{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.113 visninger | Oprettet:

Hundens ordsprog {{forumTopicSubject}}

HUNDENS ORDBOG!

HUNDESNOR: En snor der går fra din hals til dit menneske og gør det muligt at trække ham/hende hvorhen du vil.

HUNDESENG: Enhver blød, tør overflade, såsom en seng eller ny støvsuget sofa.

SAVL: Det er det du gør, når dit menneske har mad og du ikke har.
For at gøre det korrekt, gælder det om at sidde så tæt op ad personen som muligt og
kigge sørgeligt på ham/hende mens du savler på gulvet.

SNUSE/SNIFFE: En social gestus man bruger, når man møder andre hunde.
Placer din næse så tæt som muligt på den anden hunds bagdel og tag en dyb indånding.
Gentag dette indtil dit menneske får dig til at holde op.

SKRALDESPAND: En test dine mennesker laver for dig. Det gælder om at stå på bagben og forsøge at vælte den. Hvis det lykkedes bliver du belønnet, med gammelt margarine papir, kødrester og muggent brød, som du kan spise.

CYKLER: Tohjulede træningsapparater, der blev opfundet så hunde kan holde sig i form.
For at få maksimal udbytte af træningen, skal du gemme dig bag en busk.
Når cyklen så kommer forbi, skal du gø højt og begynde at jagte den. Bliv ved med at løbe efter den indtil mennesket på cyklen vælter.

HØRENEDSÆTTELSE: Dette kaldes det hunde bliver når deres menneske kalder på dem og de ikke gider at komme.
Symptomerne kan f. eks være at stirre blankt på mennesket, for derefter at løbe i den stik modsatte retning og lægge sig ned.

TORDEN: Dette er et signal på at verden er ved at gå under. Mennesker forholder sig utrolig roligt under disse omstændigheder, så det er nødvendigt at advare dem ved at tumle ukontrolleret rundt, rulle med øjnene og forfølge dem rundt i stuen.

PAPIRKURV: Et stykke hundelegetøj, fyldt med papir, kuverter og gammelt slikpapir.
Når du keder dig, så vælt den og spred papirerne ud i hele huset, indtil dit menneske kommer.

BAD: Dette er når mennesker sjasker gulvet, væggene og sig selv til. Du kan hjælpe til ved at ryste dig hele tiden.

SOFAER: Er for hunde hvad servietter er for mennesker. Efter at have spist er det naturligt at løbe op og ned af fronten på sofaen for at tørre mulen.

LÆNE SIG: Enhver god hunds reaktion på kommandoen "sit", specielt hvis dit menneske lige har gjort sig klar til en aften i byen.

KÆRLIGHED: Er en følelse af intens hengivenhed, givet frit og uden undtagelse. Den bedste måde du kan gengælde kærligheden på er ved at logre med halen. Hvis du er heldig vil et menneske gengælde kærligheden.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hundens ordsprog
  • #1   24. jan 2010 Smiler,,den var sød og man kan jo unægteligt nikke genkendende til en hel del,,men sjovt og sødt fortalt , hi hi :o)

  • #2   24. jan 2010 Hvor er det godt!! smiley

  • #3   24. jan 2010 jeg synes den er meget sød GG

  • #4   24. jan 2010 Fra lundehundens ordbog - som jeg ikke har fået skrevet færdig derfor er den ikke på mine hundes side endnu..... samlet forskellige steder fra, så der er sikkert gengangere

    Adlyde
    Kommunikation med mennesker. Hunde der har lært deres mennesker denne slags kommunikation, inkassere gerne nogle godbidder, evt. kærtegn (se belønning

    Aggression
    Truende opførsel fra mennesker, kan i sjældne tilfælde føre til angreb. Aggression optræder gerne når man prøver at tage maden fra mennesket. For at undgå aggression er det ofte bedst at trække sig tilbage til anfaldet er gået over.

    Alarmering
    Lundehundens vigtigste funktion.
    Dette gøres hver gang

    * En anden hund (særligt hvis det er en anden race) eller et ukendt menneske nærmer sig.
    * Man bliver lukket i haven ........ så alle er klar over at nu skal de komme til hækken og hilse på
    * Der kommer post eller reklamer.
    * Et familiemedlem er lige ved at komme hjem eller familiens bil nærmer sig.

