Pludselig angst...! (lang) {{forumTopicSubject}}
Hej HG...
Jeg har virkelig brug for jeres gode råd...!
Jeg skal nok prøve at gøre det så kort som muligt!
I går aftes/nat (kl. 24.30), Var jeg nede og gå en hurtig g'nat tur med vovsen ( 2 år gammel Golden Retriever), da vi var nået halvvejs ændrede han pludselig adfærd...
Han plejer at gå og snuse og kan nogle gange (1-2 gange om mdr.) gå helt i koma over en eller anden duft, hvor han nærmest løber rundt i alle mulige retninger, med snuden helt nede i jorden, total uden for rækkevide!
Normalt går det over efter et minut eller to!
I går gjorde han så det samme, men pludselig krøb han sammen med halen mellem benene, og kom krybende hen til mig og gemte sig mellem mine ben. Det tog mig 2-3 min og få ham ok igen, og der efter var han sit gode gamle jeg igen...! Hele resten af turen var han som han plejer, glad og fuld af liv!
Da vi kommer ind i opgangen, gør jeg som jeg plejer, tager snoren af, giver ham en godbid og siger "hvor er far"... hvilket plejer får ham til at drøne hele vejen op på 4, hvor han så sidder og venter på mig...!
Da jeg gav ham godbidden spyttede han den ud, hvilket han ALDRIG har gjort før, og krøb sammen igen som om jeg havde givet ham et kæmpe møgfald eller så noget...!
Det varede kun et par sekunder så sad han og ventede på sin godbid igen, som om intet var hent, og denne gang spiste han den!
Samtidig med kunne jeg høre at der er en dør der går op længere oppe... men jeg tænker ikke videre over det, alle i opgangen kender Bounty, så jeg siger igen "hvor er far" og han spurter op af trappen...
Vi når kun lige op til stuen da vi møder en fyr med en Cocker Spaniel, den begynder straks at knurre af Bounty, så jeg skynder mig at ta fat i hans halsbånd, og manden hiver hunden til sig. Jeg undskylder over for ham, og vi hygge snakker lidet frem og tilbage om at ingen af os vidste at der var andre hunde i opgangen osv....
Han tager sin hund op i nakkeskindet og støtter hunden under numsen, og løfter den forbi os og ned af trappen...
Jeg syntes det var en lidt hård måder at behandle hunden på men, den virkede ikke til at det gjorde den noget...
I al den tid sidder Bounty og logrer med halen, precis som han plejer når vi møder andre hunde...
Da manden er ude af opgangen, slipper jeg halsbåndet og siger op ad trappen, kom, op til far... Hvor efter han igen kryber sammen og i en fart kryber ned af trappen...!
Der sidder han og ryster helt vildt som om han har fået bank eller så noget...
Jeg har kun set ham krybe sådan sammen når han er hos dyrelægen, oppe på bordet, ikke engang når jeg har skældt ham ud for at lave noget han ikke må, har han set ud som en med dårlig samvittighed...
Han var rædselsslagen, det er den eneste måde jeg kan beskrive det...!
Jeg sætter mig på trappen og nusser med ham i omkring 5 min, men han slapper ikke af overhovet, tilsidst sætter jeg snoren på ham og går turen en gang til...!
Vi kommer tilbage til opgangen- han får en godbid, og jeg siger igen "hvor er far" og han løber glad op ad trappen men stopper så i stuen og kryber sammen i hjørnet...!
Jeg sætter mig hos ham igen, sidder og snakker og kæler med ham i 10-15 min men han sidder bare og ryster... tilsidst tager jeg snoren på igen (han følger altid efter mig når han har den på) og prøver at går op ad trappen, men han nærmest kravler hen ad gulvet og ned ad de første trin igen han vil bare ikke op ad den trappe...!
Nu begynder jeg faktisk at blive lidt irriteret- jeg løfter ham op og går op ad trappen med ham til 1 sal, hvor jeg så ikke kan bære ham mere, så jeg sætter ham ned og han står bare og logrer med halen... som han plejer når jeg har båret rundt på ham...!
