Svar: 12.419
maj 2009
Følger: 25 Følgere: 28 Hunde: 4 Emner: 274 Svar: 3.412
Nu er der ikke det mindste.
Han er desværre blevet mere ''fornuftig'' så har ikke mit grødhoved hele tiden
maj 2008
Følger: 24 Følgere: 27 Hunde: 4 Emner: 172 Svar: 2.818
Jeg har altid haft 2 hunde ( ind imellem 3), så jeg har prøvet det nogle gange.
Endelig er der jo også den mulighed, at I får en ny hvalp, når den kræft-syge ikke kan mere.
maj 2011
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 4 Emner: 111 Svar: 3.114
okt 2008
Følger: 10 Følgere: 32 Hunde: 2 Emner: 118 Svar: 8.174
Da vores Malinois blev afliver sørgede Ronny og nægtede og forlade gangen. For hun måtte da komme ind af døren om lidt.. Han gik fra maden og var virkelig nedtrygt. Han livede dog omg op da vi fik Iva.
Da Iva skulle væk mærkede vi intet på Taiko.
dec 2005
Følger: 12 Følgere: 12 Hunde: 3 Emner: 22 Svar: 71
Vi har selvfølgelig snakket om at få en hvalp smill, men dette tager sin tid, da vi gerne vil havde en som bliver hvalpetestet, så vi kigger på evt. opdrattere lige pt.
Og hvis nu han kunne værer alene, ville dette nok værer bedst, da vores nye bolig ikke er så stor som den vi havde da vi fik dem begge smill, mennnn kan nu nemt havde 2 Grinn.
Flere med erfaringer
OG MANGE TAK TIL JER SOM HAR SKREVET SMILL
apr 2006
Følger: 83 Følgere: 85 Hunde: 5 Emner: 253 Svar: 6.290
jeg har oplevet at det er vigtigt at den tilbage blivende får lov til at sige farvel og helst se /lugte til den døde hund. det er ligesom om de bedre fatter hvad der er sket.
da min gamle føretæve døde på 16 år, så vores ene hund hende ikke, og han ledte i mange mdr. efter hende. kiggede altid på den plads hvor hendes seng plejede at stå.
men jeg vil også forslå dig at få en ny hund/vaps, når den tid kommer.
okt 2009
Følger: 14 Følgere: 12 Hunde: 6 Emner: 51 Svar: 2.252
Den første måned virkede hun glad som alene-hund, fik en masse opmærksomhed og blev forkælet, men efter det kunne man godt mærke at hun savnede en makker, og det blev så til Holger.
jul 2007
Følger: 37 Følgere: 33 Hunde: 2 Emner: 370 Svar: 2.448
2 måneder senere blev Buller selv alvorligt syg og måtte desværre til himmels. Hundene boede ikke sammen, men de havde et utrolig tæt bånd, og jeg tror inderst inde at det var savnet af Gandalf der bl.a. gjorde at Buller blev så syg til sidst. Han blev 11 år og Gandalf blev 7 år.
okt 2009
Følger: 14 Følgere: 12 Hunde: 6 Emner: 51 Svar: 2.252
Gud hvor trist!
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 23 Hunde: 8 Emner: 24 Svar: 3.206
Her sidst, da vi fik aflivet Balou var Shiba jo desværre kun 7 mdr., og hun trak sig nærmest helt ind i sig selv. Trist, trist og atter trist, så der fik vi faktisk fat i en lånehund efter 3 dage, at han så endte med at flytte ind "for good" er en anden sag.
I ved jo godt, en gang to hunde altid to hunde (eller flere) - det er svært at gå tilbage til en familiehund, når man har set hvor megen glæde de har af hinanden.
Men det gør mig ondt med jeres gamle ven, fanden stå i den kræft, der så ofte rammer vores skønne race. Jeg håber, i får en god sidste tid med ham, forkæl ham lidt ekstra (hvis muligt ;-)) fra mig, uha kan så tydelig huske, da jeg var i samme situation.
aug 2006
Følger: 17 Følgere: 17 Emner: 416 Svar: 5.184
Sidste gang var i midten af dec. Også cancer...De 2 som var tilbage...kiggede efter nr.3...Hvorfor kom hun ikke ind...Hvor var hun...I et pat dage, når vi skulle på tur...kunne jeg se de manglede nr. 3 Det samme når de blev fodret.
jul 2007
Følger: 37 Følgere: 33 Hunde: 2 Emner: 370 Svar: 2.448
jun 2005
Følger: 23 Følgere: 21 Hunde: 4 Emner: 23 Svar: 563
Da jeg skulle aflive Snoopy (10,4 år gammel) da han ikke kunne mere havde jeg også Argento og de to havde levet sammen siden jeg fik Argento som hvalp. Jeg fik det råd at lade Argento snuse til Snoopy efter han var død så han kunne forstå at Snoopy ikke var her mere og så ville han ikke begynde at lede efter ham. Da Snoopy var blevet aflivet lagde vi ham så i haven og lod Argento gå hen og snuse og lægge sig hos ham for at tage afsked og da han så skulle begraves lagde jeg Argento ind i bilen med et lækkert kødben, for han skulle ikke se at vi puttede Snoopy i jorden.
