{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.647 visninger | Oprettet:

Indstillinger til liv og død. {{forumTopicSubject}}

Dette er nok et svært emne at tage op, men det er måske også et emne som kan gi lidt indhold og forståelse, hvilken indstillig man skal tage, når hundens livsstil ændres.

Bliver hunden alvorlig syg, af en eller anden grund, det kan være alle slags gigt, evt. HD. Spondalose, kræft, eller andet hvor hunds aktivitet falder dramatisk.

Vil man så forsøge at holde hunden i live med medicin og anden form for behandling, selv om det evt. hjælper en smule.

Eller lader man hunden aflive, fordi man kan se på hunden at den ikke har det godt med den situation som den nu befinder sig i.

Vi mennesker har forskellige indstillinger til livet, og især har vi et særlig forhold til vores hund, en hund som vi har haft stor glæde af, og brugt mange timer samme med.

Så kan det være vanskeligt, at tage en beslutning om hvad der er bedst for hunden.

Jeg ved godt hvad jeg vil gøre!

Hvad vil du gøre, hvis du kom i en svær situation?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Indstillinger til liv og død.
  • #1   19. jun 2009 hvis lucky blev alvorligt syg ville om blive skudt ! og det var lige så snart jeg kunne se min dreng ikke havde det godt , lucky lever ikke for min skyld men for hans egen og der ikke meget liv over at have det skidt

  • #2   19. jun 2009 jeg/vi her i huset ved hvad vi vil
    Er ham syg så hunds aktivitet falder dramatisk.
    ja så siger vi farvel til ham og han vil komme et bedre sted hen....
    vil heller huske ham som sund og rask end syg


  • #3   19. jun 2009 Jeg ville se på min hunds øjne og ud fra hvad jeg ser her vil jeg tage min beslutning.

  • #4   19. jun 2009 Jeg vil give min hund fred frem for at give hende et liv med smerter eller andre ting som ville plage hende.
    Tog selv det valg for ca. 2 mdr siden da vores gamle hund herhjemme på 11 år ikke havde livsgnisten mere. Hans gigt begyndte at plage ham hver dag osv.
    Min mor kunne ikke tage beslutningen, men jeg ville ikke lade ham lide pga vores egoisme som mennesker, så han fik fred og kom i hunde himlen.
    Står nu i en urne og skal begraves i haven når vi alle i familien er hjemme sammen.


  • #5   19. jun 2009 Da jeg kørte til vagtdyrlægen i søndags med min lille hund på 6 mdr sagde jeg også til min mor, skal hun lide bare en dag pga dette så skal hun have fred. Hun var blevet steriliseret. 5 dage efter sprang såret op og hendes tarme faldt ud, der var et hul længere oppe under såret i hendes bughule. hun blev lappet sammen igen og er ok glad osv og har ikke fået bughulebetændelse eller noget. Så hun har ikke haft ondt siden vi kom hjem søndag aften.

    Men skulle det have betydet problemer for hende ville jeg hellere give hende fred end at tænke på mig selv og mine føleleser.


  • #6   19. jun 2009 Det er jo svært - men jeg er ikke egoist!

    Fraya gør så meget godt for mig hver eneste dag og den dag der skal tages en sådan beslutning, så er det Frayas ve og vel det komme an på. Ikke den tristhed jeg føler. Hun fortjener at blive behandlet med respekt og skal ikke have et dårligt liv fordi jeg vil savne hende.
    Så hvis Fraya fik kræft, ville jeg ta en snak med dyrlægen. Er hun ung og er det noget der kan fjernes uden det vilde tam tam (vi snakker enkelt indgreb) og hun vil få det ligeså godt bagefter med et aktivt liv, så ville jeg nok gøre det.
    Er hun ældre, så ville vi hygge så længe hun havde det godt og var frisk og frejdig- og så tage en god afsked inden hun får ondt.

    Giver det mening?


