{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.195 visninger | Oprettet:

Ny hvalp..Hvornår blir man klar igen? {{forumTopicSubject}}

er SINDSSGT hvalpeskruk, kigger annoncer HELE tiden, tænker på det konstant..savner at gå ture, bruge min fritid på hund osv.. Savner en at elske ubetinget som man kun elsker sin hund smiley Savner stort set alt smiley

MEN.. nyder os (lidt) min "frihed" ved ikke at være ansvarlig for en hund, savner IK den halvdårlige samvittighed når hunden er alene imens man er på arb osv.. Bekymringerne..

Åh ak det er svært.. Hvornår er man egentlig rigtig klar? Nogen går ud og køber en ny hund dagen efter de har begravet den gamle..nu er det snart halvandet år siden King forlod mig..og endnu ved eg ikk om eg er helt klar?

Skal siges at min hund var kronisk syg halvdelen af hans liv og kostede mange MANGE penge OG flere bekymringer..så det går mig meget på..

Kæreste vil os gerne ha hund, men han har aldrig haft hund før så han ved ikk helt hvilket ansvar og arb det er.. det ved eg med en hvalp i huset og sådan.. Puha det blev langt- nogen gode råd?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Ny hvalp..Hvornår blir man klar igen?
  • #1   27. jun 2011 Tja.... Det er jo meget individuelt hvor længe man vil undvære en hund når man først har prøvet den ubetinget kærlighed man giver / får ved at have hund...

    Jeg har mistet 2 hunde og begge gange vrælede j eg som pisket indtil jeg havde en ny hund, så jeg fik mine ret hurtigt efter de andre var væk..

    Jeg syns glæderne en hund giver opvejer det ansvar man bliver nød til at tage når man har hund...
    Men det er jo en min personlig holdning >:o)

    I må jo snakke jer tilrette og gøre op med jer selv indeni hvad som føles mest rigtig...


  • #2   27. jun 2011 Jeg tror man er klar, når man finder den hund, hvor ens hjerte virkelig siger den hund skal være min, jeg tror du vil kunne mærke det. Og så skal du tænke det skal nok gå, og når den så tisser på gulvet og lave numre,så var det ikke mig der lokkede lidt : )

  • #3   27. jun 2011 Tror det er meget forskelligt hvornår man er klar. For mit vedkommende vil jeg altid have at mine hunde overlapper hinanden så jeg ikke pludselig en dag står helt uden hund. Det ville jeg ikke kunne bære.

  • #4   27. jun 2011 Uha jeg ventede i over et år smiley og det er jeg glad for, for i en lang periode var der intet der kunne dække det tomrum jeg havde!
    Men nu er har jeg haft Sofus i 3 måneder og er glad for at jeg ventede, nu har jeg overskud til en lille møgirriterende hvalp smiley
    Puha jeg var hvalpeskruk, meeen hold da op man glemmer hvor hårdt det er smiley


  • #5   27. jun 2011 Ej en: Ja er så enig, har nydt friheden ved ikke at have hund i et år, men afsavnet har været klær det værste!
    Der er så mange der ikke forstår det på mit studie smiley


  • #6   27. jun 2011 Jeg ventede 1 1/2 år. Men skulle ikke have hund igen . Kunne ikke bære at skulle miste igen . Men men men , savnet blev for stort. Jeg nød også den periode vor jeg ikke havde hund.Men savnet blev for stort. Jeg var klar , vi alle var klar. Vi fik så denne lille 8 uger gamle hvalp hjem . Og det er det bedste jeg kunne gøre. Den gamle er aldrig glemt , men en lille ny sætter altså savnet på standby. Så kom du bare igang, du vil ikke fortryde det...

  • #7   27. jun 2011 Som "ej en medløber" skriver: Sorgen bliver nemmere med en lille ny i huset og man glemmer jo ikke den gamle fordi man får en ny hund.. Tvært imod er det nemmere at holde sorgen ud og tænke på de gode timer man havde..

  • #8   27. jun 2011 Mine bedsteforældre havde gået et år, inden de overtog min Belle (som ikke kunne med mine andre hunde), og det havde forårsaget en depression hos min morfar, fordi de har haft hund ALTID.

