{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.348 visninger | Oprettet:

Når man nu får børn... {{forumTopicSubject}}

Hvis man sån læser alle annoncerne igennem herinde, så falder man over et hav af hunde som sælges fordi dets mennesker har fået børn, og dermed ikke længere har tid til hunden... Er det bare mig der syns det er mærkelig noget? Hvordan kan man ik ha tid til sin hund fordi man får børn? Her hjemme har vi 4 børn, 2 af dem er her halvdelen af tiden, det er martins børn fra et tidligere forhold, og så har vi to børn sammen på 3 og 6 år... Vi har haft hunde længere tid end vi har haft børn sammen og har altid haft tid til vores hunde selvom vi også har børn...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Når man nu får børn...
  • #1   28. nov 2010 Tror det handler om vores køb og smid væk-kultur, desværre.

  • #2   28. nov 2010 Jeg kunne ikke drømme om at sælge min hund, da vi fik vores søn, men hvis nu der kommer allergi, så forstår jeg det, men ellers ikke.

    Jeg har en dreng på 3 og en hund på 5, de er verdens bedste venner og de ville ikke kunne leve uden hinanden. smiley


  • #3   28. nov 2010 Ja det er sku sørgeligt... Altså her hjemme kommer børn bestemt også i første række, uden tvivl, men alligevel er der altid plads til et par hunde... Selvfølgelig ka det rykke tænder ud ind imellem, men man må tage konsekvensen af sit valg smiley

  • #4   28. nov 2010 Altså, jeg vil da aldrig nogensinde sælge min hund, fordi jeg får børn. De eneste "gyldige" grunde i mine øjne er, hvis barnet har allergi eller hunden bider ud efter barnet for alvor. Så skal hunden selvfølgelig væk

  • #5   28. nov 2010 Tror det desværre handler om at mange ikke ved hav det vil sige at anskaffe sig en hund. Og så er der dem der tror at graviditet er en sygdom.......

    Her i huset har jeg ikke afskaffet mine hunde fordi jeg fik William, der er tværtimod kommet flere til. Og det er nu heller ikke så svært at have barn og hund sammen, for den lille skal jo alligevel ud og trille i barnevognen og der tager man da bare hunden med.

    I min verden kan jeg slet ikke se hvor svært det kan være at have hund og barn samtidig.... Og jeg væmmes ved de mennesker der ikke har tænkt over de måske ville have børn den gang de fik deres hund.


  • #6   28. nov 2010 For mig er en gyldig grund til at komme af med hunden at man ikke har tid, lyst, rum, overskud til at have den mere...

    Er det sådan, så skal hunden væk så hurtigt som muligt.

    Og så tror jeg, man bliver nødt til at være ydmyg overfor det faktum, at vi ikke aner, hvad livet bringer - og ingen ved, hvordan det er hverken at have hund eller børn før man har prøvet det.

    Og at nogen kan er ikke ensbetydende med at alle kan magte at have både børn og hunde...


  • #7   28. nov 2010 Jeg må erklære mig simpelthen så enig med CH smiley

  • #8   28. nov 2010 Nu har jeg en datter på 3 og så valgte vi at få hund sidste år. Nu har jeg 3 uger til det næste barn kommer, og jeg har bækkenproblemer i slem grad. Jeg kan godt mærke at overskuddet slet ikke er det samme, jeg kan ikke gå mere end 20 meter så har jeg rigtig naller.
    En graviditet er som udgangpunkt ikke en sygdom. Men det kan sku blive et "handicap" når man bliver hårdt ramt. I min første graviditet var der INGEN problemer og rendte rundt, red hestene osv. Denne gang kan jeg dårligt gå ud til bilen uden af få nas, jeg får ondt af at bære det mindst eks. vare. At handle ind er en større mision. og heste ved jeg snart ikke hvad er.

    Men jeg vil ikke af med hunden bare pga. det. Hun trives selvom hun ikke kommer ud og går med mig. Det klare min mand så når han er hjemme. Istedet så for hun det mere kæl, og jeg prøver også at lege med hende. Hun kan bedst li tovtrækkeri og det kan jeg godt nok ikke klare. Men så kommer hun ud, igår gik vi i haven og legede med snebolde. Jeg kunne sidde/stå samme sted og hun fik stadig tonset rundt. Ellers bliver der trænet en masse herinde hvor jeg igen ikke bliver udsat for træk fra hende, skal bevæge mig rundt mv.


  • #9   28. nov 2010 Jeg kan skam også godt forstå det hvis et barn får allergi eller hunden bider, jeg har selv givet en hund fred pga det sidste, men at sælge hunden fordi der kommer børn til, fungere bare ik i mit hovede...

  • #10   28. nov 2010 ja undskyld glemte at skrive at nogle gange er der en grund til at folk ikke kan have hunden.