  • #7   19. jun 2009 her er valget, nemt, hvis man kan sige det sådan , hvis mine katte eller min hund lider og lever i smerter bliver de aflivet, da de skal ikke må lide, men jeg må så også sige, at jeg vil starte med at gøre alt hvad jeg kan for at se om den kan helbredes, hvis den har en sygdom, hvor den stadig kan være en glad og livliigt dyr

  • #8   19. jun 2009 ..for mig drejer det sig om den livskvalitet hunden har i sigte.. med medicin..og andre hjælpemidler..

    er kvaliteten meget lille..og meget langt fra det min hund har været vant til.. samt forbundet med mange smerter...ville jeg vælge at aflive...og give hunden fred....

    Trist...man ikke altid har de samme beføjelser overfor mennesker !


  • #9   19. jun 2009 Jeg har nok et meget afklaret forhold til det.

    Får jeg en hund med svær HD vil den blive aflivet, formentlig direkte fra narkosen som har konstateret det.

    Jeg har aflivet en 13 ugers hvalp med patella og har aflivet en hund med epilepsi fordi jeg syntes hans livskvalitet blev foringet for meget da han hverken kunne træne eller komme med på jagt.

    Jeg vil ikke holde en hund i live på livslang medicin, og skulle den opereres skal der faktisk være mere en 100% chance for at det går godt


  • #10   19. jun 2009 Jeg smider gerne en ½ smertestillende i Fie hver dag, så hun er smertefri og kan få et par gode år mere, det ser jeg slet ikke noget problem i....

    Har aftale med dyrlægen om de siger stop, hvis jeg ikke selv formår det og vender situationen med dem mindst en gang om året.

    Ser ingen grund til at aflive, blot for at aflive....

    Så længe der er langt flere gode end dårlige dage, får hun lov at hygge sig i vores tempo.

    Der er ting der er skåret ned på, men det indstiller jeg mig bare efter.


  • #11   19. jun 2009 jeg vil helt klart aflive, for 3 år siden måtte jeg ta den svære besluyning da vores 1 år springer spaniel brækkede benet og der var 50/50 chance for det ville blive godt, han var begyndt at gå med på jegt og han elskede det, det ville han ikke kunne hvis benet ikke blev godt, og det syntes jeg ikke var værdigt for ham da han jo ville blive ulykkelig når den anden tog afsted på jagt, så han fik fred. en anden hund jeg havde fik gigt i skulderpartiet og gik meget mærkligt, han fik også fred 7 år gammel...

  • #12   19. jun 2009 Min indstilling er at mine hunde ikke skal holdes i live for vores skyld.
    Hvis den fik gigt eller HD vil jeg prøve med olie og smertestillende, men hvis det ikke kunne tage det hele, så skal de ikke holdes i live.....
    Det kan jeg sagtens sige nu, men jeg står jo heller ikke i siturationen.
    Jeg havde en kat der havde Spondylose, og den blev holdt i live i længere til end den skulle fordi jeg ville udlukke om alle behandlings muligheder hjalp. Det fortryder jeg inderligt i dag...


  • #14   19. jun 2009 Jeg synes at I alle kommer med nogle rigtige gode og forskellige grunde, til det I vælger.

  • #15   19. jun 2009 Jeg håber bare at de fleste mennesker vil tænke på hunden og ikke sig selv!

  • #16   19. jun 2009 jeg er også enig med Rene

  • #17   19. jun 2009 Jeg har været igennem det i forbindelse med min forrige hunds Cauda Equina.

    Jeg har INTET imod at give hunden medicin på daglig basis, hvis det gør, at hunden lever et godt hundeliv.

    Jeg ser ingen grund til at aflive hunden når det er så nemt og enkelt at lade den leve på gode betingelser.
    Min hund skal ikke dø på grund af mine principper, men derimod på grund af dårlig trivsel.

    Dårlig trivsel kan nogle gange kureres med medicin.

