Loven er fejlinfo - se redningshund {{forumTopicSubject}}
Til dem der vil vide mere:
Hundelov Fakta
2 T h e D a n i s h T e r r i e r C l u b ’ s B u l l I m a g e G r o u p www.bull - i m a g e - g r u p p e n . d k | J u n i 2 0 1 0 3
Danmark forbyder 13 racer
Folketinget har vedtaget en ændring af hundeloven, der forbyder 13 racer. Loven
træder i kraft 1. juli 2010 og omfatter forbud af følgende racer:
FCI racer
�� Amerikansk Staffordshire Terrier
�� Centralasiatisk Ovtcharka
�� Dogo Argentino
�� Fila Brasileiro
�� Kaukasisk Ovtcharka
�� Sarplaninac
�� Sydrussisk Ovtcharka
�� Tornjak
�� Tosa (forbudt i 1991)
Øvrige racer
�� Amerikansk Bulldog
�� Boerboel
�� Kangal
�� Pit bull terrier (forbudt i 1991)
Disse racer eller blandinger, hvori disse racer indgår:
�� Må ikke bruges i avl.
�� Må ikke købes, sælges, importeres, eksporteres eller overdrages.
�� Skal føres i kort snor (max. 2 m) uden for besidderens ejendom.
�� Skal bære mundkurv uden for besidderens ejendom.
�� Derudover skal besidderen på forespørgsel af politiet bevise, at dennes
hund ikke nedstammer fra nogle af de forbudte racer (omvendt bevisbyrde).
Justitsministeriet etablerer desuden en observationsliste for potentielt farlige
hunderacer. Det er endnu ikke offentliggjort:
�� Hvordan denne liste administreres.
�� Hvilke racer der indgår på listen.
�� Hvilke kriterier der ligger til grund for at definere racer som potentielt farlige.
Lovgivningen evalueres efter 3 år.
Bemærk at loven omfatter flere restriktioner og er langt mere detaljeret.
Da behandlingen af loven blev forceret tidsmæssigt, er der stor usikkerhed omkring
tolkning af loven og dens konsekvenser for de hunde og ejere, som rammes
af restriktioner og forbud.
Ansvarlige ejere & opdrættere vil arbejde for en ændring af loven!
Dansk Terrier Klub og Bull Image Gruppen beklager dybt Folketingets uhørte
politiske lovgivning. Vi vil fortsat arbejde for en effektiv løsning af problemerne
med farlige hunde og bekæmpe denne ineffektive og udokumenterede racespecifikke
lovgivning.
- Vi giver ikke op!
Justitsministeriets hundeudvalg er mod forbud
Justitsministeren nedsatte hundeudvalget for at finde løsninger på problemerne
med farlige hunde. Men i slutningen af 2009 pålagde han udvalget, at en af deres
løsninger skulle være forbud af bestemte racer.
Udvalgets delbetænkning fra 2010 viser, at et flertal af udvalget er mod raceforbud
(mindretallet består af embedsmænd).
Racer valgt uden statistisk og erfaringsmæssigt grundlag
Udvalget skriver, at der ikke findes sikkert statistisk og erfaringsmæssigt grundlag
for, hvilke racer der bør omfattes af et eventuelt forbud.
I denne forbindelse gør vi opmærksom på, at udvalgets materiale indeholder:
�� Statistik fra danske skadestuer, der viser, at andre racer topper listen over
hunde, som står bag bid på mennesker.
�� En ikke videnskabelig liste, der er anvendt til definition af potentielt farlige
hunde, hvor forfatteren skriver, at denne ikke har erfaringer med alle hunderacerne
og derfor ikke kan udelukke, at nogle er placeret forkert.
Forfatteren
har ikke en videnskabelig baggrund.
Alle faglige eksperter er mod forbud af racer
Alle faglige eksperter, bl.a. Den Danske Dyrlægeforening og hundeudvalget, er
mod raceforbud. Et flertal af svarene i høringen i forbindelse med delbetænkningen
er også mod raceforbud.
