{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
886 visninger | Oprettet:

Hjælp - alene hjemme problem! {{forumTopicSubject}}

Hej alle!
Min kæreste og jeg har et stort problem med at lære vores hund at være alene hjemme. Vi startede med et træne alene-hjemme-træning da hun var ca. 10 uger (vi fik hende da hun var 8 uger og vi syntes lige at hun skulle falde til og blive tryg ved omgivelserne før vi startede). Vi gik ganske langsomt frem og gjorde hvert trin mange gange. Først gik vi bare hen til døren og tog i dørhåndtaget, så åbnede vi døren og lukkede den igen, så åbnede vi døren gik ud og ind igen, så gik vi ud et par sekunder og gik ind igen osv. Og som sagt øvede vi hvert trin mange gange. Men problemet er så at hun aldrig har lært at være alene hjemme af det. Vi kom op på ca. 10 minutter og måtte så starte forfra igen fordi det gik galt og det har vi gjort nogle gange. Vi har haft fat i to adfærdsbehandlere for at få hjælp til at komme videre, men de kunne ikke bidrage med noget vi ikke vidste... I sidste omgang sagde adfærdsbandleren at vi skulle prøve at gå videre selvom hun klynkede lidt i starten. Vi var på det tidspunkt på ca. 20 minutter. Det prøvede vi så at gøre og det virkede også som om at det hjalp lidt og blev bedre. Vi havde en gang vhor vi var væk i 30 minutter og hvor hun slet ikke sagde noget og endda lagde sig ned i 5 min(normalt står hun stift foran døren så længe vi er væk). Vi var rigtig glade, men så gangen efter var det helt galt, hun hylede bare vi gik ud af døren og stoppede ikke. Måske er det noget som noget hun har bygget op over de forrige gange? Og nu er det helt galt, alt alene-hjemme-træning er glemt. Vi kan ikke engang gå ned af trapperne før hun hyler. Hun er nu et år gammel og vi føler virkelig at vi har kæmpet. Vi ved ikke hvad vi skal gøre. Vi elsker hende utrolig højt og hvis bare hun kunne være alene hjemme ville hun være den perfekt for os. Det skal lige tilføjes at vi ikke har ladet hende være alene under trænings-processen, vi har planlagt så der altid har været en hjemme. Men nu vil min kæreste og jeg gerne snart ud og lave noget sammen, så vi ønsker os virkelig at hun kan lære at være alene. Er der nogen der kan hjælpe?!


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hjælp - alene hjemme problem!
  • #1   21. jul 2009 Altså hun hyler, og så skynder I jer tilbage til hunden.. Eller hvad ??

    Har I video overvågning på ?

    Prøv at give hende noget at foretage sig... Feks. et marvben med leverpostej i ( er den frossen tager det ekstra lang tid).. Det afleder hende fra at I går og trætter hende så meget at hun forhåbentlig vil slappe af når benet er tomt...


  • #2   21. jul 2009 Vi filmer med et kamera når hun er alene

  • #3   21. jul 2009 Hvis vi giver hende noget at gnave i spiser hun det ikke, med mindre det er virkelig virkelig lækkert, ikke noget med almindeligt gnaveben, men måske kallun og den slags.. men så piver hun når hun er færdig.. og næste gang hun får den slags ting igen, så vil hun ikke spise den før vi har sat os ned fordi hun forbinder det med at vi gik..

  • #4   21. jul 2009 Vi går ikke tilbage når hun hyler, da vi ikke vil have at hun forbinder hyl med at vi kommer igen.. Vi venter til hun er stille.. Men forleden dag, da det gik galt stoppede hun ikke. Vi måtte derfor aflede hende ved at ringe på i opgangen, så stoppede hun og da hun havde været stille i 1 min gik vi tilbage..

  • #6   21. jul 2009 Okay... Hvor længe piver hun ?
    Kan I komme tilbage præcis når hun IKKE piver.. Og allerbedst når hun er rolig eller måske ligefrem slapper af ?


  • #7   21. jul 2009 Hov.. For langsom..
    Godt I er opmærksomme på ikke at komme tilbage når hun piver


  • #8   21. jul 2009 Har I fået at vide om det er indært adfærd eller om det er angst betinget ?

  • #10   21. jul 2009 Nej det har vi ikke fået at vide, men vil tro at det er en form for seperationsangst...
    Vores lehlighed er ikke så stor, 65 m2 vi lukker til tolilettet, men ellers kan hun være over det hele. Vi gar åbnet køkkengang og det er der hvor hun helst vil være når vi går. Hun går måske kort ind i soveværelset, men går ikke ind på kontoret eller i stuen. Vi har prøvet at lukke til stuen, men det har ingen betydning for hende.


