Hvorfor vælge {{forumTopicSubject}}

en langhåret hund når man ikke gider pelsplejen?

Jeg er lige kommet tilbage fra hundeskoven med Chianti og der mødte vi en masse hunde, deriblandt en Cavalier king charles denne hund var simpelthen overfyldt med knuder... den øre var én stor knud og den så i det hele taget rigtig sørgelig ud
Jeg har så lige trimmet Chianti igen tidligere i dag og er kommet lidt for tæt på nogen steder fordi hun hele tiden flytter hovedet, dvs at der nogle steder er bitte små pletter uden pels (2x4 mm).
Dette er der så nogle af de andre hundeejere der kommenterer , hvortil jeg så forklarer hvorfor.
Ejeren af Cavalieren fortæller så glædeligt at ja hos hende går hun ikke så meget op i pelsplejen, hvilket jeg jo nok kunne se, mens hun stolt viser knuderne i ørene frem

Så er det bare jeg spørger:
Hvorfor vælger man en langhåret hund hvis man ikke er indstillet på at tage sig den tid det tager at pleje pelsen?

Det er ikke første gang jeg har oplevet folk der kommer let om ved plejen. Jeg har også haft en elev på arbejde der ejede en amerikansk cocker som hun hver 6. md tog til frisør med, men hun ville kun betale for en ren maskineklipning, dvs en amerikansk cocker med 8 mm pels over hele kroppen... det er jo ikke en rigtig amerikaner så.
Ja undskyld det kan godt være det bare er mig den er galt med, men jeg kan bare ikke forstå valget hvis man ikke er indstillet på alt hvad det indebærer