Erfaring viser at racespecifik lovgivning ikke virker
Andre lande fjerner deres racespecifikke lovgivning, fordi det ikke virker.
�� Nederlandene fjernede i 2008 deres raceforbud efter 15 år.
�� Nordtyskland fjernede deres raceliste i 2009 efter 9 års restriktioner.
�� Scotland fjerner racespecifik lovgivning i 2010.
�� England og Wales er i gang med at fjerne racespecifik lovgivning.
Ingen stigning i hundebid på mennesker
Statistik viser, at hundebid på mennesker blev halveret i midten af 90’erne. Antallet
har været stabilt siden 1998. Der er altså ikke sket en stigning i antallet af
hundebid på mennesker.
Aggression er IKKE racebestemt
Det er videnskabeligt dokumenteret, at aggression ikke er racebestemt bl.a. af
det veterinære universitet i Hannover.
Der findes altså ikke et såkaldt “kampgen”.
Se Knirke
her
kilde:
http://www.bull-image-gruppen.dk/big-folder-dk.pdf
jun 2007
Følger: 25 Følgere: 37 Hunde: 1 Emner: 243 Svar: 8.281
aug 2009
Følger: 25 Følgere: 24 Hunde: 3 Svar: 295
Civil- og Politiafdelingen
Dato: 8. juni 2010
Kontor: Dyrevelfærdskontoret
Sagsnr.: 2010-5430-0272
Dok.: MCO41112
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Vejledning om hundelovens forbudsordning
1. Indledning
Denne vejledning er udarbejdet af Justitsministeriet med det formål at vejlede nuværende og fremtidige hundeejere om indholdet af det forbud mod 13 angivne hunderacer og krydsninger, hvori en sådan race indgår, som følger af hundelovens §§ 1 a og 1 b, der træder i kraft den 1. juli 2010.
2. Hvilke hunde er omfattet af forbuddet?
Det er forbudt at besidde eller avle følgende hunde:
1) Pitbull terrier
2) Tosa inu
3) Amerikansk staffordshire terrier
4) Fila brasileiro
5) Dogo argentino
6) Amerikansk bulldog
7) Boerboel
8) Kangal
9) Centralasiatisk ovtcharka
10) Kaukasisk ovtcharka
11) Sydrussisk ovtcharka
12) Tornjak
13) Sarplaninac
Der er endvidere forbudt at besidde eller avle krydsninger, hvori en eller flere af de forbudte hunderacer indgår. Herudover er det forbudt erhvervsmæssigt at indføre de pågældende hunde, herunder krydsninger, i landet.
Forbuddet mod besiddelse betyder også, at det er forbudt for privatpersoner, herunder turister, at medbringe de forbudte hunde under f.eks. et ferieophold i Danmark. Se dog pkt. 3 nedenfor vedrørende overgangsordningen.
Det bemærkes, at forbuddet ikke omfatter hunde, der alene er i transit heri landet. Transport af hunde omfattet af forbuddet er således fortsat tilladt, hvis hundene ikke forlader transportmidlet – bortset fra ganske kortvarige ophold uden for transportmidlet, når det er nødvendigt at lufte hunden – og transporten foregår uden unødige ophold her i landet.
3. Overgangsordningen
3.1. Hvilke hunde er omfattet af overgangsordningen?
Hundene på ovenstående liste – med undtagelse af pittbull terrier og tosa inu – samt krydsninger, hvori disse indgår, er omfattet af overgangsordningen, hvis den, der besidder hunden, har erhvervet hunden senest den 17. marts 2010.
3.2. Må jeg beholde min hund?
Hvis man senest den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, som er omfattet af forbuddet, må man beholde den. Man skal dog overholde følgende krav:
- Når hunden befinder sig på gader, veje, stier, pladser mv., der er åbne for almindelig færdsel, skal hunden altid føres i en fast line/snor med en maksimal længde på 2 meter.
- Hunden skal være forsynes med en forsvarlig, lukket mundkurv.
- Hunden må ikke overdrages, dvs. den må ikke sælges, gives bort mv.
