1.273 visninger | Oprettet:  FølgFølg ikke 30 Svar

Rigtig kedeligt dyrlægebesøg. Rigtig kedeligt dyrlægebesøg.

De sidste par dage har Frede haft lidt blod i urinen, så vi ringede til dyrlægen i sidste uge for at få en tid. I samme omgang valgte jeg at få en tid til Tulle, da hun render rundt og er lidt stiv i bagbenene. Ikke noget jeg var videre nervøs for, da hun på ingen måde virkede/virker plaget af det, bare for at få tjekket at der ikke var noget helt galt.
Vi fik Frede med hjem igen, men en aftale om at komme tilbage med ham onsdag morgen, hvor han skal indlægges og røntgenfotograferes. Diagnosen på ham er enten forstørret prostata eller blæresten. Alt efter hvad de finder skal han kastreres eller opereres, hvilket de gør allerede samme dag, da han alligevel skal i narkose når han skal i røntgen. Jeg krydser alt hvad jeg har for at det går godt, og at diagnosen holder stik, da begge ting kan helbredes.

En helt anden sag er Tulle. De valgte at beholde hende imorges, for at tage røntgen af hende, så de (forhåbentlig) kunne udelukke HD, knæledsbetændelse og slidgigt.
Det kunne de desværre ikke. Hun har HD i grad D på vej til E og masser af slidgigt omkring knoglerne i en alder af bare 10 måneder. Jeg er simpelthen så ulykkelig.
Jeg har aldrig set så slemme hoftebilleder før som dem de har taget af hende. Hendes lårknogler sidder slet ikke i hofteskålen som de skal, men i stedet ovenover og det kan kun gå ned af bakke, når det allerede er så slemt.

Tænk engang.....jeg tog til dyrlægen i den tro at det var Frede den var helt gal med, og kom hjem med en anmodning om at gå i tænkeboks med hensyn til Tulles fremtid. Hvor er det dog bare hårdt at skulle lege Gud, pludselig at skulle tage stilling ting om et væsen skal leve eller dø. Når hun kigger på mig....ingen ord kan beskrive hvad jeg føler.

Vi fik en recept på noget smertestillende som vi skal give hende de næste 10 dage, så vi kan se om det har en effekt. Problemet er bare at hun INGEN tegn viser på smerte og dyrlægen mener at det kun KAN gøre ondt.
Hun hopper og springer, tager selv initiativ til leg med Frede osv., og virker i det hele taget slet ikke syg, så vi er kommet frem til den beslutning at vi ser tiden an, og når gnisten i hendes øjne slukkes og livsglæden forsvinder, så ved vi hvad der skal gøres.
Indtil da vil vi nyde hver dag med hende som var det hendes sidste.
Sikke dog en lortedag!!!


 
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler
Slå lyden til
00:00
/
01:14
LIVE

Drone fanger hidtil uset adfærd hos de sky arktiske narhvaler

NOW PLAYING

Redder reveunge i net

NOW PLAYING

Her er pukkelhvalen skyllet op

NOW PLAYING

Alligator sneg sig ind i hus

NOW PLAYING

Hval forfølger kajak

NOW PLAYING

Redder babyelefant fra dyb brønd

NOW PLAYING

Træer og buske dækket af silke

NOW PLAYING

Dette Vidste Du Måske Ikke Om Elefanter

NOW PLAYING

Disse fem lande har flest hunde som kæledyr

NOW PLAYING

Har Du Været Der - Historien Om Verdens Første Nationalpark!

NOW PLAYING

Her Er De 5 Sødeste Dyr I Verden

NOW PLAYING

Fem Facts Om Hunde

NOW PLAYING

Verdens fem farligste dyr

NOW PLAYING

Det skal du overveje før du anskaffer hunde

NOW PLAYING
Handyhand

Få billig hjælp fra private

Beskriv din opgave og modtag gratis bud fra lokale med Handyhand.

