Plus og Minus {{forumTopicSubject}}
Eller rettere: Minus og Plus!
Det blev så dagen da jeg gik til vores dyrlæge og sagde farvel og tak for lån til vores gamle pige på 13 år.
Hun var ikke syg som sådan, men alderen trykkede voldsomt på. Hun hørte ikke så godt mere, og synet var heller ikke fint. Efterhånden noget stivbenet.
Og så er det at vi skal bruge det privilegium vi har – at stoppe før det bliver et smerteligt slut, og sige pænt farvel.
Men for fanden hvor er det blandede tanker når det nærmer sig. Vi er enige om at slutte medens legen er god, og alligevel føler man sig som en bøddel på vej ind til dyrlægen.
Men et pænt og ordentligt farvel, og en hel masse gode minder. Dem kan vi bruge til noget når det kommer lidt på afstand.
Vi ved hun har haft et godt liv. Hun blev mor til 4 kuld med i alt 26 hvalpe. Helt utroligt i en race med et gennemsnit på 3,5 hvalp. 4 fødsler på under 3 timer – alle 26 har overlevet og det har været dejlige børn – både for vores opdræt og for hvalpekøberne. Af dem vi beholdt blev det til 3 champions og en verdensvinder – kan man forlange mere. Og den sødeste af dem alle egnede sig ikke til udstilling men blev min hovedpudekammerat. Hende mistede vi for en måned siden 8 år gammel – det var til gengæld rædselsfuldt.
På 3 dage mistede hun halvdelen af sin vægt til en nyresvulst. Vi vidste den var gal, og Påskelørdag var chokket så slut. Dagen efter udstillede vi hendes sidste hvalp i Næstved!
Så er det trods alt lettere med en hund på 13 år.
Og nu sidder man med de blandede følelser, og så kommer jeg til at tænke på ”Krumme”, der med sine 3 elskede hunde ikke kan se langt frem i tiden. Hvor jeg dog føler med dig.
Så hvad hyler JEG så for – 13 år. Vores supertæve mistede vi for 2 år siden, 15 år gammel.
I bund og grund er det de følelser jeg håber, at alle har for deres hunde. Så sørg dog for pokker for at lave et så sundt opdræt som muligt.
Og så – midt i det hele. Et brev i postkassen da jeg kommer hjem – et brev med billeder fra en hvalpekøber sidste forår. Det er den 13’åriges oldebarn.
Det går bare kanon og de er lykkelige for en vidunderlig hund. Hun har gået til hvalpkursus, unghundekursus og rally-lydighed. Og nu fortsætter de med flere udfordringer.
Og så siger de tak for at de måtte købe hende.
Så en sørgelig dag har alligevel været med en rigtig beslutning og ender med at vise, at det er det hele værd.
Det blev lidt langt, men jeg ville bare fortælle lidt om det positive og negative ved at være opdrætter.
Det positive er langt i overtal!!!
jul 2009
Følger: 26 Følgere: 38 Hunde: 4 Emner: 84 Svar: 3.797
Og så til det bekræftende, breve, mails, sms´er, billeder, telefonopkald, hvor endnu en hvalpekøber fortæller, hvor glad han/hun/de er for det vidunder, som du har været med til at sætte i verden. Det er simpelthen det hele værd.
God vind fremover.
feb 2007
Følger: 19 Følgere: 20 Hunde: 7 Emner: 940 Svar: 10.309
Det er aldrig nemt at sige farvel til en tro følgesvend og det er en meget svær beslutning at tage, når man siger at nu er det slut.
Hatten af for at I ikke ventede til det var absolut sidste udvej.
Og hvor er det dejligt at høre, at I ved at hunden har sat dybe positive spor i fortiden, nutiden og fremtiden.
apr 2009
Følger: 1 Følgere: 10 Emner: 292 Svar: 775
Tak for at du vil dele dine tanker med os herude.
feb 2010
Følger: 10 Følgere: 18 Hunde: 2 Emner: 24 Svar: 1.471
Og tak for de pæne ord. Vi ved jo godt at tiden kommer, og som Krumme skriver, så får vi også en sorg hver gang vi får et nyt liv i huset.
Da vi for næsten 13 år siden fik født min superdreng (ham på billedet), så kom jeg til at tænke på, om jeg også ville opleve ham når jeg blev 60 år.
Det blev jeg så sidste år, og han vasker mig stadig i hovedet hver dag!!
Han har vrøvl med en hjerteklap og har haft Cushing de sidste 3 år - og alligevel løber han rundt som en unghund.
Hvor er jeg dog glad for at vi har en sund race i DKK. Med de hvalpe vi har lavet i 18 år, så har vi haft så få problemer, at det næsten ikke er værd at nævne, så vi føler os heldige, men har da også arbejdet for det..
I alle de tråde der har været om avl, tavler og blandingshunde, så ramte Krumme mig med bemærkningen i dag/i går om jeres 3 hunde.
Hvor du hader de opdrættere, der har været ligeglade med sundhed.
Derfor skal vi blive ved med at fortælle hvordan opdræt skal gøres ordentligt. Og derfor synes jeg også det er kanon med Maj-Britt's tråde og indlæg.
Det er ikke for at være hellig, men alle hvalpekøbere fortjener at opleve deres hund blive gammel på en ordentlig måde.
Jeg er nok lidt sentimental i øjeblikket, men det må I leve med
jul 2009
Følger: 26 Følgere: 38 Hunde: 4 Emner: 84 Svar: 3.797
jul 2010
Følger: 14 Følgere: 6 Hunde: 4 Emner: 72 Svar: 272
Jeg blev hunde ejer for første gang i 2009. da jeg hentede min lille hvalp som 8 uger gammel, troede jeg vi havde mange år sammen. Men 1 halvt år efter var hun død. En arvelig sygdom.
Heldigvis var hun købt et godt sted. Moren til kuldet blev med det samme taget ud avlen, jeg fik alt dækket, og fik en ny hvalp, + lov til at vælge hvilken jeg ville havde.
Så selvom det var en kæmpe sov at miste min første hvalp, selvom jeg altid vil savne hende, så er jeg glad for at jeg købte hende hos en seriøs opdrætter, i mit tilfælle dkk.
Hvilket jeg til enhver tid vil anbefalde andre også at gøre. Håber min nye hund får lov at blive gammel hos mig. Hun er lige blevet 1 år, så forhåbendlig har hun mange gode år endnu.
Plus og Minus