{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.311 visninger | Oprettet:

At købe med/uden tavle {{forumTopicSubject}}

Der er utrolig mange tråde omkring dette emne. Jeg vil nu citere Gina Spadafori (forfatter af Hunde for Dummies 1997), da jeg synes, hun har mange gode pointer i denne sammenhæng.

"Blandingshunde, bastarder eller gadekryds. Kald dem, hvad du vil; men der findes millionvis af dem, og hver eneste er en original.

Nogle mennesker vil fortælle dig, at det er et stort lotteri at vælge en blandingshund. Man ved ikke, hvor stor den bliver, eller hvordan den kommer ril at se ud, når den er udvokset. Man ved ikke, om faderen er en racehund med svage hofter og et flakkende blik. Man ved ikke, om omstændighederne ved hendes fødsel eller manglen på tidlig socialisering fra ejere, som hverken var interesseret i hende eller de andre hvalpe i hendes kuld og ikke skilte sig af med dem tilstrækkeligt hurtigt, på lang sigt vil betyde, at hun ikke vil egne sig som familiehund.

Alle disse betragtninger er rigtige nok. Men lad mig lige sige: I den sidste ende er det altid et lotteri - også med racehunde. Man kan gøre alt for at forbedre sine odds, man lukker øjnene, sender en bøn til hilmlen, og så kaster man terningerne.

Og man kan sagtens gøre noget for at forbedre sine odds med blandingshvalpe. Sæt dig i kontakt med internater og foreninger, som tester temperament og helbred hos de hunde, de sætter ud til adoption. De bedste af disse institutioner fører begrebet "tilpasningsevne" lidt videre og sætter problemhunde gennem et træningsprogram og samarbejder med de nye ejere, så man får klaret de fleste problemer."

"Hvad man imidlertid ikke bør gøre er at fremme uansvarligheden ved ar købe en blandingshvalp af børnene uden for supermarkedet eller konen, der sælger dem for 50 kr. på et loppemarked. Man bør heller ikke købe blandingshunde i en dyrehandel eller hos en, der lever af at avle dem.

Hvorfor det? Tror du virkelig, at folk, der blot smider hvalpene væk, har taget sig godt af moderen under svangerskabet? Tror du, at de har givet hvalpene ordentlig mad og medicinsk pleje, vaccinationer eller de nødvendige ormekure? Tror du, at en person, der lever af at sælge blandingshunde - cockapoo, peke-a-poo eller pitbull-blandinger i overstørrelse - er interesseret i, hvor mange uønskede hvalpe der går til grunde i det første år? Når man så ved, at mange racehundeklubber i deres vedtægter har et forbud mod at sælge til dyrehandlere, hvad er der så tilbage?

Det skal jeg sige dig. Mennesker, der ikke burde opdrætte hunde. Mennesker, der bidrager til de millioner af hunde, der hvert år tages af dage som overflødige eller uønskede.

Mennesker, der ikke har uddannet sig selv tilstrækkeligt til at bekymre sig om - eller har valgt at ignorere - de konsekvenser, deres handlinger har.

Dette bør du ikke være med til at fremme. Du kan meget vel overveje at anskaffe en blandingshund; men tag derefter til et dyreinternat eller en dyreværnsorganisation og find dig en hund."

På mange områder er jeg enig med hende og efter at have skimmet adskillige tråde om emnet i den seneste tid, har jeg valgt at citere hende her på sitet til inspiration for dem, der ikke kender bogen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  At købe med/uden tavle
  • #1   5. aug 2011 Noget er rigtig t men noget er også meget forkert

    Jeg har lavet både æget hunde og blandings hvalpe og gør ALT for begge dele..jeg ofrer ALT for dem,,tager mig godt af mor osv så jo en alm hverdags opdrætter kan give ligeså meget omsorg som en "rigtig" opdrætter


  • #3   5. aug 2011 Det kan da altid betale sig at købe med tavle.....

    Jeg ville heller aldrig købe et TV uden kvittering.


  • #4   5. aug 2011 Ulla, hvilke racer gælder det?

  • #5   5. aug 2011 Du kan være heldig - du kan være uheldig...

    Mine forældre har haft internatshunde/blandinger og de har hånden på hjertet været bedre familiehunde end den tavlehund, jeg har i dag...

    Det har så været hunde, der hører under kategorien Godt & Blandet. Dvs. blandet af ca. 4-5 racer.

    Og nej, selvfølgelig kan man ikke skære alle over en kam smiley Men jeg kom til at tænke på ovenstående, da jeg så tavletrådene og alle de hunde/hvalpe, der søger nye hjem herinde og på dba, guloggratis, gipote etc.

    Men der er enormt mange tavle-tråde - faktisk er du ikke altid garanteret specielt meget ved at tilvælge tavlen. Du bør købe fra nogen du føler tillid til, desværre holder det ikke altid stik, men tror det er meget svært for ikke at sige umuligt at komme ud over lotteri-aspektet med mindre du har kendt opdrætter og dennes holdninger gennem en menneskealder smiley


  • #7   5. aug 2011 Ulla, jamen er der ikke interesse hos nogen for at bevare racen og forbedre sundheden, så der kan komme sundhedskrav?

    Selvom det ikke er et krav, er det jo stadig tilladt at teste, det er der flere i vores race der gør. og det vidner i min verden om større seriøsitet.


  • #9   5. aug 2011 Ulla, det er jo en rigtig trist indstilling at have til det.

  • #11   6. aug 2011 tina man kan sagtnes købe blandings hvalpe med kvittering også!! Ihvertfald her hos mig får køber helt den samme købsaftale
    Det ikk altid tavle opdrætter sælger med købsaftale det hørte vi i en tråd den anden dag


Kommentér på:
At købe med/uden tavle

Annonce