    De "kastede sig bare ud i det", netop fordi de har haft hund så mange gange før, og ved hvordan det er osv. smiley
    Synes ikke du skal anskaffe dig en, hvis du ikke føler dig klar, men på den anden side, så tror jeg aldrig man bliver "okay" efter at have mistet en hund.
    Jeg tuder også stadig over min Chica, som blev aflivet for ca. 1½ år siden. smiley


  • #9   27. jun 2011 - og de er nu super glade begge to, og også Belle :o)
    Hun hygger sig rigtig med de gamle, selvom en så aktiv hund nok ikke ville være et førstevalg for et ældre ægtepar :o)
    Men som Ej En Medløber skriver, så bliver sorgen altså bare meget nemmere, når først der er en "lille ny" i huset, og selvom den nok vil minde dig om den gamle, er de jo nok meget forskellige, som hunde jo er, og det vil hjælpe dig til at komme over den gamle, at der er noget nyt at koncentrere sig om smiley
    Men sæt for guds skyld din kæreste ind i det - min kæreste er nemlig af samme "mening", fordi han ikke har haft noget med opdragelsen af sin hund at gøre (den har hans forældre klaret, heldigvis). smiley


  • #10   27. jun 2011 Bliv endelig ved med flere gode historier..suger til mig smiley Og tak til dem der har delt ud af gode råd og erfaring smiley

  • #11   27. jun 2011 Går nemlig stadig og sørger, så tror os en lille ny vil sparke mig lidt videre på den gode måde.. vil bare ikk gøre noget overilet, vil tænke mig godt om..måske tænker eg mig næsten for godt om.. men a eg ved hvad det vil sige, manden syns bare det vil være hyggeligt, så ved godt hvor hovedansvaret vil ligge smiley

  • #12   27. jun 2011 hi hi griner, hvor er der typisk mænd : )
    Mon der er nogen du er blevet ekstra meget forelsket i ?

    Jeg har jo faith, som også har problemer med maven, og så Joy som er unghunde fræk, men indil videre sund og rask, det noget helt andet med hende synes jeg fordi hun ikke hele tiden er syg, tror du vil nyde at få en hund igen : )


  • #13   27. jun 2011 Efter vores vipz blev aflivet ville jeg gerne have en rimelig hurtigt igen. Synes det hjælper en videre. Men der endte med at gå et år, da manden sørgede på en anden måde end mig, og følte at han ville foråde hende, hvis han bare gik videre til den næste.
    Til sidst blev det for meget for mig ikke at have end hund, kunne simpelthen ikke holde det ud smiley Så fik vi vores lille Sam, som er min soulmate smiley


  • #14   27. jun 2011 Jeg fik ny hund få timer efter den anden var aflivet. Jeg vidste i få dage hvor det bar hen, så jeg havde set mig omkring efter en lille ny jack russell. Og helst i familie med ham jeg mistede. Og det har jeg fået. Måske var det for hurtigt, men jeg har bestemt ikke glemt den anden jeg mistede. Kan næsten ikke tale om ham, selvom det er 4 år siden han døde

  • #15   27. jun 2011 King of Heaven. Du vil aldrig glemme den gamle hund. Det skal du heller ikke . Men en ny får dig til at tænke på den gamle uden at blive så ked af det. Jeg bærer stadigvæk de 3 hunde jeg har haft i mit hjerte . Men nu er det ham jeg har nu som der spreder glæde i vores liv...

  • #16   28. jun 2011 Også her er hunde fra 11 år til 4 uger, så det bliver aldrig aktuelt for mig. Men jeg har nu også planer om den næste længe inden der er en "ledig plads".

  • #17   28. jun 2011 King.. har det som dig... på den ene side, så kan jeg bare ikke leve uden, men har været det samme igennem som dig med syg hund, og jeg er så bange for, at den nye hund bliver syg. Jeg kan ikke klare endnu en omgang med så syg en hund.. det ved jeg.. jeg var så ødelagt de sidste 4 mdr. med Elmo, og mange venner/familie troede jeg var blevet sindssyg. Jeg tuede jo næsten i 2 1/2 år med få pauser lagt ind. Det er det værste jeg nogenside har oplevet.
    Jeg tror jeg er klar, men jeg håber at 2012 bliver året, hvor jeg får hund igen.