Seneste udførte opgaver

  • Rens Terrasse+ olie 7.000 kr.
  • Se på strøm til komfur - flytte ledning til ny gruppe? 2.000 kr.
  • Fejl på opvaskemaskine 870 kr.
  • Spørgsmål 400 kr.
  • Tømrer skotrende 2.599 kr.
  • Elektriker 850 kr.

Opret en opgave

Kommentarer på:  Rigtig kedeligt dyrlægebesøg.
  • #1   14. feb 2006 Hvor er det bare skidt -

    Har selv for mange år siden måtte aflive min elskede sorte schæfer på lidt under et år - også med hofte sten udenfor skålen -

    Han havde ingen smerter ( tilsynladende ) da vi opdagede dette, - fik ham udelukkende fotograferet så tidligt - fordi han ikke kunne ligge i frøstilling... Og DAMN... gal var den -

    Fik ham fotograferet igen for at føle mig 100% sikker - ( selvom de første billeder ikke var til at tage fejl af ) og talte med flere dyrlæge om evt. muligheder - men så pludselig en aften fik han stærke smerter, jeg ringede til dyrlægen - og hun kom ned i klinikken - og samme aften lod vi ham aflive - han Peb peb og peb lige pludselig - ville ikke gå... og stod bare og hoppede af mig, for at blive båret - det kunne jeg ikke klare at se... Indtil da havde han på intet tidspunkt givet udtryk for smerter -

    Håber selvfølgelig for jer at det ikke behøver at komme dertil..

    Føler for jer - Håber at i får rigtig mange gode timer sammen endnu - smiler...

    Smil fra Julie - !!


  • #2   14. feb 2006 årgh nej dog... hvor er det trist at høre.... smiley
    ved slet ikke hva jeg skal sige det er så trist når sådan noget sker.... held og lykke med dem begge


  • #3   14. feb 2006 Julie >> Øv, havde håbet på en solstrålehistorie! Nu du nævner det, Tulle har faktisk en tendens til at hoppe op af mig som om hun vil bæres, når vi er ude og gå. Efter ca. 200 m. begynder hun som regel på det.
    Det er simpelhen så sørgeligt og frustrerende. Hun er bare det kærligste væsen på denne jord.


  • #4   14. feb 2006 Maja >> 1000 tak. :o) Bare kryds fingre på onsdag.
    Ville ikke kunne håndtere hvis ikke Frede kom lykkeligt ud af det hele.


  • #5   14. feb 2006 Tusind tak for dine søde ord, Charlotte!

    Det er utroligt hvad det kan gøre ved én. Jeg har slet ikke kunne sove i nat. Alle mine tanker samler sig om Tulle og Frede.
    Det er sjovt som Tulle slet ikke er forandret, ja at ingenting er forandret af nyheden, og dog er alting alligevel forandret. Man ser hende på en helt anden måde nu, og er meget mere opmærksom på alt hvad hun laver, selvom hun er præcis den samme hund som hun var før nyheden. Det er chokerende hvad en sådan nyhed kan gøre....både på godt og ondt.


  • #6   14. feb 2006 Sikke en skrækkelig besked at få.. og så især når man slet ikke er forberedt på det!!
    Føler helt utrolig med jer, og håber I får en masse dejlige dage sammen endnu, som ikke helt overskygges af visheden om fremtiden.
    .. også held og lykke med Frede i morgen
    Knus og tanker


  • #7   14. feb 2006 Karen >> 1000 tak for dine tanker!

  • #8   14. feb 2006 Hvad der virkelig kan gøre mig vred er, se på alle de unghunde som bliver omplaceret pga. dårlige undskyldninger.
    Her sidder vi som ansvarlige hundeejere, med en hund (Tulle) som bestemt heller ikke har været nogen nem affære. Hun har ødelagt alverdens ting og har i den grad haft brug for en fast opdragelse, og se hvordan det ender for os!!
    Det er godt nok uretfærdigt!!!

    Undskyld mit galde, jeg har bare virkelig brug for at komme af med mine frustrationer... :o/


  • #9   14. feb 2006 Charlotte >> Du har fuldstændig ret og det er bestemt også vores plan. Det med søvnen lyder nu også som en meget god plan....om ikke andet kan jeg putte lidt med Tulle-pigen!

