926 visninger
|
Oprettet:
debat på ekstrabladet {{forumTopicSubject}}
hej folkens, jeg så idag den artikel om en hund der har dræbt en kat og nogle kaniner.... der medfulgte en debat om muskelhunde for og imod.... et stykke nede i debatten er der en kvinde ved navn Nete S. der skriver et kanon velskrevet, fornuftigt og godt indlæg.... vil høre jer om hun er herinde eller om nogen kender denne velformulerede kvinde???
Lykke
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
jan 2005
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 5 Emner: 247 Svar: 3.481
dec 2008
Følger: 29 Følgere: 28 Hunde: 1 Emner: 384 Svar: 8.658
Jeg har ikke set det på EB, men hende Nete har i hvert fald skrevet et meget fornuftigt indlæg, stort set alle steder på nettet hvor man kan læse om disse hunde
jan 2005
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 5 Emner: 247 Svar: 3.481
Med jævne mellemrum bringer medierne en historie om en hund, typisk betegnet som ”kamphund”, der har bidt en anden hund ihjel eller terroriseret en by. Hver gang medfører det et folkekrav om forbud af visse racer eller sanktioner overfor hold af kamphunde.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Dansk Kennel Klub har ved flere lejligheder argumenteret for at opdele hunde i hundetyper, hvor en af typerne betegnes som ”muskelhunde”. Dansk Kennel Klubs holdning er, at disse hunde er særligt farlige på grund af en genetisk disposition for aggression. Disse hunde er disponerede for at optræde aggressivt, fordi de på et tidspunkt har været anvendt til kamp.
Det store fokus på denne hundetype har skabt frygt i den almene befolkning, men er denne frygt begrundet, det vil jeg forsøge at belyse i det følgende.
I debatten har der været brugt betegnelsen kamphund og muskelhund, oprindeligt blev betegnelsen kamphunde anvendt som definition af særligt farlige hunde (1). DKK omdøbte de farlige hunde til ”Muskelhunde”, derved forøges antallet af hunde, der er disponerede for aggressiv adfærd og derfor farlige.
PROBLEMETS OMFANG I DANMARK
Dyrenes beskyttelse har i ”Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark” 2007 opgjort årsagerne til aflivning på grund af aggression. Undersøgelsen giver dermed en beskrivelse af aggressionsproblemets omfang.
Rapportens fokus er at finde årsagerne til aflivning af hunde i Danmark. Kamphundegruppen defineres i undersøgelsen som 27 forskellige racer og blandinger heraf. Resultaterne for ”kamphundene” er altså 27 racers adderede resultat, til sammenligning har de øvrige 31 racer fået hver deres racespecifikke statistik. Det vil være sandsynligt at flere af de kamphunderacer der er nævnt i rapporten vil blive opgjort til 0 aflivede på grund af aggression, hvis racerne var blevet behandlet individuelt.
2/3 af kamphundene og kamphundeblandingerne blev aflivet på grund af aggression, deres aggression rettede sig imod: Andre hunde (35%), mennesker (35%), både mennesker og andre hunde (30%). Fordelingen for øvrige racehunde var: 7,3%, 69,5%, 23,2% (2) Desuden peger undersøgelsen på at det forventede antal kamphunde der aflives på grund af aggression forventes at falde (3). Vurderinger af, hvorvidt aggressionen kan betegnes som udtryk for at hunden er farlig, afhænger af, hvorvidt man mener hunde, der er aggressive mod andre hunde, er farligere, end hunde der retter deres aggression mod mennesker?
Rapporten nævner, at der for visse racer opleves en efterspørgsel der er større end udbudet og den deraf afledte import kan være et problem på grund af usikkerheden omkring hundenes genetiske baggrund og socialisering. Desuden peger undersøgelsen på, at den stigning der kan registreres indenfor nogle få kamphunderacer, primært kan forklares med at unge førstegangskøbere bliver tiltalt af disse typer hunde. (4). Det kunne i den forbindelse være interessant at få belyst, hvilken betydning manglende evner til at håndtere hundene har. Det kunne ligeledes være interessant at få belyst, hvorfor det giver ganske ringe effekt at adfærdsbehandle hundene.
Udfra ovenstående undersøgelse er der således ikke belæg for at konkludere, at gruppen af kamp/muskelhunde mere aggressive eller farligere end andre hunde i Danmark. Hundene er relativt yngre når de aflives på grund af aggression, hvilket kan skyldes, at ejerne er unge mennesker der ikke har de fornødne evner til at have en hund. Det kunne klares ved at lukke disse ejere ind til hundetræning i stedet for at udelukke dem.
HOLDNINGER TIL ”Kamphunde”
Fra mange sider er der fremført det synspunkt, at muskelhundene indeholder noget specielt der betyder at folk bør frygte dem. Begreber som kamp-gen og medfødt patologisk aggression nævnes af både hundekyndige og almindelige danskere. Nedenfor forsøger jeg at belyse om angsten for hundetypen er berettiget med udgangspunkt i de mest hårdnakkede fordomme, som er, at kamphunde er genetisk aggressive med kæber, der låser sig fast i byttet og med en hensigt om at kæmpe til de ligger døde.
