En lille gåtur. En lille gåtur.

Jeg vågnede imorges med en kanon hovedpine og ondt i benet (min fibersprængning fra for 2 måneder siden valgte at bryde op igen i forgårs). Så jeg tog et par piller, ringede afbud til træning og gik en lang humpende tur på 1½ time med tøserne i silende regn.

Så her til eftermiddag er hovedpinen LIDT på vej væk men benet bliver værre og værre, så jeg valgte bare at tøffe en tur over på marken med tøserne.

Skøøønt vejr og næsten ingen vand i bækken, så selvfølgelig skulle de begge have lov at rende løs.

Lotus kom op et par gange med en fiiiiiin pind og hun fik ros og guffer og moar her var skide stolt over at hun SELV kom op, selvom der var lidt vand i bækken. Weeiiiii, er vandhelvede overstået??

Meeeeeeeen, så startede sirenen. Det er tegn på at hun har fundet en pind nede i bækken (eller oftest rettere ½ træ) som hun ikke kan få op. Hun hyler og skriger og gør. DAMN!!

Jeg sendte Kaido ned for at se om hun kunne lokke hende op. Men Kaido kom hver gang tomhændet tilbage:-( Eller tómhændet er måske så meget sagt, for hun havde da en fin ny pind med op hver gang.

Hmmmmm...... Efter ½ times venten på Lotus måtte jeg jo til det........................ Afhentning..... GYS!!

Jeg humpede, på mit dårlige ben hen til skrænten ned til bækken med Kaido som førerhund til at lede mig igennem ukrudt og deslige.

Skrænten var frygtindgydende, men hvis jeg ville hjem idag, måtte jeg ned og hente Lotus.

Kaido løb ned at skrænten "Kom bare moar, det er nemt nok". Jeg ved ikke hvorfor jeg kom til at tænke på det klip med Stampe og Bambi på isen??

Nå, hvertet op i halsen og forsøge at humpe sidelæns ned at skrænten. Uuhh, det gik fint:-). Liiiiiige indtil de sidste 2-3 meter....... Så smuttede benet og fruen her satte sig på røven og gled resten af vejen ned. Er I klar over hvor meget mudder der kan sidde på et par bukser????

Nå, men ned kom jeg da.

Lotus står fornøjet i det dybe hul og er ved at fælde et træ.

"Looooooootus??........ Loooooootus??..... Tussepige?.... Se hvad moar har:-))) Moar har guffer:-)))))......... Skattepige, kom hen til mooooar".

Et enkelt blik kunne madammen værdige mig og så fældede hun videre...

*LOTUS!!!!!!!!!!!!!................. LOOOOOTUUUUUUS!!!!!!!!!!......... LOTUS FOR HELVEDE!!!!!!!"

Ingen reaktion.

Heldigvis havde jeg mine fiiiiine nye røjser fra Føtex på for første gang (og sidste skulle det vise sig).

Så moar her må ned i vandet......... Fint nok, jeg kan bunde og det er ikke højere end til kanten af røjserne. Så jeg begynder at bevæge mig over imod Lotus. Alt imens sukkerstemmen er tilbage igen (hovedet banker og benet gør så ondt at jeg er ved at tude) "Loooootuuus?? Se hvad moooar har".......

Hmmmmmmm, tror hun har slukket for høreapparatet!!!!

Jeg er meget koncentreret om at forsøge at få hendes opmærksomhed. Så koncentreret at jeg glemmer hvor jeg sætter fødderne.......... PLUMP!!..... Der var et hul...... Og det var OVER røjsekanten.....

Så nu går jeg, med mudder over det hele, ondt i hovedet, ondt i benet og røjserne fulde af vand, rundt i en mudret bæk for at fange min hund!!!!!!

Jeg kan ikke komme hen til hende, for hun har formået at fælde et stort træ, som ligger hen over bækken. Hmmmmmm, skrænten på den ene side er for stejl til at jeg kan komme derop.

Så kommer Kaido springende på den anden skrænt "Kom her moar. HER kan du komme op"...... Tjaaaaaaa, jeg forsøger at mase mine 100 kilo op på skrænten og søreme om det ikke lykkes. Meeeeen der er lige endnu et par væltede træer der skal forceres på den mudrede skrænt, men det går nogenlunde. Falder kun et par gange.

Til sidst når jeg hen i nærheden af Lotus og kravler helt ned af skrænten igen. Hun er uopmærsom på mig i en brøkdel af et sekund ( hvilket jeg netop havde ventet på) så HAPS, så havde jeg fat i selen og fik sat snoren på.

Så kom det "sjoveste". Selv at komme op ad skrænten igen OG trække Lotus med op, for hun går IKKE frivilligt op!!

Nå, men det lykkedes endelig. Kun for at finde ud af at den eneste vej ud, med mindre jeg skulle forcere væltede træer igen, var gennem en mark med tidsler og brændenælder højere end mig selv (og jeg havde bare arme).

Hmmmmmmm.....

Jeg valgte træerne. Så endnu en tur op over og under vætede træer, ned af skrænten, over bækken og op ad skrænten på den side hvor jeg var kommet ned (nu mere humpende end nogensinde før. Og oven i købet p**** ondt i min ryg også).

Hele turen har taget omkring 5 hvarter...... En lille tøffetur? Næppe.

HELDIGVIS for mine tøser elsker jeg dem og har lovet dem at de aldrig bliver solgt. Det tror jeg at Lotus skulle være glad for lige der!!!!

Og HELDIGVIS har jeg så meget humor at jeg kan sidde og grine nu imens jeg skriver dette. For fanden hvor er jeg glad for at der ikke var skjult kamera........*GGGGG*