{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.498 visninger | Oprettet:

Sprunget korsbånd. {{forumTopicSubject}}

Min dejlige labrador han på 1½ år, er lige blevet opereret for et sprunget korbånd på venstre ben igår. Korsbåndet var helt sprunget, plus halvdelen af menisken er væk.
Operationen gik fint, men igår da han kom hjem var han meget forpint, og pev meget. Nætten gik nogenlunde, men han vågnede ca. 1 gang i timen og skulle trøstes lidt. I går aftes ville han prøve at rejse sig op, og gik i panik over smerten, han hylede og begyndte at løbe forskrækket rundt, det lykkes mig heldigvis at få ham til at falde til ro igen. Men nu tør han ikke stå op mere, han er en stor labrador vejer ca. 40 kg,så jeg kan desværre ikke bære rundt på ham.
Min problem er jeg bor i en bungalow hvor der er trapper ned for at komme i haven, og jeg kan ikke få ham derned. Dyrlægen forslog et håndklæde under maven for at hjælpe ham, men gør jeg det, går han i panik. Han har nu ikke tisset i 1½ døgn, jeg har selvfølgelig snakket med dyrlægen og han sige jeg skal tage det roligt, at der nogen gange kan gå op til 2 døgn, men jeg synes det er så syndt for ham.

Jeg er blevet lidt forskrækket over hvor ondt det gør på ham, og hvor svært det er for ham at komme rundt.
. Er der nogen her, hvis hunde har fået operationen, hvad er så Jeres erfaring med hvornår de begynder at komme ovenpå igen.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Sprunget korsbånd.
  • #1   13. nov 2009 Hvem har opereret ham ?

    Da Fie var opereret i hasen, var hun også meget påvirket de første dage, hun måtte ikke gå på trapper de mange første dage


  • #2   13. nov 2009 Han er blevet opereret af Claus Sloth, Skovshoved Dyreklinik.

  • #3   13. nov 2009 oki, det er så en af de bedste på området smiley

    Ja det er svært at se på ens hund har det sådan, men du er jo nok nødt til at støtte ham nedad trappen, med håndklædet under maven.

    Har desværre ikke lige en løsning på hvordan du ellers skal få ham ud


  • #4   13. nov 2009 åhh hvor jeg føler med både dig og din dejlige dreng...kan du evt lægge en plade over trinene(ligesom en rampe man også bruger til kørestolebrugere).. måske bare i træ med noget skridsikkert ovenpå... evt det man kan få til at lægge under løse kluddetæpper på gulvene..
    Ved godt det lyder plat... men har sgu ikke andre ideer..


  • #5   13. nov 2009 Han får vel nok smertestillende, ikke?

    Det ER virkelig pinefuldt det, han har været igennem. Jeg vil foreslå, at pakke med lidt kolde pakninger omkring arret, og så gøre som Claus foreslår - lette belastningen ved at lægge noget under maven og løfte ham bagtil.

    Det er bestemt ikke ideelt at bo som du gør, med sådan en skade og hvad den kræver af genoptræning - men det er jo umuligt at lave om på.

    Held og lykke til jer!


  • #6   13. nov 2009 Marianne:

    Har du ikke nogle naboer, som kan hjælpe dig med at få ham gelejdet ind og ud i haven? Hvor langt bor du fra Flemming og Anni??


  • #7   13. nov 2009 Nu har Tvebak været I haven. Min mand kom hjem fra arbejde, og vi fik medt meget besvær båret ham i haven i hans hundekurv. Vi fik sat ham ned i haven, og der satte han sig pænt og ventede på vi pænt bær ham op igen. Lagde ikke det mindste an til en lille tissetår, man skulle ellers tro han snart ville være trængende efter 1½ døgn, uden en tissetår.

    Til Mette: Jeg bor på amager så det er lidt langt væk fra Anni og Flemming, hvad tænker du på ?.

    Angående smertedækningen, har han morfinplaster på, og får smertestillende ved siden af.



  • #8   15. nov 2009 Hvordan går det med ham idag ?

  • #9   16. nov 2009 Det går meget bedre med Tvebak nu, allerede lørdag havde han det meget bedre, rejste sig selv og begyndte at gå lidt rundt. Efter 2 døgn lykkes det ham endeligt at få tisset og komme af med afførring. Det hjælp gevaldigt på hans humør.

    Desværre skete der det, at jeg fik hold i ryggen af at bære ham op, og ned af trappen, så nu går han selv på 3 ben. Det er selvfølgelig ikke optimalt, da der selvfølgelig er fare for han kommer til at støtte på det dårlige ben.

    Problemet nu er at få ham til at forholde sig i ro, han er 1½ år og fuld af krudt, og synes selv han kan meget mere end godt er.

    Et andet problem er han meget gerne vil slikke på såret, og selvom der er beskyttelse på, får han nogen gange skubbet det væk, så vi skal være meget obs på ham hele tiden.

    Puha, det er godt nok en sej omgang, det er ligesom at have en baby i huset igen.

    Jeg må indrømme at jeg nogen gange tænker på, om jeg har gjort det rigtige, at få ham opereret, og her tænker jeg på Tvebak, det er ikke noget værdigt liv han har ligenu. Men forhåbentlig bliver det godt igen.


  • #10   16. nov 2009 Godt at høre det går fremad Marianne, ja man kan godt få tanker om man nu har gjort det rigtige, specielt de første dage hvor hunden bare er rigtig skidt smiley

    Men kommer han ud af det uden men´ , så har det jo være det hele værd smiley

    Jeg brugte utroligt meget hjerneaktivering da Fie var opereret, man kan godt trætte dem mentalt, søgeøvelser indendøre osv.

    Mht. til såret, kan han så ikke få sådan en "badering" på, istedet for en skærm, eller vil han stadig kunne nå ?


Kommentér på:
Sprunget korsbånd.

Annonce