    I november måned stod vi atter overfor et vigtigt valg. Cassius havde fået en meget alvorlig knæskade. Prognoserne lød på 75 % funktionsevne i knæet om alt gik vel. Her var valget - kan vil tillade os at lade ham gå igennem alt det, og så alligevel ende med, at han ikke kan leve det liv, han kender.

    Vi besluttede os for at gøre det - og nu er det sådan, at han er tilbage på 95 % af det liv han levede - med prognose på 100 % inden for få måneder fra nu.

    Det har været MEGET hårdt for både hund og for os - og mange af vores hundevenner ville ikke have gjort det.

    Jeg har ikke fortrudt et øjeblik.


  • #18   19. jun 2009 Enig med rene..
    Joey får øjendråber hver eneste dag, 2 gange om dagen.. ser jeg intet forgjort i.. det højner hans livskvalitet, og han er glad, smertefri og fungerer normalt - hvorfor aå aflive? Han kan ikke holde sig pga en blærefejl - men jeg tror helt ærligt ikke han tænker over at skulle tisse i en bakke når det presser på.. han har ingen hår på maven pga. et slemt angreb af mider som hvalp, well han får jakke på, også er den ligesom ikke længere.. Den dag, han kommer til at fejle noget, som nedsætter hans levevis/stil markant, og han ikke længere han gøre de ting han finder sjovt og udfordrende, så er det tid til at overveje hvad der skal ske, men så længe de problemer der er kan løses let og smertefrit, så har jeg slet ikke aflivning med i mine overvejelser...


  • #19   19. jun 2009 min far , som har været ond ved dyr da jeg ikke var født , har så dårlig samvittighed at hundene her hjemme nu er så tykke og gamle og han nægter at aflive dem ! det syns jeg er synd , de lider så ikke lige pt men han har dælme også kostet mange penge på de dyr da ..

    jeg kunne alrig finde på at holde lucky i live for min skyld aldirg , så hellere finde partronerne frem.


  • #20   19. jun 2009 Afhænger af hvordan hunden har det, hvilket medicin den skal have osv.

    Hvis hunden på medicin kan have et godt liv, uden at skulle begrænses i alle ender og kanter, og uden at have smerter osv, jamen så fik den medicin, så længe den har det sådan.

    Hvis hunden samtidig skal begrænses meget, ikke helt kan smertedækkes e.l. så blev den aflivet.


  • #21   19. jun 2009 jeg har selv aflivet max den 23/4 i år han havde fået kraft og de inder organer var nedsat betydlig meget og drengen havde fået sukkersyge oven i og var ved at være blind og der var ikke noget at mærke på den før 4 dage inden han blev aflivet han var 13 år og havde haft et værdig liv og drdyr sage at han kunne rede ham i ca 6 mdr mere der kunne jeg ikke lade vær med at skille ham ud da det ikke er dyrets tav at den ska lide mit valg er at aflive dyret for du vil vel heller ikke lide selv vel

  • #22   19. jun 2009 hvis min hund lider ..som jeg nok er den der kan se det mest ..ja så måtte jeg sige farvel til ham ..han hjalp mig da jeg var syg så jeg hjælper gerne ham ..og hvis han kunne leve på medicin og ingen smerte ..ja så ville jeg lade ham leve ...( har selv fået mit gamle hamster opereret..da han brækkede sit ben) til en pris på 3500kr ..
    hvis de kan reddes så skal man redde dem men ikke til enhver tid hvis de bliver ved med at leve i smerte....


  • #23   19. jun 2009 anitta nej ikke ved dyrlægen !

  • #24   19. jun 2009 Det kommer helt an på hundens alder. Da min gamle husky fik konstateret leukæmi, da hun var tæt på 13 år, var der slet ikke noget at diskutere. Hun blev aflivet samme dag, som hun fik diagnosen. Hvis det var én af de unge hunde vi har nu, ville jeg lade dem gå i behanding - i det omfang det var smertefrit for dem.

