RIP Cassie {{forumTopicSubject}}

Midt i glæden kom sorgens dag i dag. Jeg har været nødt til at træffe en meget hård beslutning og ladet Cassie få fred, blot 21 mdr. gammel. Hun var blevet mere og mere agressiv over for sin mor Bianca, og hun fandt enhver anledning til at komme op og slås med hende.

I dag tændte hun fuldstændig af over en guf, og jeg kunne slet ikke stoppe dem. Så lidt over ni var det slut. Jeg er fuld af selvbebrejelser, for havde jeg fundet et nyt hjem til hende i sommer, så kunne hun sikkert være reddet. Men inden for de seneste par måneder er det blevet værre og værre. Så jeg havde min tvivl om jeg ikke blot sendte "aben" videre.

For pokker hvor er det hårdt. Jeg føler mig totalt fejlslåen som hundeejer, at jeg ikke kunne løse det. Bianca havde overgivet føringen til hende, men hun forstod ikke at forvalte den.

Bianca er forbidt, men hun skulle ikke sys. Min mand var med mig og det var ham der gik ind med Cassie. Jeg kunne ikke. Så jeg skylder ham min inderligste tak for at han gjorde det for mig. Dyrlægen har beholdt hende, og så får vi hende hjem, når hun engang kan begraves. Så får jeg sagt farvel til hende. Min mand siger jeg skal holde op med at spekulere over hvorfor og hvad jeg kunne have gjort anderledes. Men jeg har da tænkt, om jeg er en god hundeejer. Det kan jeg godt selv være i tvivl om.

En "lortedag" kan vist godt sige det er. Men hun er et sted hvor hun har det godt, og jeg vil jo det bedste for mine hunde. Det var måske det bedste for Cassie.

Hvad gør man, når man skal finde en årsag til det skete. Der er jo intet galt med de andre i flokken. Cassie var Biancas datter, og der var mere end 3 år imellem dem, så jeg forstår slet ikke hvorfor de ikke kunne sammen. Cassie var i perfekt fysisk form, så det kunne ikke være smerter der var årsagen til hendes adfærd. Men lige nu står jeg tilbage som en total mislykket hundeejer.

RIP min elskede pige, hvor er det hårdt trods alt at skulle undvære dig. Vi havde jo også vores gode stunder til agility og svømning, Men det rakte ikke til at vi kunne få lov til at være sammen længere.

Jeg har skrevet et afskedsbrev til Cassie, for jeg elskede jo hende lige så højt som alle de andre.