Puha..Der blev jeg bange {{forumTopicSubject}}

Det gjorde jeg nemlig. Og grunden til jeg blev bange, var fordi at mine forældre og jeg var på besøg hos min fars moster og hendes mand og de er vant til at de har en hund der godt lige kan rende ud hvis de åbner døren og kommer ind igen når de kalder på den. Men vi havde så Thomsen med og han er er ligeglad med om vi kalder på ham. Det er så sker er at min fars moster åbner døren fordi hun synes det bankede på så hun åbnede døren, så løb deres hund ud og så følger Thomsen efter. De har ikke deres have hegnet ind. Så der løber Thomsen ude, vi prøver at kalde ham til os, han vil selvfølgelig ikke komme. Vi prøver at lokke ham så vi kan få ham fanget. Men nej, han løber ud på en grund hvor der går heste. Så render han ude ved hestene og jagter dem. Der begynder jeg ar blive bange, for hvad nu hvis hestene sparkede ham eller løb videre over på en anden grund. Og hestene bliver jo stresset af at han render og leger hyrde med dem. Vi går så alle ude på den grund, prøver at kalde ham til os, han vil hellere "hyrde" heste. Men lige pludselig så vælger Thomsen at nu er han træt og ikke gider det mere, så han lunter ind til min fars moster som står inde, hvis han nu ville komme tilbage. Så da han kommer ind får hun ham fanget.

Der røg mit hjerte op i halsen, alle de der 'hvad nu hvis' løber bare igennem hovedet. Men han kom tilbage og fik et lille møs på hovedet.