    Nickie >> Tak for din medfølelse.


  • #10   14. feb 2006 Charlotte >> Jeg har efterhånden fået rigeligt med gaver af den slags, og vil helst gerne undvære dem i fremtiden, men jeg forstår hvad du mener.
    Nu vil jeg prøve med lidt søvn.


  • #11   14. feb 2006 Charlotte >> Tak :o)

  • #12   14. feb 2006 Charlotte >> Det var sødt sagt. Tak for det. :o)

  • #13   14. feb 2006 Ohh nej Helle, det gør mig usigeligt ond at høre, at du skal opleve alle lykkelige hundeejeres værste mareridt. HD.

    Jeg føler virkelig med dig, hvor må det være hårdt.

    Jeg ønsker alt godt for jer, og krydser alt hvad krydses kan, for Frede i morgen.

    Medfølende og varme tanker til dig fra mig.


  • #14   14. feb 2006 Mr. Charlie >> Tak for omtanke. Ja, kryds alt hvad du har. Jeg glæder mig bare til det bliver imorgen aften, det hele er overstået og Frede er kommet hjem igen.

  • #15   14. feb 2006 Puhaa hvor er det bare hårdt at få en sådan besked.

    Føler virkelig med jer.


  • #16   14. feb 2006 Mr. Charlie >> "Din omtanke" skulle der seføli stå. Det er ikke så'n når man sidder og skriver med grus i øjnene! ;o)

  • #17   14. feb 2006 Tak for det, Rene! :o)

  • #18   14. feb 2006 Ikke Rene, men René....det går virkelig godt nu. *GG*

  • #19   14. feb 2006 Ej, søvn jeg skal ha'! God morgen og ha' en pragtfuld dag, hundefolk! :o)

  • #20   14. feb 2006 Helle>> Føler virkelig med jer. Står selv i lignende situation, dyrlægen mener Umberto skal have fred i en alder af 13 mdr. Han hjerne skulle være misdannet og hun mener han har alvorlige neurologiske problemer. Håber det bedste for jer, og tænker på jer

  • #21   14. feb 2006 Janni >> Åh, hvor tragisk! Jeg kan kun sige; Tak og i lige måde!

  • #22   14. feb 2006 Helle>> Ja, synes det er så grimt, at skulle være "herre" over liv og død på den måde. Og tak ;O))

  • #23   14. feb 2006 Janni >> Et eller andet sted, så ved man jo også, at når man anskaffer sig en hund, så påtager man sig også en vis "Gud-rolle". Det er bare forfærdeligt når den skal tages i brug! :o(

  • #24   14. feb 2006 Helle>> Lige præcis

  • #25   14. feb 2006 Det gør mig trist at høre :o(

    Måske du skal tage kontakt til hvalpens mors ejer. Det kunne jo være en idé at hendes søskende også blev tjekket?


  • #26   14. feb 2006 Rikke >> Det har jeg allerede, og det bliver foreslået til dem allesammen.

  • #27   14. feb 2006 Jeg har tåre i øjnene, hvor må det være skrækkeligt for dig. Jeg håber og krydser fingre for alt kommer til at gå godt for dig og dine-meget dejlige- hunde ... poteklem fra loke og janni

  • #28   14. feb 2006 Tusind tak for dine søde ord, Janni! Det varmer! :o)

  • #30   14. feb 2006 Føler dybt med dig ...

  • #31   14. feb 2006 Hej Helle.

    Jeg har en Shiba, som hvis hvis hofter lyder til er lige så slemme som på de er på din hund, dyrlægen havde heller aldrig før set så slemme billeder hun ville aflive ham med det samme, hvad vi bestemte os for ikke at gøre, han lever i, og har et næste normalt hundeliv og glad og frisk og hopper omkring, det som holder ham sammen er han´s muskler, så hvis de bare bliver styrket skal det nok gå, Luie er 5½ år nu og han blev røngent da han var 1½ år, håber på det bedste, for den lille


Kommentér på:
Rigtig kedeligt dyrlægebesøg.

Annonce