jeg er tilsyneladende omgivet af idioter {{forumTopicSubject}}

må lige ud med mine frustrationer fra min morgentur med hundene. Da jeg kl 7.45 fik Cleo, Noah, Asta og Carla i deres seler og gik af sted var det første vi mødte en mand på en cykel. Han kommer tættere og tættere på og jeg kan se at der løber en hund ved siden af cyklen. Jeg antager det er en cocker, terreier eller noget i den størrelse. Men nej nej, der tager jeg da grueligt fejl for da han kommer nærmere ser jeg at det er en lille brun labrador på omkring 3-4 måneder. Jeg står måbende og ser til men de passere og udbryder selvfølgelig "hey undskyld mig" som manden selvfølgelig ikke hører men blodt fortsætter.

Vi fortæstter så, går forbi skolemarken hvor alle 4 hunde er fri og leger og hvor vi træner apport og fri ved fod. Pludselig ser jeg en dame med en schæfer komme gående på vejen ved siden af skolen. Hunden trækker fremad - ikke mindst da den ser mine hunde. Damen reagere ved at rykke voldsomt tilbage i hunden som derefter trykker sig lidt. Igen kan jeg ikke holde mig tilbage og råber noget i stil med "opfør dig ordenligt overfor den hund". Hund og dame fortæstter og jeg tager mine hunde i snor og går ned gennem byen. Og ja for lige at fulende min tur møder jeg endnu en dame med en gravhund. Hende her kender jeg tilfældigvis da jeg har mødt hende og set hende med den hund mange gange. og allerede nu ved jeg af min tidligere erfaring med hende at mødet ikke bliver videre behageligt. De andre gange jeg har mødt hende har hun gået hen til gud og hver mand men den hund for at den skal hilse på andre hunde. Og hver gang går hendes hund fuldstændig i panik. Og ja denne gang er jeg så den heldige, som skal møde hende og hendes hund.

Jeg går over på den anden side med mine hunde for at give dem plads. Men damen med gravhunden krydser også over og går lige over i hovedet på os. Hun smiler og siger hej og hvor er mine hunde da søde mens hun trækker sin egen hund med over til os. Da de er tæt nok på går Noah frem for at hilse. Hendes gravhund skriger og kaster sig tilbage (selvfølgelig ikke i en sele, som nok havde været mere passende men i et halsbånd). Damen griner og trækker hunden frem igen og skubber den over mod os og hunden skriger igen og prøver at flygte. Mine hunde sidder selvfølgelig pænt ved siden af mig. Jeg siger "jeg tror altså ikke den vil hilse". Hvortil damen svarer "nej det skal den lærer". Hun fortæller så at hun har fået den hund fra en familie på landet hvor den havde boet til den var 3 år. den havde ikke mødt andre hunde og ikke lært at gå i snor så det skulle den nu. Alt imens ser hendes hun mere og mere skrækslagende ud. Den hiver voldsomt tilbage i snoren og skriger hvis en af mine hunde bare rejser sig op. Da hun tager fat i hunden og skubber den over til mine hunde kan jeg simpelthen ikke holde mig tilbage mere men siger noget i retningen af at hun skal prøve at se på hunden, at den er utryg og ikke får noget andet end negativt ud af at blive påtvunget kontakt. Damen er dog bare helt kold og siger at hun altid har haft hunde som kunne hilse og godt ved hvad hun har med at gøre.Jeg prøver igen at argumentere imod hende men umuligt. og må slutte med at sige jeg mine hunde i hvert fald ikke skal hilse på en hund, som er bange for dem og bliver tvunget til kontakt for det synes jeg er synd.