Er der andre der har det sådan? Er der andre der har det sådan?
Nu sad jeg og læste "Når et hundeliv slutter" og tidligere idag, fandt jeg en gravhund her på siden, der mindede mig meget om min gamle hund, og blev helt rørt:
Min bedste ven: jeg havde en gravhund Quonda, som blev aflivet for 1½ år siden, pga brystknude, og dyrlægen sagde det var for risikabelt, at lægge hende i narkose, når hun nu var så gammel (hun blev 13 år). Dvs. jeg var lige flyttet hjemmefra, min mor flyttede op til sin kæreste, og da de skulle noget i en uge, kom hun på ferie hos mig på vores "nedlagte landbrug". Det skulle blive de sidste 7 dage jeg havde med hende. Vi afleverede hende om torsdagen, om mandagen ringede mor og sagde at hun simpelthen havde været nødtil at få hende aflivet. om jeg græd?? Trods jeg var de 20½ år! Men min hund var nu væk! Jeg var der ikk engang til at sige farvel.
Fordi hun betød så meget for mig, var fordi, jeg fik hende da jeg var 9 år (dengang mistede jeg en anden gravhund der blev "slået ihjel" i en maskine lige for øjene for mig, ved et kæmoe uheld, og jeg var påvirket i lang tid over det syn), derfor knyttede jeg mig meget til Quonda! Hun var speciel, var der altid, kunne mærke hvis jeg var ked af det. En meget god modig hund. Vi gik på stilling nogle gange, og siden hen, havde hun altid det der blik "gør jeg det godt nok", og kiggede op på en, og ventede på at man skulle rose hende, trods vi bare gik en tur en af fortorvet
Hun er og blir i mit hjerte og kan stadig få tåre i øjnene når jeg kigger i hendes foto album. Jeg svor jeg aldrig skulle have en hund, fordi man altid blir så ked af det, når de skal herfra. Men der gik 1½ år, og jeg snakkede jo ikk andet end om hende, og tilsidst sagde min kæreste, at nu skulle vi have en hund, og det blev så Rasmus. Ham er jeg også tæt knyttet til idag.
De der ikke kan lide hunde, eller har det på samme måde, kan ikke sætte sig ind i sådan noget her. Nogle synes måske at jeg er fjollet. Men jeg har altid været meget glad for dyr! Og bryger mig ikk om når folk fortæller at de lige aflivede deres kat/hund ved at skyde den! Føj..... Så hellere ofte de penge på en retfærdig død.
R.I.P Quonda, du er altid i mit hjerte, de gode minder jeg har om dig, forsvinder aldrig, Du var min bedste ven!! Savner dig stadig....
Er jeg bare dum eller er der andre der for så tæt et forhold til et dyr, at man stadig kan savne den efter 1½ år? Eller er jeg bare en meget glad hunde ven
aug 2005
Følger: 23 Følgere: 47 Hunde: 5 Emner: 146 Svar: 4.186
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
Det skal også siges, at jeg var jo 9 år dengang, oplevede at sin Fanni blive kvalt (fordi hun faldt ned i en maskine), lige for øjenene af mig, at jeg knyttede mig til Quonda (fik hende allerede om aftenen).
Men mine forældre havde et skidt ægteskab, og jeg holdt mig til hunden, hun var med over alt. Vi boede på en gård, så når jeg skulle have fred, for mine forældre's ægteskab, gik vi ofte i egnen. Hun var speciel, kunne ikke lide mænd, eller mennesker der ikke snakkede dansk. Efter mine forældre blev skilt (2001), kan man sige hun måske også fik ro i sjælen hehe....For min mor fandt en ny kæreste, og jeg fandt en, og hun kunne pludselig lide mænd igen
okt 2005
Følger: 28 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 85 Svar: 3.528
Godt at du har fået dig en ny hund...tiden hvor de dør er slem...meget slem...men tiden hver vi har dem hos os er god...så god at jeg ikke ville undvære den tid!!! Man får så mange glæder ved at have en hund...og så mange gode minder...!
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
Og ja, når man går hjemme med dem, snakker man med dem som kunne de svare hehe
Min kæreste har aldrig haft sådan et forhold til en hund som jeg, men den dag idag, sir han også han ikke kunne undvære en hund. Og han troede aldrig han skulle blive så glad for en lille hund
okt 2005
Følger: 28 Følgere: 26 Hunde: 2 Emner: 85 Svar: 3.528
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
Der er sq noget med at "hunden er menneskets bedste ven"
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
jan 2005
Følger: 161 Følgere: 154 Hunde: 3 Emner: 300 Svar: 30.800
jan 2006
Følger: 133 Følgere: 132 Hunde: 3 Emner: 56 Svar: 233
Hunde har jo personlighed ligesom mennesker, ....og når et famillie-medlem dør (af racen homosabien), kan han eller hun jo heller ikke erstattes, da alle er unikke på deres måde! Man kan minde om, eller være ligesom, men der findes kun EN af os hver især! ......Sådan er det jo også med dyr, .....vil jeg da mene, hvis jeg bliver spurgt!
......Er det ikke rigtigt?
Mvh: Ludvig's far! *S*
feb 2006
Følger: 61 Følgere: 60 Hunde: 3 Emner: 775 Svar: 6.115
Jeg kan aldrig få en som hende, men jeg kan heller aldrig få en som Rasmus vi har idag
Er der andre der har det sådan?