Jeg begynder så at gå op ad trappen igen, og igen kryber han sammen og forsøger at komme ned ad trappen igen...
Nu har den hurtige tisse tur altså taget over 2 timer, og jeg er træt så jeg bærer ham resten af vejen op på 4, med pauser på hver etage, og hver gang jeg sætter ham ned står han og logrer med halen- og hver gang jeg begynder at gå op ad trappen kryber han den modsatte vej...!
Da vi kommer ind i lejligheden styrter han ind i sofaen og ligger og ryster af skræk...!
Normalt når vi kommer hjem plejer han og sidde og vente på at jeg tager halsbåndet af og giver ham en godbid...! men ikke denne gang, da jeg går ind til ham i stuen ligger han og halser helt vildt og ryster i hele kroppen...! Jeg går hen for at sætte mig hos ham men han nærmest flygter fra mig...! Jeg må bruge 5 min på at få ham til at komme hen til mig, han kryber hele vejen over gulvet og op på skødet af mig. hvor jeg sidder og nusser og snakker med ham i over en time før han falder til ro...!
I morges tog min mand Bounty med på arbejde, og han fortalte at han nærmest måtte hive hunden ud af døren og ned ad trappen!
Da de kom hjem igen måtte han bærer ham hele vejen op på 4, for han nægtede at gå op selv...!
Nu er jeg så kommet hjem fra arbejde, og har været nede og gå den samme tur som i går... der var ingen problemer med at få ham ud af døren eller ned ad trappen, alt var som det plejede. Men da vi skulle op igen, skete det samme som i går...! Jeg brugte over en time på at lokke ham op ad trappen, men denne gang gik han selv, eller krøb er snare det rigtige ord...!
Vi plejer ikke at være så meget i lejligheden, måske 5 dage om måneden, resten af tiden er vi i sommerhuset...
Han har ALDRIG været bange for noget, andet end dyrelægens bord...!
Og han er altid glad, ja nærmest over begejstret, når vi er i lejligheden!
Hvad fanden kan ha skræmt ham så dan... Hvorfor går han pludselig i panik på den måde? Jeg ander ikke mig levende råd!
Jeg skal til dyrelægen med ham på Onsdag... Så der vil jeg selfølgelig spørge...!
Men ind til da har i en ide til hvad der kan vær sket, siden han pludselig opfører sig sådan, og evt. nogle gode råd til hvad jeg kan gøre for at hjælpe ham?
Tak fordi i gad læse det hele...
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 841
Min mor boede på plejehjem de sidste år og en dag mødte vi en sygeplejerske, på en af de lage limolionsgange, hun havde travlt og vi var i vejen, , derfor trak jeg Nikky hen af gulvet til mig (hun ville snakke og kom ikke på min kalden) resten af tiden mor boede der, krøb Nikky på det sted i gange, som var gulvet farligt, i resten af plejehjemmet kunne hun godt gå/løbe/lege og gulvet var ens over alt.
Der skal ikke så meget til, hunde tænker ikke som os og forbinder ubehag/frygt direkte med steder/ting og Nikky kan ikke tænke: det er fordi jeg hoppe forkert det gør ondt i lysken, men tror det er sofaen der gør at hun får ondt eller at det var fordi sygeplejersken havde travlt, mor trak mig væk, men tror det var gulvet der tog styringen, så det stykke gulv er farligt.
Det værste jeg kan gører, i de situationer hvor Nikky bliver bange/utryk for noget er, at ynke hende, så tror hun da først det er farligt:o)) så jeg prøver altid at gøre som om der ikke er sket noget, og så giver jeg hende tid til selv at komme hen til det "farlige", så hun kan se det ikke er tilfældet.