  • #25   19. jun 2009 Line; .. bruger din dyrlæge patroner ... ?
    eller afliver I selv ?
    Har I jagttegn ...eller ?
    sorry.. ikke forstået ... ?


  • #26   19. jun 2009 Line og andreas: hvorfor ikke dyrlæge??

  • #27   19. jun 2009 Anette -at få hunden skudt, kræver jo "bare" at an kender en med/selv har jagttegn og våbentilladelse.
    Så bliver hunden taget ud på sin sidste "jagt" (det er i reglen jagthunde der skydes, men det kan jo så osse være at hunden bare tages ud og sendes efter et stykke legetøj), og bang så er den død.

    Det er faktisk en ganske human måde for hunden at komme herfra på.


  • #28   19. jun 2009 Havde jeg vidst hvordan Møffe ville reagere på dyrlægen da hun skulle aflives, havde jeg fået min bror til at skyde hende istedet.

    Hun var SÅ bange (hun kunne ikke li' fremmede) og måtte have flere bedøvelsessprøjter før hun endelig opgav kampen for at holde sig vågen. Det skal siges at dyrlægen fra start af gave mere end hvad hun skulle have haft for hendes vægt. Men hun var så bange at hun virkelig kæmpede fr at holde sig vågen, så hun lå bare og rystede, knurrede og prøvede at komme op, helt ind til hun endelig gav efter.
    Rigtig grimt var det, og havde jeg vidst hun ville reagere sådan, ja så havde jeg valgt alternativet


  • #29   19. jun 2009 nej tror da ikke vores dyrlæge skyder smiley ja vi skyder selv og ja vi har jagttegn ,

    jeg skal ikke se min ven lægge og kæmpe for sit liv når han er så rædselslagen for andre mennesker og dyrlæger, og ja jeg ved i vil sige at man kan jo ramme ved siden af , men det er altså aldirg sket hjemme ved s , og hundene er vant til lyden af skud og opfatter det ikke .


  • #30   19. jun 2009 og som michelle siger , det ville være så frygteligt at se sin ven kæmpe sådan for at overleve , og det er faktisk mere humant at få dem skudt , ihvertfald vi sådanne hunde.

  • #31   19. jun 2009 ...ok.. ja det jo så jeres valg...

    Mit blir stadig en sprøjte fra dr. dyr..
    og jeg har endnu ikke set mine hunde "lide..eller kæmpe efter de har fået bedøvelse sprøjtet ind i åre...
    Det har alle 3 gange været stille ... og meget roligt.. ( foregået i eget hjem ) dette finder jeg mest humant...

    ... hver sin synsvinkel .. og måde at gøre ting på !......


  • #32   19. jun 2009 ja men det som man foretrækker det , jeg har set det og jeg håber aldrig nogen sinde jeg ser det syn igen !

    men igen det kommer nok meget an på hunden.


  • #35   19. jun 2009 krumme nej , og hvorfor skulle vores hund ikke kunne blive aflivet med ligefod med andre dyr .. mange steder anbefaler de faktisk at heste bliver skudt smiley

  • #36   19. jun 2009 Line -nu skydes heste normalt med boltpistol, ikke med jagtgevær;o)

    Jeg har normalt ikke noget imod aflivninger -vores dyrlæge kommer hjem til os selv år det er, og i alle de år vi har haft hund, er den slags foregået stille og roligt.
    -lige indtil med Møffe. Og får jeg nogensinde en hund som hende igen, så bliver den skudt når den skal herfra, både for dens og for min skyld.


  • #37   19. jun 2009 ja ja er jeg klar over smiley et alm gevær rækker altså ikke langt med hest , men det kan man jo også få en slagter til smiley .. eller dyrlægen selvfølgelig

  • #38   19. jun 2009 Er også helt enig med Renè.
    Jeg ville aldrig kunne leve med tanke om, at jeg havde holdt en hund/dyr i live hvis den`s livskvalitet ikke var iorden, så heller gøre som jeg måtte d.7-5, og aflive, også leve med sorgen, for ikke om mine dyr skal lide når det kan undgåes.