    Har ikke selv haft problemer uunder graviditet. men har haft en veninde der havde det bækkenet også. og kunne godt forestille mig at det ikke er særligt sjovt.


  • #11   28. nov 2010 Jeg er egentlig i den alder hvor "projekt børn" skal til at være, men det er et bevidst valg at det skal vente et par år - jeg har nogle ting jeg rent hundemæssigt gerne vil nå inden jeg får børn, og så vil jeg gerne vi får noget større at bo i smiley

  • #12   28. nov 2010 Man kan jo spørge sig selv, om andre overhovedet skal blande sig, når nogen vælger at skille sig af med en hund?

    I det øjeblik den beslutning er taget, så er det så absolut det bedste for hunden - og de fleste venter for længe netop fordi det er så ildeset.... Og DET er tragisk.


  • #13   28. nov 2010 Mine bækkenproblemer er i hvert fald slemme, men nu har jeg så også været opreret i bækkenet, og jeg kan heller ikke føde normalt.

    Jeg har MANGE gange sagt til mig selv at det er pyller, så jeg må bare igang med at gå med hunden. Men jeg er stædig 10 minutter, så gør det så ondt at jeg lægger mig på sofaen bagefter. Men hunden virker faktisk ligeglad med at jeg ikke er så aktiv. jeg kan jo stadig lege med hende hvor hun er aktiv smiley

    CH - Der er jeg enig. Jeg HAR overvejet om hunden mistrives for så er jeg ikke det bedste mere, men det gør hun ikke, og så vil jeg heller ikke af med hende. Men skulle det vende så vil jeg hellere savne hende og så vide hun har det godt, trives og får hvad hun bør og har fortjent smiley


  • #14   28. nov 2010 Hva andre folk gør må de om, men her har børn og hund fungeret til ug.

  • #15   28. nov 2010 Pernille, jeg synes det er præcis sådan, man skal gøre - vurdere og være realistisk. Også omkring sine egne følelser.

    Og så må andre altså respektere konklusionen selvom vi måske ikke selv ville have valgt på samme måde.


  • #16   28. nov 2010 CH - Jo, men så kunne man jo også sige, at folk generelt burde tænke sig om, før de anskaffer en hund.

  • #17   28. nov 2010 Irene, det er naturligvis en forudsætning at folk tænker sig om. Men problemer er, at man ikke har en jordisk chance for at vide hvordan det er at have en hund før man har prøvet det.
    Og man kan ikke engang sammenligne fra hund til hund, for de kan være så forskellige som nat og dag.

    Så man kan tænke og tænke - og så alligevel få sig en overraskelse. Dejligt er det, når overraskelsen er positiv, men der MÅ være plads til at man erkender, at man har taget munden for fuld og handler på det.


  • #18   28. nov 2010 CH - Det skal der bestemt også være plads til, ja, meeeen... nægter nu at tro på, at der er SÅ mange mennesker der har gennemtænkt det og bare smider hunden væk når de øjner chancen. Ofte ser man jo også, at folk får børn, kasserer hunden og får en ny efter en måned eller to.
    Og det er sgu synd for dem, der vitterligt HAR tænkt sig om og gjort hvad de kunne, men stadig ikke magter det :o(


  • #19   28. nov 2010 Det er DER mit pis kommer i kog - det er, når man anskaffer sig en ny et øjeblik efter. Men ikke før.


  • #20   28. nov 2010 Fnis** da jeg blevgravid med mit første barn havde vi lige anskaffet 2 hunde(ikke spec. smart, men man bliver jo klogere med alderen).

    De var simpelthen ved at drive mig til vanvid, men ikke en eneste gang overvejede vi at gå af med nogen af dem(desværre mistede vi alligevel den ene pga. en ulykke da jeg var højgravid).

    Jeg synes ellers jeg havde haft grunde nok, for jeg led så forfærdeligt af kvalme(alene lugten af deres tørkost kunne sende mig ud og "køre lastbil med porcelænsrat")...fik bækkenløsning....blev indlagt med lungebetændelse+roseninfektion da jeg var 7 mdr. henne og indlagt igen 14 dage før fødslen med svangerskabsforgiftning...og endte da også med et kejsersnit 1 mdr. før forventet fødsel....så kan faktisk godt sætte mig ind i at nogen ikke kan overskue det hele, hvis de bare rammes af halvdelen af det jeg blev ramt af*rødmer*

    Anyway, så havde vi stadig "Druser", da jeg kom hjem med vidunderet og han passede rigtig godt på hende indtil min mand fik en fejldiagnose(allergi mod hund) udleveret, og vi nåede desværre lige at finde hunden et godt hjem, inden vi fik besked om, at min mand havde fået udleveret en andens resultat smiley

    Vi savner den dag idag vores elskelige Druser-hund...