  • #11   21. jul 2009 Vi har en D.A.P til stikkontakten og synes ikke vi har kunne mærke nogen forskel.. desværre..

  • #12   21. jul 2009 ikke mere aktiv en din lille smiley De er gode til at tilpasse sig, hun er meget rolig indendørs og giver den gas når hun er ude... smiley Vi går ca. en halt time og morgenen med hende hvor hun snuser osv. Vi vil ikke lave ting der stresser hende op før vi skal øve alene-hjemme. Derfor er morgen turen i flexline, hvor det går ud på at hun skal snuse smiley Vi laver også søge øvelser, spor osv. Om eftermiddagen går vi ca, en time med hende og hun leger med andre hunde næsten hver dag. Jeg går til træning med hende to gange om ugen. Og hun er bare så dejlig på alle andre punkter..

  • #14   21. jul 2009 Har I prøvet at give den Zylkéne (fås i håndkøb hos dyrlægen) i kombination med DAP? Måske reagere hun allerede i det øjeblik i tager overtøj på og finder nøgler frem? I det tilfælde ville jeg tage jakke og finde nøgler og bare sætte mig igen maaaange gange dagligt. Hvilke adfærdsbehandlere har I prøvet? Jeg kan måske anbefale en det kan hjælpe...

  • #15   21. jul 2009 Her hjalp det altså betydeligt med mindre plads til hunden da han skulle lære at være alene. Så vandrede han ikke rundt over det hele, men var i sin kurv. Det er i øvrigt også der han har lært han skal være når vi går fra ham.

  • #17   21. jul 2009 Når Bassen er alene har hun også begrænset plads.

    Hun er kun i køkkenet, og jeg bruger et børnegitter som adskillelse.
    Hun har fra starten af ikke haft nogle problemer med at være alene overhovedet.
    Helt renlig alene, og ingen larm overhovedet.

    Da hun så opdagede at hun kunne hoppe over gitteret, gav jeg mig, og lod hende have hele lejligheden. Hvilket resultere i at hun pissede og sked. Selv hvis jeg var væk i halvanden time, havde hun tisset tre gange og skidt to. En meget uholdbar løsning.
    Jeg fik et højere gitter, og alt blev velfungerende igen.
    Når jeg begyndre at tusse rundt, går hun ud i køkkenet og lægger sig, for hun ved at hun skal være der, og hvad der skal ske, og derfor slapper hun af..

    Det er lidt det samme som når folk bruger et bur. Hunden ved hvad buret betyder, og hvad der skal ske, samt hvad den har at forholde sig til.

    Og så siger jeg altid det samme hver gang jeg går..


  • #18   21. jul 2009 Vi venter også altid en halvtime før vi går fra hende efter at vi har været ude og gå med hende, så hun netop falder til ro smiley

  • #19   21. jul 2009 Det er med vilje at vi ikke lader hende løbe frit og lege ned andre hunde inden hun skal være alene, da det stresser op. Vi har fået at vide fra adfærdsbehandleren at vi skal lave ting hvor hun bruger hovede og næsen og netop skal undgå leg osv. Derfor går vi en halv time + laver et spor og søge øvelser (f. eks et rigtigt spor, felt-søg, søge godbidder problemløsningsopgaver osv.) Men vi kan da prøve at gå en længere tur om morgenen..

  • #20   21. jul 2009 Vi har prøvet en adfærdsbehandler fra DDI (dansk dyreinstitut) og en der er uddannet hos Irene Jarnved..

  • #21   21. jul 2009 Men hvilket rum ville I lade hende være i, hvis vi skal prøve at give hende mindre plads.. Vores gang(hvor døren hvorfra vi går er) er der hun helst vil være. Gangen sidder sammen med vores køkken. Det har ingen indflydelse om vi lukker ind til stue, kontor og soveværelse, da hun står stift foran døren i gangen så længe vi er væk..

  • #22   21. jul 2009 Sara: Vi overvejer at faktisk at prøve Zylkéne, har du erfaringer med det? smiley

  • #24   25. jul 2009 Ved godt at mange er imod et bur til hunden (incl. mig selv), men da vi fik vores dejlige Rottweiler tæve (hun var da 6 mdr. og var behandlet meget dårligt). Hun var totalt panisk ved at være alene hjemme, trods det vi prøvede alt. Vi fik så det råd at lade hende være i bur ganske kort tid, mens vi var i nærheden og gradvist udvide det til korte stunder hvor vi gik vores vej. Det var hårdt da hun var meget ulykkelig, men idag ( hun er nu 16 mdr.) er buret smidt ud. Hun vil stadig helst være i nærheden af os hele tiden, men kan også sagtens være alene. Håber du finder en løsning der passer til jer. pøj pøj.

Kommentér på:
Hjælp - alene hjemme problem!

Annonce