    Jeg er også helt enig med dig Annette B. vi taler om at være humane, og det er vi "iflg.loven" overfor alle dyr, hvis ejeren self. er et fornuftigt tænkende individ, men det burde også være lovligt overfor mennesker, for det er Uhumant at syge som selv ønsker at dø, må vente i månedsvis el.mere på døden, trods ubegribelige stærke smerter.
    Det burde der bestemt gøres noget ved.


  • #39   19. jun 2009 Chiki ; nemlig... aktiv dødshjælp..(som de bla har i Holland) ... en viden om man er uhelbredelig syg ...uudholdelig mange smerter..samt meget ringe livskvalitet... så hellere dø.. med værdighed... og smil på læben.. at dette var ens eget ..sidste valg--- men sådan er det jo så ikke... for os mennesker--..

  • #40   19. jun 2009 Grænsen er der om det er for ens egen skyld.
    Det er hunden ikke tjent med.

    Det var tilfældet med min Frida her fornyelig.
    Jeg valgte (og vil altid gøre det) at dyrlægen kommer herhjem
    så de stresser mindst muligt og det bliver et værdigt farvel i
    trygge rammer.
    Det mindsker også sorgen.


  • #41   19. jun 2009 Det er jo egentlig et rigtigt godt spørgsmål....

    For at blive lidt filosofisk, så kan man på sin vis sidestille det med aktiv dødshjælp. Vi må ikke i danmark hjælpe en der er i nød hvis personen ønsker det - hvilket jeg ikke kan forstå (men på den anden side hvor går grænsen). Men gud hvor er det hårdt at stå stille og en en man holder af lide voldsot de sidste to uger af sit liv - hvorfor skal et lidende menneske ikke have lov at få fred?????

    Derimod aflives dyr efter vores bestemmelse, endda også sunde og raske hunde - hvis hunden kunne bestemme, ville den så fortælle en "når jeg får min medicin har jeg det godt"? Eller ville den sige " jeg lider - lad mig få fred" Det er svært at stå som ejer og tage stilling til hvad der skal gøres.

    Væk fra det filosofiske hjørne - jeg ville give min hun medicin hvis jeg fornemmede den havde det godt på det og stadig var glad. Men hvis den ikke gad lege, gå tur eller lign efter sygdom ville jeg ikke være i tvivl hvad jeg skulle - så skulle den have fred.

    Tror det er svært at sige før man ved hvilken sygdom det er...


  • #42   19. jun 2009 Jeg gik turen med Joy og Mickey den 17-04-09. De havde været stjålet i 3½ mdr og var så ødelagte da jeg endelig fik dem hjem, at der ingen værdighed var i deres liv længere.

  • #43   19. jun 2009 Enig med René. Min sidste Chihuahua Cherie fik medicin igennem 4 år, og hun havde et godt liv indtil den dag jeg kunne se at hun var hun ikke rask nok mere. Da blev hun aflivet, og havde indtil da et godt hundeliv.

    Man skal stå i situationen for at kunne give et svar. Et er fornuft, et andet er hjertet, og det er som regel hjertet der vinder.


  • #44   19. jun 2009 Gitte. Det er nemlig det jeg syntes er synd for mange dyr.
    For når de er SÅ syge, så MÅ og SKAL man altså bruge sin fornuft, og uanset hvor meget ens hjerte går istykker, så er det det mest egoistisk i mine øjne at lytte til sit hjerte.
    Jeg ville ikke kunne leve med mig selv, hvis jeg holdt liv i en syg hund fordi at jeg ville savne den for meget, det kan man ikke byde sit elskede dyr.
    Og det syntes jeg også at de fleste her i tråden er enige i, sådan forstår jeg da kommentarene.


