Kan slet ikke få armene ned :-)) {{forumTopicSubject}}

For 1 måned siden fik jeg 7 år gamle labrador Belvedere ind i mit hjem.
Han var til låns, da jeg netop havde mistet min gamle hund, og ikke kunne leve uden hund.

Den første uge gik med lange ture og indkaldstræning. Og få mig til at blive afslappet, når vi gik forbi andre hunde. Og simpelthen lære hinanden at kende. En nussefrans uden lige, er ham Belvedere, meeeeen, det er jeg også. Så det blev til masser af nus, kæl, putte i sofa og i seng. Så kom vi til øvelserne aflevér, bli, og gå pænt i venstre side- det klarede han fint :-). Dem øver vi stadig på, samt indkald- det kan jo ikke trænes nok
Belvedere virkede mere og mere afslappet, og ja, han nød helt at få et menneske for sig selv- tænk så meget nus og opmærksomhed det kan give !!
Jeg må indrømme at han var på vej til at snige sig ind i mit hjerte..... Jeg gik med tanken, om jeg skulle spørge Belvedere´s ejer, om jeg kunne købe ham...
Men prøvede at sige til mig selv, at han var alt for gammel, og at jeg ville have en hvalp. Men de argumenter faldt mere og mere til jorden. Sandheden var jo at han har energi som en 3 årig, når han er ude. Og det med at man ikke kan træne en gammel hund, faldt også til jorden. Og dybest set, følte jeg mig heller ikke mentalt klar til en hvalp. Men jeg var ellers gået igang med at arrangere hvalpe/hundebesøg...

Jeg fik talt med Belvedere´s ejer, og hørt om det overhovedet var en mulighed at de ville sælge ham, og til mig. Det var en mulighed
Men sagde til hende, at jeg ikke var færdig med at tænke. Men at jeg ville vide om jeg kunne, før jeg tænkte mere over det.

I weekenden stod en stor prøve for både Belvedere og jeg. Vi tog lørdag morgen toget til København for at besøge min familie. Belvedere har aldrig nogensinde kørt tog. Han var en anelse utryg, de første 2 minutter. Men man er jo Belvedere, og så tager man ting afslappet. Så lige pludselig lå han og flæd i mellemgangen... PÅ TVÆRS af mellemgangen. Kunne ikke lade være med at grine lidt. Og måtte så få ham ind til siden, så der ikke var nogen der faldt over ham. Så togskræk har han ikke

Så kom vi hjem til mine forældre, min søster, mand og deres 3½ år gamle søn. Min nevø synes godt nok at han var stor ! Han gik rundt i huset og snusede og fandt katekurven- den var spændende
Men hele tiden blve der dog lige holdt lidt øje med mig. Så satte vi os til frokostbordet, og da i havde spist, satte Belvedere sig ved min mor og blev nusset. Og dr sad han længe og smeltede min mors hjerte. Min nevø var meget interesseret og jeg sagde at han sagtens kunne kæle ham (det var han vant til at han ikke kunne med Tikka), og han gjorde det forsigtigt og han fortalte at det var vigtigt at man kæler hunde MED hårene. Det var tydeligt at han fokuseret på at det ´nu var den rigtige vej, Så han tjekkede hver gang, først hvor halen var, og hvor hovedet var (HVOR SØDT IK- JEG ER TOTALT SOLGT OVER DEN DRENG). Min mor blidt Belvedere et knus, og sagde at Somin også kunne gøre det. Det gjorde han så, forsigtigt. Belvedere var bare i himmelen :-). Da han havde gjort det, gik han videre til min søster og fik hende smeltet også. Senere ville min far på en løbetur. Jeg sagde at han kunne tage Belvedere med, han var vant til at løbe ved siden af en cykel, så det burde han kunne. Og hvis det ikke gik, kunne de bare vende om. Min far STRØG ind for at klæde om, det lokkede rimelig meget med en god hund på tur. Han ville komme tilbage, hvis han trak for meget. Så min far og Belvedere løbe fint ned ad vejen, og så kunne jeg godt regne ud at det nok ville gå. ½ time senere, kom de begge glade og trætte hjem. Belvedere var MØGBESKIDT og måtte en tur i bruseren, men de havde havde en fin tur, og Belvedere løb fint uden at trække

Min mor ville gerne at vi prøvede at introducere deres kat for Belvedere, så den var kommet ind, da de var på løbetur. Belvedere gik meget roligt over imod katten, nysgerrig og uden jagt, og katten væsede og hoppede op i vindueskarmen. Belvedere var bare helt rolig. Katten skal nok lige vende sig til ham, men Belvedere er ihvertfald ikke et problem.

Idag kom turen til at Belvedere skulle intruduceres for min dejlige venindes Heidi´s skønne mutter. Var lidt spændt, for hendes mutte han har haft dårlige oplevelser med labrador. Vi startede med at tage Chunta ud af bilen. Han gav lige et vov, og pustede sig lidt op. Belvedere holdt sig absolut neutral. Der gik ikke 5 minutter inden muttehannen var rolig, og de fik lov til korte snus, og derefter lídt snusen i hinandens numser, når de gik efter hinanden. Belvedere holdt sig roligt og accepterende, uden at være underdanig. Han gjorde hele tiden det rigtige- jeg var godt nok imponeret. Vi besluttede at han også skulle hilse på muttetæven. Ikke noget problem dér. det havde vi nu heller ikke regnet med, men det var lidt spændende når vi tog alle 3 sammen. Men der var heller ingen problemer :-))
Ihh hvor blev jeg lettet !!

Vi gik en god tur med dem alle 3, og vi slap dem fri alle 3, ved en stor mark ved mit arbejde. Der var straks legehumør, og der var fangeleg i kort tid. og derefter var det bare som om de altid havde kendt hinanden

Behøver jeg at sige at jeg har besluttet at beholde Belvedere ?