{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
662 visninger | Oprettet:

hunde elskere :D {{forumTopicSubject}}

mange af mine venner synes det er for vildt med det bånd jeg har mellem min prinsesse og jeg. personligt tror jeg ikke på alt det overnaturlige pjat, men det som om vi er forbundet psykisk til hinanden!? jeg elsker hende mere end noget andet på denne klode :D! er det normalt at ville ofre alt for sin hund , ja selv livet hvis det sku være det ekstreme tilfælde!? og tro mig når jeg siger , jeg deler alt med sui:D det første år hvor jeg havde hende delte vi alt, f.eks jeg spiste fra den ene side af soft ice'en og sui fra den anden side:P!! det ikke løgn :D. hun sad i sofaen ved siden af mig og spiste mad sammen med mig, ja jeg kan ingen gang sove hvis ikk hun ligger helt op a mig =). der kravler hun så alligevel selv hen hver gang jeg skal i seng:P ja undskyld romanen og ku sagtens blive ved med masser af ting, men havde lig brug for a hører om nogen kunne fortælle mig om jeg er unormal , eller om jeg virkelig bar elsker min sui højere end noget andet :D?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  hunde elskere :D
  • #1   28. maj 2009 Tror det er meget normalt at man har en helt speciel kærlighed til sin hund - intet andet væsen på jorden elsker en så betingelsesløst. Men jeg tror nu også det er vigtigt for både en selv at man sætter nogle grænser.

    Gør man hunden for afhængig af en vil det være svært at få den passet eller at indgå et forhold. Derudover er det ikke særlig sundt at dele mad med sin hund da en hund kan have coli bakterier i munden - bakterier som mennesker ikke kan tåle og meget nemt får dårlig mave af smiley


  • #3   28. maj 2009 jamen det tager jeg med smiley og sui har ikke svært ved a bli passet hos venner og bekendte , men hun er bestemt ikke glad når jeg forlader hende, hun sætter sig ude foran døren og venter på jeg kommer hjem igen hvis der går for lang tid :P. og jeg kan slet ikke tåle ikke a ha sui ved min side 24/7 ! og mine venner der har passet hende bekræfter at hun blir helt ude af den når jeg ikke er der smiley det må siges at være kærlighed efter min mening ;P

  • #4   28. maj 2009 Åh jeg holder så utrolig meget af min hund..

    Men han spiser altså ikke af det samme som jeg spiser af, han har ikke samme rettigheder som jeg har og jeg ville sørge som bare faen hvis og når han skal væk..

    Min hund er en hund.. Jeg giver ham alverdens oplevelser der styrker vores samarbejde, hans instinkter og jeg tilbringer hvert muligt minut med ham..

    Han må sove i møbler og sengen..

    Men der er regler (mange endda), og følger han dem er vi bedste venner.. Jeg har kommandoen, jeg styrer slagets gang - men tænker meget over hvad der er godt for ham, og ikke hvad jeg kan slæbe ham med til ; )


  • #5   28. maj 2009 Jo men det er jo i længden ikke godt for hunden. Jeg synes personligt det er synd for hunden at gøre den så afhængig af en at den bliver dybt ulykkelig når den skal passes. Selvom det er skønt med kærligheden fra et andet væsen synes jeg man må tænke på hundens ve og vel også - og man KAN jo ikke altid være sammen med sin hund 24 timer i døgnet. Hvad gør du når du arbejder?

  • #6   28. maj 2009 Jeg synes det lyder overdrevent.
    Selvfølgelig holder jeg af mine hunde, men det er når alt kommer til at kun hunde.
    Jeg deler hverken mad eller seng med hundene.
    De må komme i menneske sofaen når de får lov.. hundesofaen er deres.

    Jeg vil gå langt for mine hunde men jeg risikerer ikke liv og lemmer for dem.


  • #7   28. maj 2009 Kan sagtens følge dig - der er intet som den fuldstændigt ubetingede hengivenhed en hund giver.
    Herhjemme har vi dog måtte lægge afstand til nogle ting - Det er trods alt nogle store hunde vi har.
    Sofaen prøver vi så vidt muligt at resevere til mennesker, og sengen har de heller ikke adgang til.
    De får heller ikke lov til at spise vores mad - de har jo ikke noget problem med at rydde et helt middagsbord på et kort øjeblik, hvis de ellers fik lov.

    Men ellers er de en fuldstændig lige del af familien, og vi tog dem gerne med alle vegne, hvis ikke, at vi skulle tage hensyn til andre mennesker.
    Ind imellem ligger jeg mig da også med dem på deres tæppe og hviler sammen med dem - Det synes vi alle sammen er superhyggeligt.


