Stakkels lille Sofus Stakkels lille Sofus
Ihhh, hvor har det været en hård uge for lille Sofus. I torsdags fandt vi ud af han havde flækket en mælketand og havde smerter, så det var en tur til dyrlægen fredag og blive bedøvet og få den hevet ud - og det klarede han skisme i stiv arm. Så idag skal vi til hundetræning og det går fint, men da vi kommer hjem får Sofus mærkelige trækninger i sine bagben - fluks ringer vi til dyrlægen. Vi tror først det er revner i poterne han har problemer med, men da han bliver meget trist og ked ringer vi igen til dyrlægen og siger vi rigtig gerne vil have kigget på Sofus. Det er nemlig ikke normalt han er så stille. Vi kommer så til dyrlægen og finder ud af Sofus faktisk har feber og dyrlægen undersøger ham. Han har så problemer med sin ene analkirtel og er nu røget på antibiotika de næste 6 dage. Og nu ligger han afslappet og sover i sin kurv.
Det må siges at have været en hård uge for den stakkels lille Sofus.
jan 2010
Følger: 1 Hunde: 1 Emner: 4 Svar: 56
Stakkels lille Sofus