    Dette sættes stor pris på af mennesket, og ofte deltager de også i alarmeringen ved hjælp af skarpe høje lyde, som let kan forveksles med gøen

    Arm
    Praktiske lange kropsdele på mennesket, konstrueret for at fungere som kløpinde for lundehunde.

    Afføring
    Snacks, så længe den ikke kommer fra dig selv eller andre hunde. Kan føre til angreb fra mennesket (se aggression)

    Baby
    Allermindste udgave af menneskeracen.

    Bad
    Kan have to betydninger:

    1. Når mennesker sjasker gulvet, væggene og sig selv til. Du kan hjælpe til ved at ryste dig hele tiden.
    2. Mennesket vil forsøge at gøre dig våd og sjaske dig ind i noget forfærdelig ildelugtende stads.

    Barn
    Hunderace som til forveksling ligner mennesker bare i mindre format.
    Racen regnes for klogere end mennesker, da de går på fire ben spiser fra gulvet og markere.

    Belønning
    Når man har narret mennesket til at give en godbid (se adlyde)

    Blåbærbusk
    Uoverkommelig forhindring før mennesket har plukket den tom for bær og fodret sig selv og lundehunden med dem.

    Bur
    Fristed for lundehunde. Holder effektivt mennesker, katte og større hunde ude.

    Certifikat
    Noget mennesket af og til får efter at have trasket rundt i en ring med lundehunden i en evighed. Af en eller anden grund resultere dette altid i et overlykkeligt menneske og en eller flere godbidder til lundehunden, noget som gør dette til en meget ønskelig situation.

    Champion
    En hund som udelukkende lever af rejsesygetabletter.

    Cykel
    2 hjulede træningsapparater, der blev opfundet så hunde kan holde sig i form. For at få maksimal udbytte af træningen skal du gemme dig bag en busk... Når cyklen så kommer forbi, skal du gø højt og begynde at jagte den. Bliv ved med at løbe efter den indtil mennesket på cyklen vælter.

    Dæk

    1. Gulv som gynger. Dette gulv befinder sig på vand, og mennesket syntes ofte det er tryggest at holde sin lille redningsbælte - lundehunden - i sine arme under hele overfarten (en udmærket vits blandt hundene, eftersom de fleste lundehunde ved at de aldrig ville havde reddet mennesket uanset hvad).
    2. Kommando som fører til at hunden ligge i ro.
    3. Hjørner på en bil som er beregnet til at hanhunde har noget at tisse op af.

    Døv
    Dette bliver hunde kaldt når deres menneske kalder på dem og de ikke gider komme (eller ganske enkelt har andet at tage sig til). Kan forveksles med selektiv hørelse

    Dressurkursus Udmærket sted at møde hunde af andre racer, bortset fra at mennesket ofte optræder forholdsvis masende. Mennesket kan alligevel være til stor hjælp når lundehunden igen har glemt sin størrelse og drillet de store hunde.

    Drille
    At få andre til at blive frustreret med vilje.
    Benyttes ofte af lundehunde mod andre racer, fx at tage tyggebenet med sig under sofaen hvor andre ikke kan komme ind og derefter at gå fra det der.

    Dørklokke
    Varsel om at ukendte er på vej ind på lundehundens territorium. Fører enten til højlydt skræmmetaktik eller højlydt velkomst. I begge tilfælde er mennesket let at manipolere, og følger hurtigt med (se alarmering)

    Ekstase
    Tilstand lundehunden kommer i når mennesket kommer hjem efter at have været længe borte (evt. når mennesket har været ude af rummet). Tilstanden karakteriseres ved ukontrolleret logren, hoppen og piben.

    Familie
    Det værste en lundehund kan miste. Lundehunden føler et enormt ansvar for at ingen kommer væk fra hinanden, og dette medfører at hver gang menneskerne bestemmer sig for at prøve sig selv af (se snor), passer lundehunden på at løbe lige om benene på sin familie.