Efter Snoopy var blevet begravet, kom Argento ind i haven og han ville ikke i nærheden af graven. Først dagen efter tog jeg ham i at stå ved siden af graven og kigge helt stille på den ligesom vi mennesker gør (han kunne nok dufte Snoopy), men han rørte den ikke, han vidste jo at Snoopy var død så der var ingen grund til at prøve at grave ham op.
Argento udviklede sig meget lige efter Snoopys død, han blev voksen og overtog Snoopys rolle. Han havde indtil Snoopys død ladet Snoopy være den voksne og altid været den "lille" klovnedreng som bare ville fjolle rundt, men med et blev han voksen og overtog nu Snoopys rolle i familien på sin egen måde. Det var helt utroligt at se. Han er stadig ikke Snoopy, han er stadig sin egen, men han er ikke en fjollehund mere og er blevet helt voksen. Han kan aldrig erstatte Snoopys plads, for enhver hund har hver sin personlighed, men de forsøger at udfylde rollerne som mangler.
Det er en hård tid og jeg kan stadig få tårer i øjnene når jeg tænker på den gamle dejlige bamse-dreng Snoopy. Jeg gik lange ture med Argento på steder som Snoopy elskede i tiden efter for at komme ovenpå igen.
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 23 Hunde: 8 Emner: 24 Svar: 3.206
Shiba var faktisk delvist med til Balous aflivning, foregik helt roligt med en afslappende sprøjte først, så lagde vi os sammen omkring ham indtil han sov tungt. Jens gik så ud med hende, da Balou fik den sidst sprøjte og bagefter kom de ind igen og sagde farvel. Jeg blev under hele forløbet....
dec 2005
Følger: 12 Følgere: 12 Hunde: 3 Emner: 22 Svar: 71
Havde I nr. 2 hund med ind til dyrlægen da den anden skulle aflives ???
Hviste jeg slet ikke man måtte SMIL, det havde jeg slet ikke tænkt på.
Eller jo måske men var bange for det ville værer forkert..
Berner-freak: ej hvor sjovt, vores er også en ballademager/klovnen altså den "UNGE" smil,(som min mand siger hans lille labrador hehe) nok også derfor jeg er så nervøs for at han vil gå ned med flaget uden Boomer..
Hold da op jeg er MEGA glad for ALLES svar det giver meget til eftertanker og ja vi må hvis se i øjnene at en lille ny kunne værer en GOD ide´.
Kirsen R: joo tror desværrer du har helt ret en gang 2 hunde ALTID 2 hunde.. SMILLL
Ps. hvis I evt. kunne anbefale en god opdratter hører jeg meget gerne fra jer... SMIL.
feb 2005
Følger: 80 Følgere: 75 Hunde: 4 Emner: 366 Svar: 11.349
mar 2008
Følger: 8 Følgere: 23 Hunde: 8 Emner: 24 Svar: 3.206
Så efter aftale med vor normale dyrlæge tog vi påskelørdag til Fakse Dyrehospital, hvilket vi ikke fortryder. Mødte der en utrolig sød og kompetent dyrlæge, som gav os et enerum, hvor vi i ro og mag kunne sidde og snakke og nusse med begge hundene.
Vi havde regnet med, at Jens skulle gå med Shiba, og jeg senere skulle samle dem op ud ad landevejen, men hun sagde, at hvis begge hundene var rolige og trygge, så lad dem være sammen så længe som muligt. Balou var jo altid roligheden selv, så han lagde sig bare på de tæpper, hun lagde frem til ham, fik den beroligende sprøjte og så lå vi bare omkring ham til den virkede, og han sov.
Jens brød sig ikke om, at være derinde, da bamsen skulle have den endelige sprøjte, men gik lige ud med Shiba - det havde måske ikke været nødvendigt, men de kom ind igen i løbet af et par minutter, og så sad vi alle hos ham et stykke tid og fik sagt endelig farvel.
Nu sidder jeg igen og græder, men alt foregik virkelig trygt og rart - kan kun se et bedre alternativ, det er aflivning i hjemmet og det var ikke muligt her.
Når 1hund skal aflives hva så med nr2 hund???