”Kamp-genet" og "medfødt patologisk aggression"
Dorit Feddersen – Petersen skriver :"Ud fra et etologisk synspunkt findes der ikke "kamphunderacer" eller "farlige racer". Det er naturvidenskabeligt uholdbart at tilskrive en hunderace i sig selv farlighed, altså uden at tage hensyn til samspillet mellem det genetisk betingede handlingsberedskab og den obligatoriske forudgående læring, som er individuel og højst forskelligt”(5) Udfra et biologisk synspunkt er virkningerne af miljø og læring altid lagt oven på den genetiske indflydelse
Andrea Steinfeldt konkluderer, at man ikke kan klassificere hele hunderacer som genetisk fixeret hyperaggressive (6)
Linda van den Berg (2006) henviser til adfærdstests foretaget af Wilsson og Sunddgren i 1997 på schæfer og labrador retriever. Schæfer scorede højere på tendensen til at reagerer med aggression (skarphed). Hun henviser også til Svartberg, som i 2006 sammenlignede adfærden hos 31 hunderacer . Der var forskelle mellem racerne, som ikke var tilfældige, hvad angår alle de undersøgte træk inklusive aggressivitet. Men lige som Scott og Fuller fandt Svartberg STORE VARIATIONER INDENFOR DE ENKELTE RACER (7)
Pointen er, at aggression inklusiv patologisk,- overdreven- eller hyperaggression godt nok er genetisk bestemt, men også miljøbestemt. Og derfor er aggressionsadfærden hos hunde indenfor den samme race højst forskellig
Udfra de nævnte undersøgelser kan det således konkluderes, at der ikke er belæg for at påstå, at aggression er knyttet til bestemte racer.
Kamphundes kæber låser
Bridges, Adams & Brisbin har udført anatomiske studier, som viser, at der ikke er noget i pitbull terrieres skeletstruktur i kæben, som er anderledes end enhver anden hund, hvad angår at "låse". At bide og holde fast skyldes kæbe muskler. Alle hunde kan gøre det. "Låsningen" er simpelthen et spørgsmål om sammentrækning af muskler, som fuldstændig er under hundens kontrol og vilje (8)
Der er således ingen fysiske begrundelser for at betegne kamphunde for farlige. Forsøger man, at sætte sig i den kæmpende hunds sted er det måske ikke helt tosset at bide sig godt fast, hvis hunden har fået overtaget på den anden hund. Der vil være en hvis risiko for, at modparten får overtaget, hvis man giver slip.
Kamphunde vil kæmpe til døden
”Patologisk aggression eller, som Erik Zimen (1992) udtrykker det, overdrevne aggression, eller som Andrea Steinfeldt (2002) udtrykker det, hyperaggression, findes indenfor alle hunderacer samt hos ulven. Alvorskamp opstår uden forvarsel, uden trussel, uden imponeradfærd, uden rejste børster og uden at vise tænder (Erik Zimen, 1992, side 351). Begge parter slås uden bidehæmning, og det er en lydløs kamp, hvor hver især forsøger at såre modparten mest muligt ved at bide hårdt til og ruske (Zimen, 1992, side 361). I sådanne kampe optræder underkastelse ikke. Underkastelse optræder kun i ritualiserede kamp (Schenkel,1967) (9)
Overfald eller kamp hvor den ene dør kan således ikke knyttes til bestemte racer, men er et fænomen der kan optræde indenfor og imellem alle racer.
Konklusionen bliver at der er mere fup end fakta i debatten om muskelhunde. Muskelhundenes, kamphundenes aggression udgør ikke et problem i samfundet. Der er ikke nogen grund til at frygte dem. Alle hunde er potentielt farlige og alle hunde ejer evnen til at låse kæberne og kæmpe til døden, hvis de forkerte omstændigheder er tilstede.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Hysteriet omkring muskelhundene har ikke hold i virkeligheden, alligevel er det den virkelighed mange tror på og lader sig skræmme af. Måske på grund af den psykologiske kontekst læserens fortolkning foregår i. Den lille gode, kærlige hund bliver overfaldet af den store, onde hund, en moderne David og Goliath myte.
Mennesket falder ofte for fristelsen til at tillægge dyr menneskelige egenskaber og muligheden for at forklare hundes adfærd ud fra menneskelige værdinormer er nærliggende, men ikke desto mindre forkert, for en hund er ikke et menneske.
Vi forventer at hundene lever op til vores menneskelige spilleregler og værdier. En af reglerne er at man ikke slår på de små. Overfalder en stor hund en lille bliver det fortolket som forkvaklet adfærd. Med mediernes hjælp danner der sig et billede af en virkelighed, hvor sådanne overfald finder sted som en del af en almindelig dag. Hundene og i en hvis udstrækning ejerne stigmatiseres i ”Den søde hund” med den gode ejer og ”Den onde hund” med den dumme ejer.