Jeg ville få dyrlægen til at tjekke, at han ikke har ondt nogen steder, hofterne kan jo være slemme på retrivere og gør de lidt ondt, når han går op af trapperne, kan det sagens gøre, at han bliver bange for dem. Det kunne også være smerter der gør, at han pludselig bliver bange/utryk ude og skifter sindsstemning som du beskriver.
aug 2007
Følger: 11 Følgere: 10 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 841
Held og lykke med det.
okt 2007
Følger: 38 Følgere: 69 Hunde: 2 Emner: 241 Svar: 15.391
maj 2006
Følger: 105 Følgere: 99 Hunde: 6 Emner: 704 Svar: 8.242
Det kunne selvfølgelig være smerter, og det håber jeg næsten det er. For det er til at tage og føle på. Det andet er straks værre. Men prøv at ændre jeres ritualer ved "at komme hjem fra gåtur" og se om det giver en forandring. Han kan jo have overværet noget imens han har været alene hjemme, som har gjort ham bange for at gå "hjem". Kan du ikke selv løse opgaven, så ville jeg få hjælp af en adfærdsbehandler. Det skal tages i tide, for han fortjener at komme ud af den angst han tilsyneladende har. Det kan være en banal ting som en professionel nemmere kan finde frem til.
Håber det bedste for ham. Lad os få en update, når han har været ved dyrlægen. Prøv at bede dyrlægen om at undersøge ham "på gulvet", så han ikke skal op på bordet. Det gjorde min dyrlæge mange gange da jeg havde vores labrador. Ikke at han var bange for bordet, men fordi det er nemmere at "gennemgå" en hund på et fast underlag uden fare for at falde ned, og det er gulvet jo perfekt til.
okt 2005
Følger: 53 Følgere: 57 Hunde: 6 Emner: 91 Svar: 1.366
Han vil ikke tage godbid.......det kommer efter han har gået og snust for sig selv.
Se lige at få tjekket hans mund, om der skulle sidde en pind eller lign.
Tandbyld.......
har oplevet præcist det der med en af mine tæver - og så var det en tandbyld og det var babu dyrehospital, narkose og operation.
okt 2005
Følger: 53 Følgere: 57 Hunde: 6 Emner: 91 Svar: 1.366
Det er smerter.
feb 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 14 Svar: 189
og tak for svar...!
Jeg er lige kommet tilbage efter at ha været hos doktor dyr, og senere en kunde på 3. hvor bounty var med...
Der var ingen problemer med den trappe, han gik lige så fint op af den...!
Men da vi kom hjem til vores egen trappe var det precis det samme som de sidste par dage...!
Dyrelægen tjekkede ham i hoved og r..! han tog rønkenbilleder, blodprøver og gav ham ca 8000 godbidder, HÆ HÆ...!
Blodprøverne får vi først svar på om nogle dage... men rønkenbillederne kunne han ikke se noget på...!
Han er blevet tjekket for AD/HD her i jan. og tideliger da han var stor hvalp, og hans hofter og albuer er begge helt i top.Tror der står vist A/B & A/A på papirende, jeg har dem i sommerhuset, så er ikke sikker...!
Der ud over er han i helt fin stand, ingen smerter, i hverken led muskler eller indre organer, hans øjne & ører fejler heller ikke noget!
Han er aldrig alene hjemme i lejligheden, men altid sammen med mig eller min mand. Og vi har ikke på noget tidspunkt set ham fare sammen eller blive forskrækket, hverken på gaden eller i lejligheden...
Min mand er godheden selv og kunne aldrig finde på at gøre Bounty noget... Han er der i mod en meget følsom mand der konstant tænker på om alle omkring ham har det godt, især Bounty som er hans et og alt...
Selvom han er min hund- har de to et eller andet helt specielt sammen...!
Derfor tvivler jeg meget på, at han har gjort ham noget, der har gjort ham bange! Hverken bevist eller ubevist!
Da han i går morges sagde at han nærmest måtte hive ham ud af døren mente han; At han måtte bruge lang tid på at lokke... Da Bounty var ude på trappen var der ikke noget andet end lige der mellem stuen og 1. sal...! Hvor han måtte bærer ham resten af vejen ned!
