Sådan takler politiet strejfende hunde {{forumTopicSubject}}

Opfordrer folk til at læse denne sørgelige tråd og hvis i har prøvet noget lignende så fortæl jeres historie og send til mailen nederst i tråden.. :-S

Søgte forgæves hjælp hos politiet:
HUND FRØS IHJEL

Endnu engang er Hundeloven fortolket på en måde, der ikke tilgodeser hunde. Denne gang kostede det en retriever, der var kommet på afveje, livet. Trods tre henvendelser blev hunden ikke optaget af politiet


En sen aften lige før årsskiftet bliver Laila Gdowski og Jan Nielsen, Tuse Næs, opmærksom på, at en golden retriever sidder helt alene ved deres havelåge. Ved nærmere eftersyn kan de konstatere, at hunden ikke har halsbånd på eller er øretatoveret. Parret har selv hund og kender områdets øvrige hunde, men har aldrig set retrieveren før. De ringer til politiet og melder den herreløse hund, men får det svar, at de skal slippe den løs. Det er de ikke meget for og spørger betjenten, om der ikke er andre muligheder. Jo, de kan da ringe til Falck. Hos Falck får de en imødekommende medarbejder i røret, der desværre ikke kan hjælpe, fordi henvendelser om herreløse hunde skal komme fra politiet. I øvrigt får de også at vide, at det er normalt at blive afvist af politiet, når man ringer om herreløse hunde.

Politiet vil ikke betale
Frustrerede beslutter Laila Gdowski og Jan Nielsen, der ikke selv har mulighed for at huse hunden, at gå rundt i kvarteret med den, men ingen af dem, de møder eller ringer på hos i den sene nattetime, kender noget til retrieveren. Derfor ringer de atter til politiet og fortæller, hvad de har fået at vide hos Falck om, at det er politiet, der skal rette henvendelse, før Falck må hente hunden. En gang til får parret at vide, at de bare skal lade hunden gå – politiet vil ikke betale for at få den hentet, er meldingen.
Næste skridt er at ringe til en overordnet hos politiet. Selvom Jan Nielsen påpeger, at politiet ifølge Hundeloven skal optage herreløse hunde, lyder svaret for den overordnede betjent, at den første betjent har give korrekt vejledning – hunden skal slippes, og så gider han for øvrigt ikke diskutere med Jan Nielsen, for det har han for travlt til, siger han. Det var jo noget af en besked at få. Til sidst ser Laila Gdowski og Jan Nielsen ikke andre udveje end at føje politiet og slippe hunden løs.

Blev fundet – men for sent
Retrieveren blev passet det sted, den forsvandt fra, og den var således ikke stedkendt. Derfor vandrer den rundt i området i fire dage, indtil nogle forbipasserende finder den meget afkræftet og stærkt nedkølet i en nærliggende skov. Hunden bringes til dyrlægen, der langsomt varmer den op og forsøger at redde dens liv – men forgæves; den forkomne retriever dør.
Efterfølgende har Jan Nielsen klaget skriftligt til politiet over sagens forløb. Det har krævet flere forsøg. Da en lokal journalist, der arbejder på retriever-sagen, spørger til klagen, har politiet slet ikke registreret nogen klage. Derfor fremsender Jan Nielsen klagen endnu engang – og denne gang beder han om en kvittering for, at klagen er modtaget. Det eneste svar, han p.t. har fået, er, at klagen er modtaget og har fået et journalnummer.

Ingen fast procedure
Da HUNDEN ringer til Midt- og Vestsjællands Politi for at høre lidt nærmere om, hvorfor det gik, som det gik, lyder svaret, at en strejfende hund betragtes som hittegods, og at man derfor skal indlevere den hos politiet, hvis man finder en af slagsen. - Det er bare at starte Folkevognen og bringe den ind til os. Vi har ikke ressourcer til at køre rundt efter hunde eller betale andre for at gøre det. Det koster jo, lyder det.
- Det ligner desværre et automatsvar, som politiet tilsyneladende benytter i rigtig mange hundesager, siger DKK’s kommunikationskonsulent, Vibeke Knudsen, som har sæde i Justitsministerens hundeudvalg. - Det kan godt være, at politiet synes, at hundesager ikke hører til den mest ”sexede” del af politiets arbejde. Men politiet bliver nødt til at forstå, at hunde i dag i mange hjem er en del af familien. Og så skaber det en meget negativ oplevelse af politiet, hvis man oplever manglende vilje eller evne til at løse opgaven. Hundesagerne er nemlig et af de områder, hvor almindelige, lovlydige borgere har brug for politiet, og så er det skidt for opfattelsen af politiet, hvis borgerne ikke føler sig ordentligt behandlet.
På spørgsmålet om, hvorvidt politiet har en fast procedure for, hvad man gør, når der anmeldes en strejfende hund, lyder svaret fra Midt- og Vestsjællands Politi ”Nej”.

