Behandler-junglen {{forumTopicSubject}}

Jeg blev forleden kontaktet af en hundeejer, som fortalte, at hun havde brugt over 5000 kr. på 2 forskellige adfærdsbehandlere til sin 12 mdr. gamle schæferhund, som hun havde overtaget fra et internat for ca. 3 mdr. siden.

Problemet var, at hunden skreg og hylede op "som en sindsyg" ( - som hun sagde), hver gang den fik øje på en anden hund og nogle gange også ved mennesker.

Den ene adfærdsbehandler havde fortalt hende, at hunden var bange og hun skulle gå hen til de andre hunde, skubbe blidt til hunden og sige "slut" "videre".

Det havde så efter 1 mdr´s træning stadig ikke hjulpet det mindste.

Ved den anden adfærdsbehandler/hundehvisker fik ejeren at vide, at hun skulle sætte sig bag ved sin hund i hug-siddende stilling ( "beskyttet stilling") og tage om hunden, når den begyndte at flippe ud. Så skulle hun puste den på øret.

Det hjalp så heller ikke, - tværtimod fik hun en hund, som i de situationer hapsede ud efter hendes ansigt. Surpriiiiise......

Hun fik at vide, at hun var for militærisk og for blød og at hunden engang var blevet banket.


Jeg fik så mulighed for at se hunden i går. En sød lidt forvirret men relativ psykisk stærk hund, som aldrig helt har fået sat nogle faste grænser.
Angst var der intet af, - en lille smule usikkerhed, som ikke er ualmindeligt for en kun 1-årig hund. Ingen rejste børster, - et godt sprog
overfor andre hunde, men klart en hund, som aldrig havde lært at slappe ordentligt af i forbindelse med andre hunde.

Jeg fik en enorm lang mail fra en meget lykkelig ejer efter en seance på 4 timer hos mig. Hun havde allerede ved hjemkomsten haft de første gode oplevelser med sin hund.

Men hold da kæft hvor er det frustrerende, at der i denne her branche tilsyneladende er så total uduelige mennesker, som tillader sig at kalde sig "eksaminerede ditten-datten-dutten".

Jeg får flere og flere hunde, hvor ejeren siger, at nu har de været rundt til adfærdsdutter, - intet har hjulpet, - og hvis ikke jeg kan hjælpe, så bliver det sprøjten.

Og rigtigt mange gange handler det om, at disse adfærdsdutter giver folk en fornemmelse af, at hvis de siger "nej" og sætter grænser for deres hunde, så er de de ondeste mennesker, så folk vender vrangen ud af sig selv for at undgå denne onde fornemmelse og resultatet bliver frustrerede hunde og endnu mere frustrerede ejere.

For Fan... da også. Det er jo mere en religiøs forfølgelse af nogle "hellige" træningsprincipper end det er problemløsning. Men det er åbenbart vigtigere ikke at tage "de nemme" løsninger (læs: sætte grænser for hunden..................) end at få "ekvipagen til at fungere. Og så skidt med, om hunden dør under vejs, - bare vejen dertil har været uden "nej".

Jeg har i øvrigt til gode at få at vide, hvad "de nemme løsninger" er, - men jeg er sikker på, at jeg i nogles øjne gør brug af nogen af dem, for jeg har meget ofte succes, der hvor andre har fejlet.

Men man kan åbenbart kun være med i "det gode selskab" såfremt man bruger "de svære/umulige" løsninger.....eller hvad?

Nå - skulle bare lige have luft her til morgen.

Jeg synes, det er fint, at der i behandler-verden er forskellige tilbud. Der er også meget forskellige hunde og hundeejere, men det piner mig at se, at flere og flere afliver deres hund pga. for bløde metoder, ligesom det pinte mig for år tilbage, at folk aflivede deres hunde, fordi de ikke kunne få den til at makke ret på rå tærsk.

Jeg kan bare ikke have nogen form for fanatisme, - det vigtigste må være, at "ekvipagen" kommer til at fungere, - at man tager hensyn til hund SÅVEL som ejer.

Så jeg håber, at hvis du er en af dem derude, som har prøvet én adfærdsbehandler og det ikke virkede, at du så ikke siger slut....over and out. Måske er der alligevel hjælp at hente.