    Flad ud
    Variation af kommandoen dæk der især bruges af fynske hunde.

    Fy

    1. Menneskelig udtryk for frustration.
    2. Ender ofte med trøstende nus fra mennesket.

    Fællesdæk
    Udfladning i formation

    Godbid
    Lille portion mad som smager fortræffeligt. Kan let forveksles med de små runde kugler som findes på fåremarker.
    Velopdragne mennesker giver ofte lundehunden sine godbidder, men de må muligvis trænes en tid først. (bemærk : får lundehunden for store bidder må disse graves ned.)

    Griseøre En stor godbid (se godbid). Ender ofte under sofapuder, i snavstøjkurven og lignende.

    Hale
    Udvækst lige over bliv-kendt-hullet hos andre hunde. Kan bruges som håndtag af større hunde, til lundehundens store frustration

    Halsbånd
    Fæste anordning for snoren som hunden holder sit menneske med (se snor)

    Hoppe op
    Tricks til at muntre sit menneske op. Mennesker i fint tøj er lettest at begejstre. (Tips: virker trickset ikke så prøv at gøre poterne beskidte næste gang)

    Hul
    Noget man laver i plænen for at fortælle uopdragne mennesker at de har glemt deres lundehund et ar minutter for længe.

    Hundemad
    De fleste lundehunde ønsker hundemad der er det samme som deres mennesker spiser, men siden de er meget bevidste om deres eget helbred, har de ofte en god selvdisciplin og holder sig til egentlig hundemad.

    Hundeseng
    Enhver blød, tør overflade, såsom en seng, sofa, lænestol

    Hundesnor
    En snor der går fra dit din hals til dit menneske som gør det muligt at trække ham/hende hvorhen du har lyst til.
    Er desuden nødvendig for at passe på mennesket, specielt når man går langs trafikerede veje. I skov og på marker kan mennesket ofte få lov til at prøve at gå selv, men der mennesket en forhindring fx andre mennesker eller hunde, kaldes lundehundelivvagten ind igen (se alarmering)
    Hyl Udtryk for smerte, glæde, ekstase, ensomhed, vrede, kedsomhed, sult, tørst, varme, kulde, stø, utålmodighed, stress eller frustration.


    Mose
    Forhindring som kun kan overkommes ved at gå en stor omvej udenom eller hvis man får et menneske til at bære sig over.


    Papirkurv
    Et stykke hundelegetøj, fyldt med papir, kuverter og gammelt slikpapir. Når du keder dig, så vælt den og spred papirerne ud i hele huset, indtil dit menneske kommer og underholder dig.

    Savle
    Det er det du gør, når dit menneske har mad og du ikke har. For at gøre det helt korrekt, gælder det samtidigt om at sidde så tæt op ad personen som muligt og kigge sørgeligt på ham/hende mens du savler på personens benklæder

    Selektiv hørelse
    Den slags hørelse en lundehund er udstyret med. Man hører det man vil høre.

    Skraldespand
    En test dine mennesker laver for dig. Det gælder om at stå på bagben og forsøge at vælte den. Hvis det lykkes bliver du belønnet, med gammelt margarinepapir, kødrester og muggent brød som du kan spise.

    Snuse/sniffe
    En social gestus man bruger, når man møder andre hunde. Placer din næse så tæt som muligt på den anden hunds bagdel og tag en dyb indåndning. Gentag dette indtil dit menneske får dig til at holde op. Er også meget brugbar i situationer hvor du vil afsløre om dit menneske har snakket med andre hunde, samt modtage de beskeder der er sendt med dit menneske hjem.

    Toilet
    Hvor som helst. Helst på tæpper eller ved vinduer der hvor gardinerne når gulvet.

    Torden
    Dette er et signal om at verden er ved at gå under. Mennesker forholder sig utrolig roligt under disse omstændigheder, så det er nødvendigt at advare dem ved at tumle ukontrolleret rundt, rulle med øjnene og forfølge dem rundt i stuen imens du piver.


Kommentér på:
Hundens ordsprog

Annonce