    Jeg savner det så meget, og går og nusser og klapper alle de hunde jeg møder.. selv de racer, som jeg synes er trælse er jeg vild med.

    Jeg sørger også stadig, men det er også under 4 mdr. siden at Elmo blev aflivet, så det er stadig meget tæt på, og ja jeg har nok tudet det meste af 2011.. først mens han levede og nu, hvor jeg lever uden ham. Jeg kigger på billeder/video hver dag.. det er nok ikke sundt, men føler stadig, at han lever og bare er på ferie.... forfærdeligt.

    Håber en ny hund er vejen frem her, og håber at den nye hund bliver en rask udgave af min Elmo.


  • #18   28. jun 2011 For det første syns jeg det er fornuftigt af dig ikke bare at gå ud og købe hund med det samme, efter den anden døde! Syns det er flot at man lige kan tænke sig om en ekstra gang:) hvis du syns du er klar til ny hund syns jeg da du skal anskaffe dig en, og stort set alle går på arbejde, så det skal du ikke have det dårligt med:) Sørg for at vælge nogle gode avlere osv... held og lykke med det hele

  • #20   28. jun 2011 du mistede din lille hund efter sygdom, du måtte vel også selv vælge den dag han skulle af sted, og det er bare så meget anderledes og på en måde hårdere ved os hundeejere, end hvis vi hunden havde haft et fantastisk hundeliv, vi kunne glæde os over.
    Du har altså en anderledes sorg over at miste netop denne hund.
    Mon ikke du stadig kører rundt i hans sygdom og sørger over den, er bange for at din næste hund også risikerer at blive syg, så du skal igennem dette en gang til?
    Det er din egen afgørelse, risikoen er der altid. Men måske er der allerede født en hvalp, som skal være din, som du skal have en masse gode oplevelser med.
    Jeg har altid valgt en ny race efter jeg har mistet mine hunde.
    1. hund - en arvet lab blanding.
    2. hund - basset
    3. hund Basset. " stk på samme tid
    4. hund - en kæmpe af en schæfer
    5. hund - en arvet lab, som blev aflivet pga sygdom, pu ha.
    &. hund - ruhåret gravhund, Bonzo
    Alle hunde har været specielle, alle har en plads i vores hjerter på hver deres måde.
    Håber du kommer videre med dit valg.


  • #21   28. jun 2011 Jeg har også en syg hund, og på lånt tid. Han er kun 4 år, men er på prednisolon for smerter. Og jeg skal ikke have en jack russell igen. Der er ingen test for arvelige sygdomme, de findes ikke på racen ifølge diverse opdrættere. Men min jack har altså 3 arvelige sygdomme, så han må væer et unikt eksemplar af racen. Så nu skal jeg finde en ande race, lille hund skal det være. Jeg har ingen bil, så det er nemmere at komme rundt med en hund i taske.
    Jeg er lidt i tvivl om racen, men har set på papillon og dværgpudel. Begge racer bliver testet for arvelige sygdomme, og desværre er det et af mine kriterier for ny race. Jeg vil ikke opleve en så syg hund igen, som ham jeg har nu. Det er meget synd for hunden, men også for mig. For jeg må ikke bruge hunden optimalt, som han er beregnet til. Men han har et godt liv lige nu og jeg er meget opmærksom på hvordan han har det hver dag. Det er meget svært, at sidde her og skulle vælge ny race/hund, mens han lever, men et liv uden hund, så går jeg da til


  • #22   28. jun 2011 Ej en medløber.......... gode råd... men jeg har det nok som du beskriver, og den frygt er svær at komme af med. Jeg har overvejet ny race, men det er bare ikke en mulighed for mig, da BT mini er den jeg vil have... men frygter så meget at det samme sker igen, selvom det burde være umuligt at være så uheldig igen.

    Men du har ret...


Kommentér på:
Ny hvalp..Hvornår blir man klar igen?

Annonce