I snor 2 Tomas Ditlevsen... laaang {{forumTopicSubject}}

En lille opfølger på "I snor 1" Tomas Ditlevsen Klummen i Urban :o)
-------------------------------------
I snor II

På en skovtur i en større nordsjællandsk park, kunne jeg forleden konstatere, at man enten ikke læser Urban i området, Eller værre endnu: Ikke gør hvad der bliver sagt!

For en uge siden opfordrede jeg nemlig her i klummen alle hundeejere til at give deres hund snor på under færdsel på offentlige steder. Jeg måtte på nævnte skovtur som sagt konstatere, at den opfordring har behov for en gentagelse.

I løbet af de to timer, vi sad på tæppet i parken og prøvede at spise vores sandwich og kage fik vi uanmeldt besøg af hele 9 løse hunde, af hvilke adskillige var helt inde og tigge mad. En af dem snuppede rask en stofbold fra en måbende et-årig, hvorefter den kækt begyndte at piske rundt om os i rundkreds.
Ejerne kom gerne halsende efter hundene og trak dem væk. De mest veltilpassede af dem undskyldte beklemt, da de fornemmede, at vi ikke var begejstrede for de uindbudte firebenede plageånder. Andre virkede fuldstændigt uforstående overfor, at vi hellere ville være i fred, end at tilbringe tid med deres vidunderlige, kærlige og ivrige familiemedlem. Da boldtyvens ejere fik den besked, at de bare kunne beholde, den drivvåde stofklat, for nu havde deres hund jo ødelagt den, og var sikker det eneste væsen på planeten, som kunne få glæde af den fremover, blev de meget stramme i masken, og marcherede krænkede bort. Vi burde tilsyneladende have undskyldt – for hvad, er stadig uklart.

Dagens eneste hunderelaterede lyspunkt var en enkelt ejer til en stor Rotweilerlignende hund. Hunden havde fra et par meters afstand holdt os i skak med et insisterende blik i et par minutter. Sidder den på spring, eller er den retarderet, kan jeg huske, jeg bekymret tænkte. Da ejeren i ro og mag indfandt sig, meddelte han godmodigt, at vi kunne tage den helt med ro. ”Den er vant til børn”, sagde han.

”Men vi er ikke vant til hunde”, svarede jeg. Han blev helt paf. Der gik flere sekunder, hvor situationen blev omprogrammeret i hans hjerne. Så virkede det til, at han pludselig forstod, hvor grænseoverskridende potentiale hans lille daglige hyggeluftning af hunden havde. ”Gud! Undskyld!” sagde han, og skyndte sig væk med hunden, stadigt beklagende.

Tag nu jeres hund ud til en af de 250 hundeskove og parker, hvis den skal løbe omkring. En hundeejer skrev efter sidste uges indlæg, at det kunne hun ikke drømme om, for der er farligt at være med alle de løse muskel hunde.

Kære hundeejere. Hvis jeres egne hunde er bange for hinanden – er det så så underligt, at vi andre også er det?

Og det var det sidste hundeindlæg fra mig i denne omgang, lover jeg.
----------------------------------

Jeg kan kun give ham ret :o) Jeg synes simpelthen også at der er alt alt for mange hundeejere der tror de er hævet over reglerne fordi deres lille pus da i hvert fald ALDRIG kunne finde på at gøre noget........ gaaaaaaaab
Jeg arbejder ved Fuglebakken St. hvor der ligger en stribe grønt lige ved stationen - her er der TYDELIGT et billede af en hund MED snor og tilhørende tekst "Hund i snor" - og hver evig eneste dag ser jeg utallige hundeejere gå derhen og det første de gør - LIGE VED SIDEN AF SKILTET - er at slippe deres hund løs!!!!!!!! Og undskyldningen kan i hvert fald ikke være ordblindhed!!! Jeg mener - der er jo ET BILLEDE AF EN HUND I SNOR - det behøver man altså ikke at kunne læse for at forstå :o)
Så jeg kan kun erklære mig enig i Tomas Ditlevsens udsagn.......... det er "vores egen" skyld at der er så meget "ballade" om vores elskede dyr i øjeblikket.......