Det første jeg gjorde da han ikke ville spise sin godbid var at prøve igen da han ligesom blev sig selv... og han spiste den...! men da han igen krøb sammen oppe på stuen ville han igen ikke ha nogen godbid. så jeg tjekkede hans mund og hals men kunne ikke se noget, han var simpelt hen for bange til at spise godbidden...!
Her i lejligheden er der ingen ting han er helt sig selv... Hopper op i sofaen og putter hos mig. Ja faktisk ligger han oven på mig lige nu
Han leger spiser og opfører sig helt som han plejer, også når vi går ned for at gå tur...
Det er kun når vi når op på stuen hvor vi mødte ham manden med Cocker Spanielen at han går i baglås...!
Jeg er stoppet med at nusse ham, når vi går op, og i stedt lokke ham op med klap i hænderne og lårene, og med lys og glad stemme, Men jeg er nød til at trække lidt i snoren, jeg roser ham til skyerne hver gang han har nået en trappe...
Nu går han selv op eller kryber, og ha loger da med halen når jeg roser ham!
Når vi kommer op i lejligheden sidder han som han plejer og venter på jeg tar halsbånder af og giver ham godbidden!
Altså det er udelukende der på stuen problemet starter!
Dyrelægen sagde at det muligvis kunne ha været en lyd eller noget andet som jeg ikke har hørt/lagtmærke til, der har gjort at han pludselig farede samme der på gaden!
Og at den panik han viste mig (det med sofaen, hvor han flygtede fra mig) da vi var kommet op, sikker var rester af den angst på trappen, for jeg var der jo og jeg fjernede ikke der han var angst for, så det kan være at han har forbundet mig med det han blev bange for...!
Nu vil jeg gå en lang tur med ham og så ser vi hvordan det går på trappen!
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 446 Svar: 3.686
Prøv at logge med nogle endnu bedre godbidder, og giv jer rigtig god tid - måske i skal være 2 om det, så kæresten står et par trin længere op, og er klar med en godbid
Jeg har selv oprevet at jeg har gået en tur med Bella - et sted hvor jeg plejer at gå og jeg havde gået der en time før med Molly, da vi nærmer os et hus, rejser Bella pelser, går ud foran mig og piver, og vil bestemt ikke den vej, så vi vender om og så er der heller ikke noget.
aug 2008
Følger: 7 Følgere: 9 Hunde: 4 Emner: 446 Svar: 3.686
dec 2007
Følger: 16 Følgere: 40 Hunde: 4 Emner: 81 Svar: 5.577
Og nu skriver du at i ikke er i lejligheden ret tit, så kan det med lydene virkeligt gøre en hund bange.
Jeg tror mere at det er det som spiller ind, end at hunden er syg på nogen måde.
Men uanset hvad det er, så håber jeg da at i finder ud af det, så vuffen ikke skal være så nervøs, "selv om jeg ikke har kunne vænne mine til det da det sjældent stormer så meget" :o) men ubehageligt er det når man ikke kan hjælpe dem over angsten.
feb 2009
Følger: 4 Følgere: 3 Hunde: 1 Emner: 14 Svar: 189
Han klarede trapperne uden noget... Er bare sig selv igen... Yes Yes Yes! Mig glad igen
Jeg tror det er noget med den Cocker Spanielen, og ejeren...
Han er ikke særlig god ved den. Den sidder 8-10 timer om dagen og hyler!
Den kommer kun lige ned på gaden 2 gange om dagen, i 2 min for at tisse og så op igen, resten af tiden bruger den kattebakke...!
Jeg tror bounty har kune mærke at der er noget galt, og derfor reagerer han så dan. da han krøb sammen på gaden kunne det ha været Cocker Spanielenens tis han havde lugtet til, han er meget følsom så måske han har kunne lugte frygt eller så noget i den tisse tår...!
Nå men Bøffen er ok igen og jeg er meget glad igen...!
Tusind tak for hjælpen alle sammen
Pludselig angst...! (lang)