  • #45   19. jun 2009 Chilli har gigt!! han har faktisk ret slem gigt. Han lever på 3 piller om dagen, der gør han ikke mærker bagpartiets smerter. med de 3 piller om dagen, har jeg en hund der ligsom ung. Fik han ikke pillerne vil han ikke kunne rejse sig, men bare skrige af smerte. Det ser vi da vi sidste sommer og varme perioder skærer ned til to piller, når han fungere. Det virker så nogle dage, hvorefter han ikke vil kunne rejse sig, før han får nr 3 pille. Indtil gigten begyndte ( ca tre år siden) gik manden Shweiss spor og alm. træning med ham. Så Chillis aktivitets niveau er faldet drastisk. MEN vil ikke aflive ham så længe de tre piller om dagen, gør han fungere normalt. Han er glad og hans ben fungerer. Han styrer selv sit aktivitetes behov, manden går to timer med ham dagligt, i hans tempo og han for lov at sove det ekstra. Vi har så aftalt i sammenråd med vores dyrlæge, at når tre piller stopper med at virke og Chilli behøver flere. er der kun en udvej da hans organer ikke kan tåle en større dosis.

  • #46   19. jun 2009 ina det syns jeg også lyder helt fair, så længe hunden har det godt , og flot at i ikke bare vil give mere og mere , det vil egentlig det som tit går galt .

  • #47   19. jun 2009 Jeg afliver ikke bare mine dyr, Hvis de kan redes. Så betaler jeg gerne kassen for det. MEN, hvis der ingen vej frem er, så ville jeg bestemt lade dyret aflive, da det ikke ville være fair, at holde liv i noget, som har det dårligt, når de nu engang har den mulighed at få fred, på en human måde.

  • #48   19. jun 2009 Også enig med Rene.

    Jeg vil også gå MEGET langt med mine hunde.... de skal nærmest ligge bevidstløse, før jeg ville tage en beslutning om aflivning.

    Line og Andreas.
    Jeg kan slet ikke få ind i mit hoved hvordan I kan skyde jeres egen hund - jeg kan forstå at man skyder fasaner, bukke og andet - men da ikke ens bedste ven.
    Er det så sådan at i smider pinden og råber " hent pinden gamle dreng" og han så får et nakkeskud eller hvad- det er sgu lidt barsk i min verden!!!!


  • #49   19. jun 2009 Line og Andreas

    Kan I godt selv klare at skyde jeres hund, eller vil I få en anden til at gøre det? Er det ikke et grimt syn med blod og alt muligt?


  • #50   19. jun 2009 Jeg ville lytte til min dyrlæge samt se på min hund. Hvis dr. dyr siger at min hund vil lide og jeg kan se at hun lider eller har mistet sin livs gnist ville der ikke være noget valg at tage.
    Vor i mod hvis det modsatte er aktuelt at dr dyr siger at hun har det godt og hun virker glad og livlig ville jeg ikke gå af vejen for at give medecin hver dag. Men det skal være på hundens præmisser og ikke min. Min hund skal ikke lide for min egoismes skyld.


  • #51   20. jun 2009 nej der ikke blod over det hele , og det for det meste min bror som skyder dem da han er en meget dygtig jæger. .
    jeg kan ikke få fred i mit hovede hvis min hund skulle lægge og kæmpe , ikke med lucky de 2 andre hunde vi har bliver aflivet ved dyrlægen men ikke lucky selvfølgelig hvis det en nødvendighed hvis han ikke kan gå eler har brækket noget .. men gitte ja man sender sin jagthund ud efter sit sidste bytte ..


  • #52   20. jun 2009 vi havde en tæve som blev skudt der hjemme af en jæger, hun opdagede det slet ikke....men begge dele er hårdt, sad i stuen og hørte skudet.... så kom tårene

  • #53   20. jun 2009 ja sådan noget er jo aldrig nemt , vi kan se trøste os med at hun ikke engang nåede og bemærke det .