Hunde, der er omfattet af forbuddet, må dog færdes uden snor i såkaldte hundeskove. De skal dog stadig være iført forsvarlig, lukket mundkurv. Undtagelsen gælder kun i hundeskove, dvs. afgrænsede områder, hvor skovejeren har givet besiddere af hunde ret til at færdes med hund, uden at hunden er i snor. Der er således ikke tale om en generel undtagelse, der omfatter alle offentlige parker og skove eller offentligt tilgængelige træningspladser eller lignende
Hvis man efter den 17. marts 2010 har erhvervet en hund, der er omfattet af forbuddet, kan politiet træffe afgørelse om, at hunden skal aflives. Hunde, der er født, overdraget eller solgt efter denne dato, er således ikke omfattet af overgangsordningen.
3.3. Må jeg tage min hund med på ferie i Danmark?
En hund, som er omfattet af forbuddet, må medbringes til Danmark, hvis hunden er erhvervet senest den 17. marts 2010, og de under pkt. 3.2 nævnte krav overholdes.
3.4. Må jeg lade andre passe min hund?
Personer, der besidder hunde, der er omfattet af forbuddet, kan lade andre passe deres hund i forbindelse med ferie eller lignende, ligesom det kan overlades til andre at lufte hunden. Der skal være tale om en afgrænset tidsperiode. Hunden må ikke overlades i så lang tid, at der reelt er tale om en overdragelse. Når andre passer hunden, skal de under pkt. 3.2 nævnte krav ligeledes overholdes.
3.5. Kan jeg få dispensation fra forbuddet eller kravene i overgangsordningen?
Hundeloven indeholder ikke mulighed for at dispensere fra forbuddet eller fra overgangsordningens krav om mundkurv, snor mv. Det er således ikke muligt for politiet eller Justitsministeriet at meddele tilladelse til besiddelse mv. af en forbudt hund, der ikke er omfattet af overgangsordningen, eller til, at hunde, der er omfattet af overgangsordningen, luftes uden snor eller mundkurv, eller at de overdrages.
3.6. Den særlige overgangsordning for opdrættere
Personer, der den 17. marts 2010 har etableret selvstændig virksomhed med opdræt af hunde, der er omfattet af forbuddet – med undtagelse af pittbull terrier og tosa inu og krydsninger, hvori de indgår – kan fortsætte denne virksomhed indtil den 30. juni 2015. Forbuddet mod besiddelse af de pågældende hunde
vil imidlertid indebære, at opdrætterne ikke lovligt vil kunne afsætte deres hunde til købere, der bor i Danmark. Opdrættere, der fortsætter deres virksomhed med opdræt af de pågældende hunde i udfasningsperioden, kan således kun afsætte deres hunde til købere i udlandet.
4. Hunde, der ser ud som en af de forbudte hunde
4.1. Hvad indebærer den såkaldte omvendte bevisbyrde?
Hvis der tvivl om, hvorvidt en hund tilhører en af de racer eller krydsninger heraf, som er forbudt, kan politiet stille krav om, at besidderen dokumenterer hundens race eller type. Det er således besidderen af hunden, der skal bevise, at hunden ikke er omfattet af forbuddet.
Politiet skal dog i første omgang – f.eks. på baggrund af en hunds udseende eller oplysninger fra besidderen eller andre – have rimelig grund til at formode, at der kan være tale om en hund, der er omfattet af forbuddet, før det kan kræves, at besidderen skal skaffe den nødvendige dokumentation for, at den pågældende hund ikke er omfattet af forbuddet.
Politiet kan altså ikke forlange dokumentation fra en besidder af en hund, når der ikke er nogen nærmere anledning til det, f.eks. hvis hunden på ingen måde ser ud som en af de hunde, der er omfattet af forbuddet.
4.2. Hvilken dokumentation skal jeg fremskaffe?
Der er ikke i hundeloven fastlagt krav til, hvilken dokumentation besidderen skal kunne fremlægge for at bevise hundens race.
Besidderen af en hund kan f.eks. fremlægge en stambog vedrørende hunden, eller besidderen kan fremlægge erklæringer fra personer, der kan redegøre for hundens afstamning.