  • #8   28. maj 2009 Og det lyder til at være en sygelig afhængighed.. Både fra din og hundens side.. Det er altså ikke sundt. For nogen af jer

  • #9   28. maj 2009 Jeg synes også det lyder ekstremt.
    Jeg holder også utrolig meget af Daisy tøsen, men hun er en hund og derfor er der grænser for hvad hun må.
    Hun må dog gerne ligge i sofaen og sengen, selvom hun ikke gider ligge i sengen :o)
    Og jeg ville ikke ofre mit liv for min hund...
    Men jeg ville ofre meget ja for hun er dælme en god hund og er som sagt utrolig glad for hende :o)
    Men hun ER min hund, ikke mit "barn"



  • #10   28. maj 2009 Hvad er normalt og hvad er unormalt? Det er jo meget individuelt. Jeg har altid været meget knyttet til mine katte og hunde og jeg kan falde helt fra hinanden, når jeg mister et af dem, men jeg kan ikke nikke genkendende til det du beskriver. Sådan har jeg det ikke engang med min mand. Selv med ham spiser vi da fra hver vores tallerken, slænger os i hver sin sofa og selvom jeg savner ham når han er på forretningsrejse, så kan jeg sagtens sove af den grund. smiley

    Lia får kun af min mad, efter jeg er færdig med at spise og hun har aldrig sovet i sengen. Faktisk så sover hun ikke engang i soveværelset længere og det var helt hendes egen beslutning. Det var meningen at hun skulle trænes til at sove i gangen på et tidspunkt, men der kom hun mig lige i forkøbet. smiley


  • #11   28. maj 2009 joey sover altså også i fodenden hos mig *rødmer*, men efter morten og jeg gik fra hianden så har han haft brug for lidt ekstra tryghed for at falde til det nye sted, også har jeg ikke villet smide ham ned endnu, for synes da egentlig det er hyggeligt nok, men navlestrengen skal nok snart cuttes, men ved ikke hvem det er værst for, mig eller hunden smiley

    Men min mad, det er sgu min, og jeg vil heller ikke slikkes i hovedet eller munden, og helst heller ikke andre steder.. Joey er min bedste ven, og jeg holder ufatteligt meget af ham.. men vi deler ikke alt... også kan man jo også diskutere om det er kærlighed at give sin hund menneskemad, som man jo har bevidst gør mere skade end gavn...


  • #12   28. maj 2009 jeg vil og kan ikke undvære hende! og seriøst så kan jeg ikke tåle tanken om den dag det slut:O!!! men det hele startede med at jeg reddede hende fra et bur og fra mishandling , og så ku jeg bar ikke tåle hun ikke fik alt smiley

  • #13   28. maj 2009 Lyder ret ekstremt!!!
    Vores er en hund, vi er mennesker, han har sine ting, vi har vores ting og sådan er jeg overbevist om at hunden har det bedst.


  • #14   28. maj 2009 Andreas: Spørger endnu engang, hvad gør du når du går på arbejde eller i skole, eller hvad du nu gør?

    Selvom man redder en hund, vil det nok være sundere for den at man stadig sætter grænser og behandler den som en HUND smiley


  • #15   28. maj 2009 puha. mine hunde betød også utroligt meget for mig, de var hammer forkælet, og som følger deraf også en anelse uopdraget, okay så meget uopdraget. de sov i sengen, stjal sofaen og jeg brugte utrolig meget tid på det jeg troede var deres behov. så jeg vil da lige advare om at det altså ikke er så godt for hundene. så da jeg fik en lille søn, var der ikke mere soven i sengen, sofaen skal de nu lette sig fra når jeg siger det, og de mange ture er blevet begrænset en del (gudskelov det er selskabshunde) og nu skal de sørme også gå pænt og ikke tonse rund fra side til side i deres flexiliner. jeg havde et problem med jaulosi imellem dem indbyrdes fordi jeg lige pludselig skulle bruge meget tid på baby, så de kom op at slås, så de var klar til at slå hinanden ihjel (det har de før kun haft tendens til pga mad) og selvom baby kun var en uge gammel og jeg havde sagt at mine hunde ikke skulle væk bare fordi jeg fik børn, så begyndte jeg at overveje aflivning. for lige pludselig så er der bare noget der ud af den blå luft betyder så meget mere end hundene. selvom jeg stadig elsker dem rigtig meget, så elsker jeg min søn mere, og de må nu finde sig i bare at være afholdte kæledyr.

    det jeg vist prøver at sige er at man skal passe på med ikke at elske sine hunde for meget, for situationen kan ret hurtig ændre sig, og ved at have overdrevet forkælet mine hunde har jeg kun gjort dem en børnetjeneste.


  • #16   28. maj 2009 Det er jo meget forskelligt hvordan man har det med sin hund! Vi har ikke nogen børn endnu, så vores hund er vores lille barn! =o) Har taget mig selv i mange gange, at snakke babysprog til hende.. hihi.. Det er utroligt, hvor højt man kan elske de firbenede =o)

  • #17   28. maj 2009 Jeg elsker også min hund og kan ikke undvære den, sover sammen med den dog i fodenden. den for så en masse plads i sofa´en men det er så hyggeligt og se film med en snorken i baggrunden smiley
    men jeg snakker da også til min som det er en baby og kalder den min baby og sådan noget. men jeg har sat grænser med maden, for der er en grund til der er hunde mad. hun kan dog godt få en lille smule i ny og næ. men hunden har godt af nogen bestemte grænser. og at den ved det er dig er lederen.


Kommentér på:
hunde elskere :D

Annonce