    Mit ynglingsbillede af Druser : (link fjernet)

    Der hvor jeg vil hen er, at det altid er nemt at drage konklusioner om andre, når man ikke kender HELE historien smiley


  • #21   28. nov 2010 - og nååå ja...efter fødslen(kejsersnittet var MEGET akut) fik jeg pga. omstændighederne omkring fødslen sørme også en fødselsdepression....og gik med smerter i operationsstedet i næsten 1 år efter(nogen der ikke forstår, hvorfor jeg simpelthen ikke kan forstå de folk der frivilligt får et kejsersnit ??)

  • #22   28. nov 2010 Jeg har en lille søn som blev ti uger igår...

    Jeg må sige, i starten var overskuddet ikke til det store aktivering med hundene og så'n.. Og det kunne klart mærkes på dem.. Men vi vidste også godt, at det bare lige var i starten, hvor vi sku vænne os til det nye liv med et barn....

    Men for nogle uger siden, vendte det, og nu er det som før vi fik barn... Jeg lufter hunde om aften, og nyder simpelthen det, at komme ud, og få luftet hovedet, efter det børne-kuller man får i løbet af dagen smiley Gu-gu-.. ga-ga.. Aagruu.. hehe.. Ja det er min samtale med min søn smiley

    Jeg nyder faktisk lufte turene mere nu, end før.. Ingen hunde skal væk herfra, med mindre allergi kommer ind over, eller de sku blive aggressive... Meeen, de nyder sku den lille klump lige så meget som os, ser det ud til smiley


  • #23   28. nov 2010 Da vi fik Nicole for knap 4 år siden, var Diva ik andet end ca. 8 mdr. gammel og guderne må vide hun var en pestilens og turbo hund så det battede smiley Ingen troede nogensinde vi sku få en go hund ud af hende... Nicole er født ved akut kejsersnit og jeg måtte intet den første mdr ihvertfald... Mit sår voksede forkert sammen og der gik endnu længere tid hvor jeg intet måtte og jeg havde mega ondt... På intet tidspunkt overvejede vi at gå af med hende trods en hård start med Nicole... Min handicappede søn, som ik ku gå dengang, var indlagt på sygehuset med rs virus da jeg lå på sygehuset med Nicole og var meget syg i lang tid, plus jeg selv fik influenza... Hunden indrettede sig efter den nye situation og forholdt rimelig rolig... Så jo, hvor der er vilje, er der vej smiley

  • #25   28. nov 2010 linda R : Enig

  • #26   28. nov 2010 Min bror og hans kæreste har 2 hunde der fik 8 hvalpe 2 uger før min svigerinde selv fødte.. De kunne klare opgaven med 1 baby og 10 hunde. Så den der med, at man ikke har tid til sin hund på grund af barn, kan jeg absolut ikke sætte mig ind i. Vi kunne ikke drømme om at sælge Enzo den dag vi får et barn.

  • #27   28. nov 2010 Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at der er stor forskel på hunde og deres behov. Kunne vi så ikke også blive enige om, at det samme vist gælder for mennesker og deres behov, ressourcer, vilkår osv? Selv børn er der forskel på :).

    Hvis nu man godtager det, vil man måske kunne forestille sig det utal af kombinationsmuligheder der må findes af behov og ressorcer i en familie med voksne, børn og hunde. Det dur altså ikke det der med, at min nabo er blind, har træben og bor i en papkasse med 5 børn og 5 hunde og hun klarer det fint. Jamen det er da dejligt for din nabo, men sådan er alle mennesker altså ikke indrettet.

    Udover behov og ressourcer er der jo også forskel på, hvad man vil byde både sine hunde og sine børn. Det, jeg synes er godt nok til mine er alle andre måske ikke enige i og de vil så hellere finde et sted, hvor de mener, deres hund kan få dækket sine beov.

    Og så er der lige den med omstændighederne. Der er jo også stor forskel på, hvor og hvardan, vi bor, hvor meget hjælp vi kan få ude fra osv osv.


  • #28   28. nov 2010 Forresten så sejler min mand 3 uger ad gangen dermed skal jeg ordne ALT i de uger. Og med børn osv. er det ikke bare lige..
    At nogle folk kan klare 10 hunde og barn er fedt, især for dem. Men det er dælme ikke alle.
    Og mange rammes psykisk af en fødsel. ikke at de alle får depression, men omvæltningerne tager rigtig hårdt på en.

    Jeg er bare glad for at min hund har tilpasset sig at jeg ikke er videre aktiv. For normalt er hun en ret så aktiv hund, men hun har ingen problemer givet.


Kommentér på:
Når man nu får børn...

Annonce