Når man er 12 uger {{forumTopicSubject}}

... så oplever man meget...

Ud over naturligvis at drive sin mor og far til vanvid med almindeligheder såsom at tygge i skabe, slæbe gamle kødben ind, rulle sig i sneglelig og alt det andet løse, så bliver man jo også præsenteret for den store verden..

Således har Coffey i dag konstateret, at verden var NOGET større end han troede... Han var nemlig på gåtur - helt op til naboen.
Han troede egentlig, at det var den sædvanlige lille runde, men det var det ikke - for da vi NÆSTEN var der, fik han en rystende erfaring! Der findes KÆMPEHUNDE! De står inde bag sådan noget tråd, som man ikke må gå hen til fordi det kan gøre naller (heldigvis, for det gør også naller på kæmpehundene, når de rører det, og så bliver de jo bagved)
De er hvide og sorte, har kun en tå og har ovenikøbet FIRE ører, hvoraf to af dem er groet helt sammen og er blevet hårde.
Og så har de sådan nogle store øjne, og lange tunger, som de stritter mærkeligt med.
Og så har de altså ikke helt lærte at løbe, og det går helt tosset for sig, når de skal gø..... de siger slet ikke vov, men står og brøler og stritter med mulen.

Det værste er, at det slet ikke hjælper når man knurrer og gør af dem - til gengæld får man en masse godbidder, når man tier stille, så det er naturligvis at foretrække. Og nå ja.... Selvom der går lidt lang tid med at turde bevæge sig forbi disse kæmpehunde, når man kun er 12 uger, så er det jo nok rigtig nok, at der ikke sker så meget, selvom de er VILDT mærkelige.

Og nå ja - så har Coffey også i dag fundet ud af, at når det er FOR mørkt at gå HELT ned i haven, så kan bede altså også bruges til at gøre sig ren i... Helt glimrende... Selvom man, når man kigger på far, måske godt kan se, at der alligevel er noget der ikke er helt som det skal være....

Så joooo... Man lærer noget hver dag, og dette har været en STOR Coffey-dag.