{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.180 visninger | Oprettet:

Inspireret af omplacering. {{forumTopicSubject}}

Ja jeg sad og fulgte tråden om hvorvidt ens hund kunne omplaceres.

Og det gjorde mig nysgerrig, når en del mener at deres hund ikke kan omplaceres til et nyt hjem.

Er det så, hånden på hjertet, fordi at man tænker at "der er bare ingen anden der kan give min vuffi et ligeså godt liv som jeg kan".
Eller "tanken om at vuffi er sammen med en anden familie er ikke til at bære".

Sådan har jeg det da med mine dyr, og jeg kan finde en pokkers masse sære ting ved dem som jeg (i mit hovede) ikke vil mene andre vil kunne tackle på den rigtige måde (altså MIN måde), og det gælder både hund og hest. Det er mit hjerte der taler her.

Men får min hjerne lov at tage beslutningen siger den "no problemo". For selvfølgelig er jeg ikke den eneste ekspert, og langt fra den eneste der kan give mine dyr lige præcis den kærlighed og omsorg som netop de fortjener..


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Inspireret af omplacering.
  • #1   25. jan 2011 Både Aqui og Qimmit kan SAGTENS omplaceres. De er så robuste og stabile, og lige fra de var små, har de været utroligt imødekommende og trygge - også i forhold til fremmede.

    Lanka - hun kunne også godt omplaceres, selvom hun er født vildhund og er et meget usikkert og utrygt lille væsen. Men fx. min gode veninde (som også har passet hende flere gange) ville sagtens kunne overtage hende. Hun ville i det hele taget sagtens kunne flytte til et andet hjem, bare der var forståelse for, at når hun skriger og reagerer voldsomt i forskellige situationer - så er hun bange og utryg, og skal have opbakning (ikke skæld ud)

    Og jeg er SÅ stolt af, at alle mine hunde er trygge nok til at kunne omplaceres. Ellers kunne jeg jo reelt ikke engang tillade mig, at lade dem passe, når vi gerne vil ud og rejse....

    Jeg har også selv overtaget to omplaceringshunde i årenes løb. Den ene var 11 mdr. og den anden var 3½ år, og havde seriøse adfærdsproblemer. Men begge udviklede sig til fantastiske hunde, som vi havde ubetinget glæde af i rigtigt mange år.


  • #2   25. jan 2011 Balto kunne også sagtens omplaceres, men vi vil da ikke af med så dejlig en hund...han bliver her til han ikke kan mere smiley

    Har altid mine hunde til det sidste og har kun haft en som blev aggresiv gr. sygdom, så den fik fred.


  • #4   25. jan 2011 Jeg er meget tæt knyttet til mine dyr. Og ville ikke omplacere til fremmede , men har en gensidig attale med et sæt venner, at vi overtager henandens dyr i tilfælde af det skulle blive aktuelt.
    Taiko ville dog blive aflivet da selv små ting stresser ham og gør en flytning meget vanskelig. Dette er også en aftale med de nævnte venner.


  • #5   25. jan 2011 Taco kunne godt omplaceres men pga hundeloven må han ikke.
    Hvis han måtte omplaceres og vi ikke længere kunne have ham ville jeg nok vælge at give ham sprøjten alligevel fordi han er en type (race) hund der kan tiltrække den forkerte slags hundeejer og sådan et sted ønsker jeg ikke han havner i tilfælde af at en ny ejer sælger ham videre.

    Min gamle hund, Dess, blev omplaceret til mig.
    Hun havde et så specielt (tangerende farligt) sind hvis man ikke var meget god til hundesprog og respekterede hendes grænser.
    hun ændrede sig til den dejligste hund efter jeg havde arbejdet med hende et stykke tid (år).
    Hende turde jeg ikke omplacere, for der går alligevel noget tid før man kender en hund og hvad den reagerer på.
    jeg ville ikke kunne holde tanken ud at hun skulle bide nogen fordi jeg ikke kunne aflive hende selv.
    Og så var hun ved at være lidt oppe i årene


  • #6   25. jan 2011 Mange tak for svar:)

    Men er ikke helt sikker om alle forstod min hensigt. Som Krumme skriver er det netop godt beskrevet hvorfor folk ikke vil omplacere i den anden tråd.

    Jeg tænkte bare om det var hjerte eller hjerne som stod bag valgene.


  • #7   25. jan 2011 For mit vedkommende mener jeg det er begge dele. Og jeg mener også man skal bruge begge dele i en sådan situation.

  • #12   25. jan 2011 Hånden på hjertet, så har min hund så megalomanisk, højt-gearet (også for en sheltie) og morsyg en personlighed at kun få mennesker kan holde ham ud længere tid af gangen (han synes selv at han er vidunderlig, men skal bekræftes konstant - og han larmer). Jeg er simpelthen overbevist om at han ender som kastebold hvis ikke han lander hos nogen der kender ham godt og ved hvad de går ind til.

    Men vi har, mens jeg boede hjemme hos de gamle, omplaceret to hunde m gode resultater. Begge gange var via vores eget netværk.


  • #13   25. jan 2011 Tja, vi købte jo Buddy som omplaceringshund sidste sommer. Han har haft 3 hjem, måske 4 og han er 1,5 år nu.