  • #54   20. jun 2009 ja det er jo det, men hårdt er det

  • #55   20. jun 2009 Line og Andreas. Jeg kan godt forstå at i vælger den vej, jeg er sikker på at enhver hund som har været brugt til jagt, selv ønsker at dø på den måde, hvis de kunne sige det til os mennesker, for som du/i også skriver så er skudet jo i hundens ører ligesom : Hov et skud jeg må afsted efter byttet, at de så ikke når andet end, at hører skudet og få lykkefølelsen pga. de ved hvad lyden betyder er så en anden sag, men de dør lykkelige mens de er igang med det de elsker.
    Det kan ikke gøres bedre for en jagthund.


  • #56   20. jun 2009 Jeg kan kun give medhold i ovenstående.
    Men kan ikke gøre det med mine egne hunde ej heller kunne skyde andres.


  • #57   20. jun 2009 Det forstår jeg også virkeligt godt Karin, det ville jeg bestemt heller ikke kunne.
    Men for de fleste jagthunde`s skyld, "altså de som BLIVER brugt til jagt" så er jeg da glad for at nogle kan og vil gøre det, for jeg ser bestemt ingen værdighed i, at de dør f.eks på en klinik når det KAN gøres på denne "i mine øjne" meget humane måde.*Ss*

    Jeg har selv oplevet det, at nogle af mine hunde har vidst hvad der sku ske da dr.dyr kom ind både på klinikken og hjemme, så de begyndte at kæmpe imod pga.dr.dyr`s uerfarenhed, or what ever, der var galt med disse dyrlæger..
    Selv da min gamle rotte/berner sennen pige på 64kg, sagde til mig, at NU ville hun ikke mere, "hun viste det med både øjne og opførsel ved ikke at vill rejse sig, ja man kender sin hund og VED derfor hva de siger og mener. men hendes smertestillende virkede ikke mer, men der ku dr.dyr ikke engang ramme hende i ballen med den beroligende sprøjte TRODS hendes enorme størrelse, "self. skete dette på mit nu mest forhadte sted= Kbh`s dyrehospital", self. røg hun ned fra bordet som var ret højt oppe, med sprøjten siddende stikkende ud fra siden af hoften, og angsten lyste ud af hendes ellers så modige øjne, det glemmer jeg ALDRIG og det kommer heller aldrig til at ske igen. :`-(


  • #58   20. jun 2009 Netop! Det er en meget stressende oplevelse for hunden i forvejen at komme til dyrlægen.
    Føj et billed du må have på hornhinden smiley

    Jeg valgte og vælger at dyrlægen kommer herhjem.
    Det kan KLART anbefales!


  • #59   20. jun 2009 Karin. Det var også en meget chokerende oplevelse, at se sin hund falde ned fra den højde, også rende rundt i det lille rum med sprøjten stikkende lige ud i luften mens den sad i hoften,det syn glemmer jeg Aldrig.
    Men hun levede det sidste år, på samme måde som Ina beskriver, dog var det ikke gigt, men hun var også glad og rørig som en hvalp så længe hun fik sin medicin, men pludseligt en dag virkede den bare ikke mere.
    Pga. den oplevelse kom dr.dyr også hjem, da det blev hende`s søn`s tur, da han heller ikke kunne mere, og det var en meget "fredfyldt" oplevelse.

    Med Chiki, skete det på klinikken, han havde ikke spor imod at komme hos denne dr.dyr, og vi sku jo "bare" ned og ha skiftet forbindingen efter hans operation 3dage før, men da jeg/vi så resultatet, var det tydeligt at behandlingen ikke virkede, så der var ingen tvivl da sygdommen var kronisk og dødelig,
    så han fik en sprøjte i nakken ligesom en vaccine, også tog jeg ham i favnen som normalt efter endt behandling når der sku betales og så sad jeg bare og nussede og snakkede "opmuntrende" med ham og ca.10min efter var han 100% væk.
    Ingen uro, ingen angst, det var for ham som et alm.tjek..HELDIGVIS..


  • #60   20. jun 2009 Okay - det var så iorden.

    Knus


Kommentér på:
Indstillinger til liv og død.

Annonce