Det er helt utroligt {{forumTopicSubject}}

Ja, undskyld mig, men jeg bliver simpelthen nød til at lufte mine tanker!
Som nogle af jer nok ved, fik jeg Freyja da jeg var 17½ i oktober 2008. Hun var en meget skræmt lille hvalp, og meget nervøs omkring fremmede mennesker og hunde.

Nå, men til emnet..
I dag var jeg på stranden med Freyja, som er vokset utrolig meget. Det var simpelthen en utrolig oplevelse! I al den tid jeg har haft Freyja har jeg trænet hende og hendes nervøsitet, og i dag kunne hun løbe rundt på stranden med mennesker og andre hunde, hvor hun kun koncentrede sig om mig og hendes pind. Også dét, at hun faktisk reagere når jeg kalder, og lydigt sætter sig når jeg igen skal have snor på hende. Jeg husker tydeligt tilbage, hvordan kan kaldte på hende, men hun bare lod som om jeg ikke eksisterede, fordi hun nu var igang med at grave sin vej til kina.
Det er først nu hvor jeg har haft min helt egen hund, at jeg virkelig kan mærke den utrolig udvikling der sker fra når en hvalp er hvalp, til den blive en "stor hvalp" eller hvad nogen måske vil kalde unghund. Jeg husker bare den lille prut, der blev noget så bange for et træ der virkede uhyggeligt, og ser nu min kæmpe-skinke, der kyler sig rundt i vandet, i et forsøg på at drukne en stakkels pind. At se den udvikling hun har gjort, og i det hele taget hvordan hun er kommet til at se ud, er utroligt.

Ja, undskyld, men er bare så stolt over hendes opførsel, og hvordan hun langsomt er ved at blive en "rigtig" hund, der ikke er så bange for den store verden ;o)