Vi fik hund nr.2! Vi fik hund nr.2!

For et stykke tid siden lavede jeg et indlæg herinde, omkring hvad man skulle tænke på, hvis man ville anskaffe sig endnu en hund.

Vi havde i forvejen vores dejlige beagle, Mille, som bliver to her til sommer, og jeg husker, at der var mange, der ønskede os held og lykke, og at det var skønt med to hunde. Men også det modsatte. At vi skulle tænke os om, osv osv, hvilket jeg ellers syntes, at jeg havde skrevet meget udførligt, at vi næsten ikke havde gjort andet Vi snakkede stolpe op og stolpe ned, søgte på nettet og læste en masse, og det endte så med, at vi tog ud og se på den her lille hund, 14 uger gammel var hun dengang. Vi havde pakket bil og hund og kørte så afsted, vi havde på forhånd aftalt, at hvis en af os var i tvivl, så havde vi ret til at sige nej, hvis vi ikke følte, at det var noget for os med lige netop den hund.

Det hele gik dog over alt forventning, og ja, vi endte med at tage den lille, Qela, med hjem.

Og jeg har ikke et sekund fortrudt!

Selvfølgelig er det ikke nogen dans på roser, der skal tørres søer op engang imellem, de har krudt i bagen og tumler nogle gange hvor man ønskede de kunne være stille, og jeg kan støvsuge meget oftere en før, selvom det ikke engang er synderligt store hunde.

Og alligevel så fortryder jeg det ikke, Qela er kommet for at blive.

Det er så skønt at se de to hunde tumle sammen, at sidde i lænestolen med den ene (eller nogle gange begge to ) på skødet og hygge, lære nye tricks helt fra bunden, se dem ligge og snue i kurven sammen efter en god gåtur osv osv.

Og hvor er det sjovt at se den bette begynde at efterligne Mille, selvom det var dejligt at have en hund, så er der bare så meget mere glæde forbundet med at have to!

Jeg forstår godt, at man skal være skeptisk, men jeg syntes selv, vi gik ind til det med åbne øjne og havde gennemtænkt det meget nøje, og vi er bestemt ikke blevet skuffede!
Selvom kæresten ikke så meget er til "ble-børn" (=han synes de er lidt sjovere, når de er blevet renlige ), så er det helt åbenlyst, at lille Qela forguder ham, og så smelter man jo, man kan slet ikke andet.

Det skal bestemt ikke forstås sådan, at det at have to hunde er noget man "bare lige gør", men er det en velovervejet beslutning, så kan det blive en virkelig fantastisk oplevelse, og jeg er så glad for, at vi til sidst sprang ud i det!