Forklaring der giver mening !!!!!! {{forumTopicSubject}}

Som i nok ved , har min lille Bertil haft en svær start på livet

Han blev købt af en moden dame som desværre viste sig at være psykisk syg. Hun afleverede ham tilbage til opdrætter blot 2 dage før hun blev indlagt på psyk.afd.
Han flyttede hjem til hende da han var 8 uger og var der indtil han var 17-18 uger.
Ingen ved hvad der er sket med ham i denne tid , men alligevel har jeg ikke været tvivl om , at socialiseringen ikke har været optimal.
Bertil var bange for alt og alle og bestilte ikke andet end at vise dæmpede signaler ved et hvert forsøg på kontakt med ham. Bare vi nærmede ham sænkede han halen og lagde ørene tilbage.
Han var ekstremt bage for mænd og ved mindste højrøstet tale blev han bange.
Opdrætter og jeg tror ikke , at han er blevet slået eller har manglet foder - legetøj -kurve osv osv.
Da han blev afleveret tilbage fulgte der en masse dyre ting med og alt tydede på at hans menneskemor havde villet ham det bedste, men blot ikke magtede opgaven.

Men hvorfor var han så bange ?? Hvorfor var han ikke glad og nysgerrig som andre hunde ? ? Og fremfor alt , hvorfor var han så udpræget tryg sammen med andre hunde uanset deres størrelse og om han kendte dem ??

Hans viste kun dæmpede signaler overfor mennesker ,kendte som ukendte!!

Det har jeg måske fået svar på i dag......

Jeg var sammen med en , for os , fremmede hundetræner , hun kiggede ham an , så ham i samspil med mig , og hørte om hans historie og hendes svar var klart og forståeligt for mig.

Hun sagde :

- Når en lille hvalp flytter hjemmefra , har den fremfor alt behov for tryghed og en synlig leder.
Det fik Bertil ikke , da hans mor var psykisk syg.
Hunde kan mærke når der er sygdom i flokken og går ind og passer på.
Bertil kunne mærke at hun var syg.
Og derved forsøgte han måske at beskytte hans mor , men ansvaret var alt for stort til sådan en lille hvalp og derved blev han usikker på alt.
Specielt soveværelset har han været meget vagtsom i , og jeg tænker , at hun måske har ligget temmelig meget i sengen ( det kan psykisk syge gøre ) og derved har soveværelset været det sted hvor han har mærket sygdommen mest fra hans mor.

Ikke at man kan sammenligne børn og hunde , men alligevel er der nok noget om snakken.
Hvis børn pålægges for stort ansvar som små , ja så bliver de også præget psykisk fremover. Lige nøjagtig som med Bertil , der kunne mærke hans mor var syg og dermed skulle passe på boligen.

Om det er rigtigt eller ej , giver det ihvertilfald mening for mig omkring Bertil og fremfor alt kan jeg slippe mistanken om , om han måske skulle have været misrøgtet på den ene eller den anden måde.

hvad tror i ??