”Den søde hund” er en hund der er lille eller har lys eller lang pels og store øjne. Den onde hund kan man se illustreret i Hunden nr. 6/2007, store muskler, kuperede ører, gule stirrende øjne, gule tænder, skarpe som barberblade, fråden står om munden på monsteret. Tegningen er fyldt med fascistoide symbolbrug og vækker afsky. Et fantasibillede af et monster der kobles sammen med en række forskellige racer, er der noget at sige til at folk bliver bange for hundene? Men skal det enkelte menneskes følelsesmæssige fortolkning danne grundlag for lovgivning?
Hunden er et dyr, et rovdyr og er som sådan forsynet med et tandsæt der et potentielt farligt. Hunde opfatter ikke størrelse som et udtryk for styrke, en lille hund kan godt være det stærkeste individ i en flok, der omfatter store hunde. En lille hund kan godt være skarp og selvsikker, selvom den er lille. En lille hund kan godt være konfrontationssøgende selvom den er lille.
Når hunde har været oppe at slås og skylden skal placeres skal hundens målestok bruges, ikke menneskets. Det er også på den baggrund, det skal vurderes om en hund er farlig både den lille hund og den store hund.
Farlighed er efter min mening et absolut begreb ikke relativt og farlige hunde skal aflives, fordi de ikke kan passe i menneskets samfund, uanset om hunden er lille eller stor.
Jeg håber jeg på redelig vis har diskuteret hundesituationen i Danmark og har været med til at aflive nogle fordomme der betyder, at hunde lægges for had på grund af deres type eller den anvendelse der har fundet sted for hundrede af år siden.
Måske er det på tide, at fokuserer på problemets rod, mennesker for hvem hunden fungerer som våben, maskulinitetssymbol eller underholdning. Afstumpede, voldelige og forråede mennesker, som er uden nogen respekt for regler og love. Jeg har svært ved at se et linepåbud eller mundkurvstvang skulle betyde det store for deres hundehold. Ovennævnte påbuds effekt bygger på, at hundeejeren nødigt vil miste hunden. De mennesker der er en stor del af problemet har ikke det forhold til deres hunde, hvorfor virkningen af indgreb er svær at få øje på.
Kilder:
1) Referencerne vedrørende „Holdninger til kamphunde“ er hentet fra Hanne Hjelmer Jørgensens hjemmeside: (link fjernet) J
Jeg har fundet det hensigtsmæssigt både at henvise til de kilde Hanne Hjelmer Jørgensen opregner samt Hanne Hjelmer Jørgensens hjemmeside, idet oversættelse og fortolkning er hentet derfra.
2) Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark, 2007, Jørgen Damkjær Lund, Det Biovidenskabelige fakultet, Københavns Universitet.
Noter:
(1) s 15 i ”Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark”,2007, Følgende racer opregnes som ”Kamphunde”: Akita inu, Alano espanol, Amerikans bulldog, Amerikansk staffordshire terrier, Anatolsk hyrdehund, Boerboel, Boston terrier, Bullmastiff, Bull terrier, Ca de bestiar, Cao fila de sao miguel, Cane corso italiano, Centralasiatisk ovtcharka, Kaukasisk ovtcharka, Dogo argentino, Dogo canario, Dogue de bordeaux, Engelsk bulldog, Fila brasilliero, Great japanese dog, Manchester terrier, Mastiff, Mastin Espanol, Mastino napoletano, Shar peei, Tibetansk mastiff,
(2) s.72 i ”Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark.
(3) S.91 i ”Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark.
(4) S.19 i ”Afdækning af årsager til aflivning af familiehunde i Danmark.
(5) Dorit Feddersen-Petersen (2001)."Zur Biologie der Aggression des Hundes". Dtsch. tierärztl. Wschr. 108, 94-100.
(6) Andrea Steinfeldt (2002):" Kampfhunde, Geschichte, Einsatz, Haltungprobleme von "Bull –Rassen"- eine literaturstudie". Dr. med.vet. afhandling, Tierärtliche Hochschule, Hannover
(7) Linda van den Berg (2006):"Genetics of aggressive behaviour in Golden Retriever Dogs". Ph.D. afhandling, Universiteit Utrecht
(8) Bridges, J.M., Adams, D. & Brisbin, I.L.(1989):"Mechanical advantage in the pit bull jaw". Bulletin of the South Carolina Academy of Science. 51, side 51
(9) Erik Zimen (1992):"Der Hund- Abstammung, Verhalten,mench und Hund". Goldmann.
(10) Masterprojekt MARC IV 2004, Disneyficering Begreb og retorisk redskab om menneskeliggørelse af dyr, Børge Jørgensen.
jan 2005
Følger: 37 Følgere: 36 Hunde: 5 Emner: 247 Svar: 3.481
aug 2005
Følger: 14 Følgere: 14 Hunde: 2 Emner: 31 Svar: 1.043
Jeg tror også det er hende, da dte har været postet tidligere, nemlig her:
http://www.hundegalleri.dk/html/for_messageDetail.asp?Msg_ID=316207
:o)
debat på ekstrabladet