Hvor ligger pligten?
For at komme lidt dybere til bunds i, hvordan sager om strejfende hunde skal håndteres af politiet, kontakter HUNDEN Rigspolitiet. Men selv så højt oppe i systemet lykkes det ikke at få et klart svar på, hvordan politiet skal agere i forhold til henvendelser om strejfende hunde. Der foreligger simpelthen ingen faste procedurer herfor. Og den konkrete sag om retrieveren kan man ikke kommentere på, da klagen stadig er i systemet.
Ifølge Hundeloven (§3) skal politiet optage strejfende hunde:

”Såfremt hunde (…) færdes løse uden at være ifølge med en person, der har fuldt herredømme over dem, lader politiet dem optage og underretter besidderen.”

Men hvor meget klogere bliver man egentlig af formuleringen ”lader dem optage”? Den fortæller jo ikke, hvem der har ansvar for, at en strejfende hund rent faktisk bliver ”samlet op fra gaden” – om finderen skal indlevere den, eller om politiet har pligt til at hente den/foranledige, at den bliver hentet af f.eks. Falck, som det er praksis mange steder.

Den gode nyhed
Den gode nyhed, der er at hente hos Rigspolitiet, er, at der er vejledninger omkring politiets håndtering af hundesager på vej. De vil blive formuleret i løbet af foråret, og så skal det afklares med Justitsministeriet, om de straks skal sendes ud til landets politikredse, eller om man vil levere en ”samlet pakke”, når den nye hundelov træder i kraft, formentlig til sommer. Rigspolitiet overvejer, om man vil nøjes med at sende de skriftlige vejledninger rundt til politikredsene, eller om man vil supplere med undervisning.

-----
CITATER
PLACERET VED ET AF DE FØRSTE TRE AFSNIT:
En hurtig opringning fra politiet til Falck om at optage hunden kunne have reddet dens liv

PLACERET VED ET AF DE SIDSTE TRE AFSNIT:
Hvor ligger ansvaret for, at der bliver taget hånd om de strejfende hunde?
--------------
BOKS
Klag, klag, klag
Fra bl.a. DKK og via pressen har Rigspolitiet kendskab til sager, der er identiske med retriever-sagen, men de har ikke modtaget formelle klager over sådanne sager. Rådet fra Rigspolitiet lyder, at man skal rette en skriftlig klage til den lokale politikreds, hvis man er utilfreds med et sagsforløb. Og man skal huske at bede om en bekræftelse på, at klagen er modtaget. Er man efterfølgende utilfreds med politiets afgørelse af klagen, kan man klage til Rigspolitiet, så sagen kommer højere op i systemet. Derved åbnes mulighederne for, at der bliver kigget på området og vurderet, om der evt. skal justeringer til.
----
BOKS M. EN FORM FOR EFFEKT MED DKK-LOGO
DKK på barrikaderne for hunde og ejere
DKK har rejst spørgsmålet om politiets manglende håndtering af hundesager i justitsministerens hundeudvalg, som står midt i sit arbejde. Det er DKK’s oplevelse, at løsningen af problemerne kræver, at der ”skrues på flere håndtag”.
Der skal være den nødvendige hjælp til politifolkene i form af helt faste procedurer for, hvordan forskellige typer af hundesager gribes an. Politifolkene skal være undervist i procedurerne, så man er sikker på, at de er kendt.
Der skal være en lille, fuldtidsfungerende ”task force” et centralt sted i politiet, hvortil andre politifolk kan ringe, hvis de er i tvivl om noget med en hundesag.
Der skal være økonomiske ressourcer øremærket til formålet, så man f.eks. ikke skal høre, at politiet sender en hund ud i trafikken med risiko for både hundens og andres liv, men – f.eks. via Falck – kan lade den afhente og anbringe i hundepension, som ejeren naturligvis skal betale for.
Rigspolitiet og ledelsen af de enkelte politikredse skal følge op med stikprøvekontroller for at tjekke, at området fungerer efter de beskrevne procedurer.
----------
BOKS
Har du oplevet noget lignende?
Hvis du – i 2009 eller 2010 – har oplevet, at det var umuligt at få politiet til at tage sig af en hund, som du havde fundet, eller hvis du har oplevet, at din egen hund blev væk og heller ikke kunne få politiet til at tage sig af sagen, så vil vi gerne have en kort beskrivelse af forløbet.

Det kan sendes til post@dansk-kennel-klub.dk. Skriv Hundesag – politiet i emnefeltet på mailen.