{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.244 visninger | Oprettet:

Har virkelig brug for hjælp!!! {{forumTopicSubject}}

Hej...

Siden jeg fik Karla, min dansk svensk gårdhund som nu er 8måneder, har jeg gået hjemme... Dvs været sammen med hende hele tiden, og haft hende med når jeg skulle noget...

Nu er problemet at jeg ikke går hjemme mere, og Karla kan ikke være alene hjemme.. Hun står simpelthen og hyler indtil jeg kommer tilbage, om det er 10min eller 5timer, hun blir VED!....

Hvad er jeres råd?? hvad kan jeg gøre? Er der en effiktiv måde til at lære hende det på.. Håber I kan hjælpe. For er virkelig desperat smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Har virkelig brug for hjælp!!!
  • #1   12. apr 2010 Alene-hjemme-træning fra bunden, det er den eneste mulighed for at få lært hende at være alene, men tænker at det måske nok vil tage lidt længere tid nu, end hvis hun havde lært det da hun var lille.

  • #3   12. apr 2010 For at supplere alene-hjemme-træningen, kan du måske have gavn af noget som hedder DAP (tror jeg). Det er noget duftvæske, som hældes i en beholder og så i stik-kontakten. Den udsender så en duft, som hunden kender fra den var hvalp.
    Jeg ved ikke så meget om lige det, men det er der sikkert andre der gør.


  • #4   12. apr 2010 Ja, det er bare overhovedet ik heldigt der her...Men må prøve noget alene-hjemme-træning. men hvordan gør man det bedst?

  • #5   12. apr 2010 jeg har aldrig haft de store problemer med mine hunde, de går over hele huset, men der er jo ikke andet at gøre, end at prøve at gå fra den kort tid ad gangen , komme tilbage og rose den, men hvis den hyler, skal du ikke gå tilbage med det samme, for så finder den hurtig ud af at det virker, når du vender hurtig tilbage igen. du kan også give den mad på græsset ( hvis du har det) det bruger den en masse energi på, men du har jo fået dig en hund der har et stort aktivitetsniveu.

  • #6   12. apr 2010 ja, må prøve nogen af jeres råd.... Men er bare ikke nemt.. for skal afsted hver dag fra nu af.. hun er alene i 6 timer, og synes det er synd...

  • #7   12. apr 2010 Forfra med alene hjemmetræning kombineret med Bach BLOMSTERREMEDIER som er lavet af en Bach dyreterapeut så remediet bliver personligt lavet.

    Link om Bach BLOMSTERREMEDIER: www.bachblomsterremedier.dk/index.php?id=259


    Alene hjemme træning - Gældende for hunde i alle aldre.

    Det er ikke naturligt for hunden at være adskilt fra flokken. Mange hunde har problemer med at være alene hjemme og dette kan udmønte sig i destruktiv adfærd eller hylen/gøen. Begge dele kan være meget generende og belastende for ejer og omgivelser og kan måske i sidste ende resultere i en aflivning af hunden. Det er derfor vigtigt at give sig tid til at lære hunden at være alene.

    Man bør starte med træningen lige så snart hvalpen er faldet til i sit nye hjem (efter en lille uges tid). Når man begynder alene hjemme træningen, bør hvalpen være træt, da den så ikke vil være så tilbøjelig til at blive urolig. Sørg derfor for, at den har været ude at gå tur inden du starter. Beskæftig hvalpen med en rolig aktivitet, som f.eks. at slikke på et afkogt marvben smurt med leverpostej indvendigt, eller vent til den er faldet i søvn. Gå ud af døren og ind igen med det samme. (Bliver hvalpen urolig, når du tager nøglerne eller i dørhåndtaget, så må du først træne dette indtil hvalpen er ligeglad med det.)
    Dette gøres mange gange, indtil hvalpen ikke længere reagerer. Efterhånden bliver du stående et par sekunder, inden du går ind igen. Øg derefter med sekunder tiden, hvor du bliver stående udenfor døren. Jo langsommere du går frem på dette tidlige trin, desto større er din sandsynlighed for at lære hvalpen at acceptere dit fravær. Det gælder om at udvide hvalpens tærskel uden at overskride den, sker dette vil hvalpen nemlig få en ubehagelig oplevelse med at være alene.