Det er i dag ikke umiddelbart muligt ved hjælp af dna-test eller for en dyrlæge at bestemme en hunds race. Man bør derfor sikre sig f.eks. en stamtavle, hvis man anskaffer sig en hund, der ligner en af de racer, der er omfattet af forbuddet. I den forbindelse er det naturligvis en forudsætning, at oplysningerne er korrekte.
4.3. Hvornår skal man være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation
for en hunds race eller type? (”positivlisten”)
Køber man en hund, der har udseendemæssige træk til fælles med en af de forbudte hunde, anbefales det at være særligt opmærksom på at få dokumentation for hundens race eller type, jf. pkt. 4.2.
Følgende hunde har visse udseendemæssige træk til fælles med en eller flere af de forbudte racer, og man bør ved anskaffelse af sådanne hunde være særligt opmærksom på at sikre sig dokumentation for hundens race eller type (”positivlisten”)
• Polski owczarek podhalanski
• Cao fila de sao miguel
• Dogue de bordeaux
• Bullmastiff
• Mastiff
• Mastino napoletano
• Cane corsa italiano
• Staffordshire bullterrier
• Dogo canario
• Anatolsk hyrdehund
• Iberisk dogge
Det bemærkes, at listen ikke er udtømmende.
5. Observationslisten
5.1. Hvad skal observationslisten bruges til?
Når forbuddet mod visse hunderacer har været i kraft i 3 år, foretager Justitsministeriet en evaluering af ordningen. Evalueringen skal bl.a. omfatte afgrænsningen af de hunderacer, der er omfattet af forbuddet. I den forbindelse vil Justitsministeriet udarbejde en vejledende observationsliste over hunderacer, der efter ministeriets vurdering har sådanne egenskaber, at det kan overvejes, om de i forbindelse med en eventuel revision af hundeloven bør omfattes af forbuddet.
5.2. Hvilke hunde kan komme på observationslisten?
Observationslisten vil omfatte hunderacer, som stiller særlige krav til ejerens håndtering og opdragelse, men som dog ikke har udvist en sådan farlighed, at de efter ministeriets opfattelse bør forbydes på nuværende tidspunkt.
Justitsministeriet vil til brug for udarbejdelsen af den vejledende observationsliste inddrage en række aktører, herunder Dansk Kennel Klub, Danmarks civile Hundeførerforening, Dyrenes Beskyttelse, Dyreværnsrådet, Den Danske Dyrlægeforening, Rigsadvokaten og Rigspolitiet.
5.3. Hvilken betydning får det for mig, hvis min hund kommer på observationslisten?
Observationslisten har ingen retsvirkninger. Man skal som besidder af en hund, der er omfattet af observationslisten, således ikke foretage sig noget særligt i den forbindelse. Det vil kræve en ændring af hundeloven at forbyde yderligere racer.
Justitsministeriet, den 21. juni 2010
LARS BARFOED
/ Jens Teilberg Søndergaard
aug 2009
Følger: 25 Følgere: 24 Hunde: 3 Svar: 295
maj 2008
Følger: 46 Følgere: 41 Hunde: 1 Emner: 336 Svar: 2.124
jeg har et par mapper fuldt med info, skulle du mangle noget til dit studie
aug 2009
Følger: 25 Følgere: 24 Hunde: 3 Svar: 295
aug 2009
Følger: 25 Følgere: 24 Hunde: 3 Svar: 295
maj 2008
Følger: 46 Følgere: 41 Hunde: 1 Emner: 336 Svar: 2.124
aug 2008
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 3 Emner: 66 Svar: 10.386
aug 2008
Følger: 32 Følgere: 1463 Hunde: 9 Annoncer: 1 Emner: 29 Svar: 30.106
jul 2007
Følger: 21 Følgere: 25 Hunde: 3 Emner: 283 Svar: 5.341
jan 2010
Følger: 42 Følgere: 40 Hunde: 5 Emner: 403 Svar: 3.014
det er altså for tideligt at gå i seng kl 15.01 GGG
Loven er fejlinfo - se redningshund