    Da vi fik ham hjem, strintede han på gulvet, når man satte sig og kælede med ham. Eller hvis man sagde Arh, når han gjorde noget forkert (f.eks. tyggede i min datters sutsko) ja så strintede han også. Den dag i dag strinter han også, hvis du f.eks. ikke vil have hans næse oppe i din aftensmad og du går over til kurven og siger Buddy som her og læg dig. Men hvis du i stedet (ved bordet) siger Buddy Nej Væk, så prøver han måske et par gange til, men lægger sig herefter selv og falder til ro.

    Han er angst for nogle fremmede, når han går tur. Han kravlede rundt oppe i byen, indtil jeg fik socialiseret ham på biplyde for blinde ved fodgængerovergangen, biler, joggere, cykler, snemaskiner - ja, alt det der nu er i by, som han åbenbart ikke havde stiftet bekendtskab med selvom opdrætter sagde, at hun havde taget ham med i bussen og toget.

    Han er slem til at blive køresyg. Lærer hurtigt både det gode og det dårlige. Han husker dårlige oplevelser længe (en hund forskrækkede ham ved et gadehjørne de næste 8 gange vi går der laver han undvigemanøvrer). Han vil ikke lave sit eller dæk for fremmede - jeg kan få ham til at sitte nu efter 1/2 år og dæk kun når jeg selv sidder ned på jorden. Han har et stort behov for at blive bekræftet og have kontakt, han viser det bare ikke altid på den mest hensigtsmæssige måde. Han er din evige skygge, der følger med rundt alle vegne og han slikker enormt meget i ansigtet, på arme, ben alt der ikke er dækket af tøj, vi prøver at lære ham at begrænse det.

    Det blev langt... Men han er en usikker hund, der er meget signalfølsom og han har allerede haft flere hjem. Der er andre brugere herinde på HG, der har mere erfaring end mig og de ville sikkert vide, hvad det krævede at få sådan en hund hjem (læs muligvis nogle tilbagefald lige efter flytning), men han er ikke en hund, som jeg ville gøre mig nogen forhåbninger om at omplacere til hvem som helst heller ikke selvom han ikke er særlig gammel endnu. Jeg ville blive så ked af, hvis han fik den tvivlsomme ære af at blive vandrepokal. Og det er hjernen der taler her.


  • #14   25. jan 2011 Fie kunne som skrevet i anden tråd godt omplaceres, men bliver det ikke...

    Grunden til dette er hendes skavanker og hendes alder taget i betragtning, vil det ikke være fair overfor hende eller ny ejer at skulle lære at "læse" hendes små signaler på ryggen har sat sig.


  • #15   25. jan 2011 Boxerdrengen vi havde før Elton ville have klaret et skift så nemt som ingenting, de gange vi var på ferie og han blev passet hos en kammerat, var han faldet fint til bare på en uge og hyggede sig storartet smiley

    Elton kan ikke omplaceres! Vi overtog ham som godt syv mdr. og det tog et halvt år før han "boede" her. Jeg lyver ikke, vi troede de første mdr. ikke han kunne logre med halen, han var under konstant opsyn, ekstremt mistroisk og lunefuld var han, spiste kun når han blev håndfodret og kun af mig om så farmand sad med lækre bøf, kylling eller bacon stykker skulle han ikke i nærheden af ham.. nu ser Elton's verden helt anderledes ud og han er blevet en rigtig glad og tillidsfuld lille dreng, men jeg kunne være bange for et skift i hans tilfælde smiley

    Ronja pigen er allerede faldet vildt godt til her, så umiddelbart ville jeg ikke frygte noget, hvis det værst tænkelige skulle ske, meeen det bliver jo ikke aktuelt!


  • #16   25. jan 2011 Søster McFluff:

    Arrggh, tror jeg var rendt skrigende væk hvis jeg skulle bo med din hund, gg..

    Helt oprigtig er en "ødelagt" hund meget mere min kop the, fremfor en hyperhyper..


  • #17   25. jan 2011 Jeg tror såmænd langt de fleste hunde vil kunne omplaceres, osse uden at det giver større problemer.

    Nu har jeg jo kun haft omplaceringshunde, og de to første vadede faktisk bare ind i mit hjem som om det var det mest naturlige i verden at de skulle bo her.
    Gaia var lidt vanskeligere. Hun spiste ikke rigtigt de første 14 dage, lå det meste af dagen foran døren og ventede og var generelt lidt ved siden af sig selv. Men herefter begyndte hun da at føle sig hjemme.
    Er dog ikke sikker på jeg ville byde hende endnu en omplacering medmindre det var til nogen hun allerede kender.

    Men ja, jeg tror at LANGt de fleste hunde kan omplaceres -men ikke alle ejere er villige til at give det en chance.
    Det er klart at har hunden adfærdsproblemer, er det noget man skal tænke grundigt over, men er hunden ellers almindelig velfungerende uden større problemer, så vil jeg osse påstå at den godt kan omplaceres.


  • #18   25. jan 2011 AJ A

    Sådan tror jeg at der er mange der har det, men min hund og jeg passer ret godt sammen. Du skulle også se den hest jeg rider i weekenderne, han er ligesådan. Alt for meget fart på, og hopper/danser/stejler/bukker når han bliver utålmodig.

    Så længe ingen af dem er farlige vil jeg altid foretrække et dyr med "temperament" smiley


Kommentér på:
Inspireret af omplacering.

Annonce