    Skulle hvalpen begynde at pibe eller gø, så lad være med at gå ind til den. Vent et øjeblik for at se, om den skulle holde op. Sker dette ikke hurtigt, så afled hvalpen ved at lave en lyd udenfor. Når hvalpen har tiet stille et par sekunder, så gå ind til den og lad som ingenting.
    Når du er nået op på 5 minutter udenfor døren, kan du øge tiden med halve minutter ad gangen, og når du er oppe på et kvarter kan du øge med fem minutter ad gangen. Snart kan du gå væk fra huset eller lejligheden, og benytte chancen for at løbe et ærinde imens du træner din hvalp i at være alene.

    Når du er nået op i tid, så husk også ind imellem kun at gå ganske kort, så hvalpen aldrig kan være helt sikker på, at du bliver længe væk, når du går ud af døren.

    Undgå for mange faste ritualer
    Pas på ikke at få for mange faste ritualer, der kan fortælle hvalpen, at du går for at blive væk i længere tid (bestemte tasker, jakker, rækkefølge i morgenritualerne, m.m.). Pak tasken i god tid - gerne dagen i forvejen - og stil det hele udenfor døren mindst 1/2 time før du går. På den måde kan du gå ud af døren uden for mange "forvarsler" om at du går.
    Tænk også over måden du tager afsked med hvalpen på. Det er bedst bare at gå uden at sige noget til den, ligesom det ikke er godt at ynke eller snakke trøstende til hvalpen, når man kommer hjem, da dette kan forstærke en eventuel ubehagelig følelse over dit fravær. Skulle det ske, at hvalpen har bidt noget i stykker mens den har været alene, så lad være med at skælde den ud. Hvalpen er ikke i stand til at forbinde reprimanden med den forbudte handling, og hvad der ofte fortolkes som at hvalpen "skammer sig" er blot signaler, som hvalpen viser, for at dæmpe din vrede.

    Hvalpen må ikke være for længe alene
    Husk også, at en lille hvalp ikke bør være alene en hel arbejdsdag. Få i stedet nogen til at komme efter et stykke tid og blive hos hvalpen indtil du kommer hjem. Generelt bør en voksen hund ikke være alene mere end 6-7 timer, og tiden er selvfølgelig væsentligt kortere for en hvalp. Får du alligevel problemer med, at hunden ikke kan være alene, kan du få hjælp til at løse problemet hos en kompetent adfærdsbehandler.

    Videokamera - et uvurderligt redskab!
    Det er en rigtig god idé at optage hvalpen på video, når du går fra den. Det giver dig den bedste information om din hvalps sindsstemning, når den efterlades alene. Kan du se, at hvalpen bliver urolig over at du går fra den, så bør du gå tilbage i træningen. Ligger hvalpen bare og sover, kan du have ro i sindet og fortsætte din træning. På denne måde kan du opdage tidlige tegn på uro over at være alene og dermed undgå at problemet vokser sig stort, fordi hvalpen bygger dårlige erfaringer op.
    Opsummering:

    Beskæftig hvalpen med en rolig aktivitet når den er træt eller vent til den er faldet i søvn
    Gå ud af døren og ind igen med det samme. Dette gøres mange gange indtil hvalpen ikke længere reagerer
    Langsom øgning (sekunder ad gangen) af tidsrum udenfor døren
    Ved 5 minutter udenfor døren - øgning af tid med halve minutter ad gangen
    Ved 15 minutter udenfor døren - øgning af tid med 5 minutter ad gangen
    Husk ind imellem kun at gå ganske kort tid
    Undgå faste ritualer før afgang - pak taske i god tid!
    Undgå ynkende eller trøstende afsked med hvalpen
    Undgå overdreven gensynsglæde


  • #8   12. apr 2010 tjek denne her

    http://www.hundeejerskolen.dk/alenehjemme.html


  • #9   12. apr 2010 vis du har gået hjemme ved hunden så længe burde du nok have startet på alene trening du har jo da haft tif til det og det er bare noget af det de skal lære først

Kommentér på:
Har virkelig brug for hjælp!!!

Annonce