{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
670 visninger | Oprettet:

Så er man glad for sin hund... {{forumTopicSubject}}

Jeg sad lige og nørdede lidt med info om min race i nat fordi jeg ikke kunne sove og faldt over noget på wikepedia..

Collien "Pal" som var den første af en række collier til at spille "Lassie" på film i 1943, kom til dyretræner Rudd Weatherwax i 1940 som 8 mdrs. da dens ejer ville have Rudd til at hjælpe med nogle problemer som han havde med hunden, da Rudd ikke fik de ønskede resultater med hunden, fik han hunden foræret istedet for penge og dette blev så starten på filmhunden "Lassies" debut på det hvide lærred.

Pal døde af alderdom, 18 år gammel i 1958 og Rudd ´Weatherwax gled ind og ud af svære depressioner efter tabet af hans hund. Han var ikke i stand til at se en Lassie film wftwr Pals død, da han ikke han ikke kunne bære at blive mindet om hvor meget han elskede den hund..

Tænk at have et så tæt forhold til sin hund at man ligefrem får en depression efter den er død...


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Så er man glad for sin hund...
  • #1   26. feb 2009 det kan jeg sagtens sætte mig ind i !

  • #2   26. feb 2009 Det kunne jeg godt forstille mig, at jeg ville gøre.:s
    Jeg tør slet ikke tænke på den dag, jeg skal igennem det!
    Håber der går ihvert fald 10 år endnu!


  • #3   26. feb 2009 kan jeg sagtens forestille mig. tænk og miste sin bedste ven efter 18 år :s

  • #4   26. feb 2009 det ville jeg uden tvivl også få :o( var ved at få en bare i den korte periode jeg ikke havde nogen kæledyr efter jeg var flyttet hjemmefra.. man opbygger meget stærke bånd til sine dyr, jeg var sygemeldt pga noget med ocd da jeg havde min første kat, da hun blev aflivet kun 7mdr gammel af en uheldbredelig virus der blev min situation mere en dobbelt så slem pga jeg var så ked af jeg havde mistet hende, så kunne ingen ting i flere måneder. indtil mine forældre så sagde de syntes jeg skulle købe en ny kat, det gjorde jeg så og så fik jeg det bedre igen..

    jeg kommer aldrig til at leve uden et dyr i mit hjem :o)

    der er også en histiore om en hund, mener det er den der netto hund. at efter dens ejer døde så lå den på ejerens gravsted hver dag.. dag ud og dag en og bare pev. så folk i byen byggede et hundehus til den og kom med mad til den, men til sidst døde den af sorg.. går man ud fra for den var sund og rask i kroppen osv den blev fundet død på ejerens gravsted... seriøst det er så sødt og dejligt at man kan et menneske og en hund har det forhold


  • #5   26. feb 2009 Jeg tror måske det handler om at det udadtil "bare er et dyr", men tænk sig når man har haft en trofast ven i x antal år og pludselig er det bare slut..

    Men jeg synes historien er sød - jeg synes det er sødt (og trist) at man er så knyttet til en ven at man ikke kan "leve" uden..

    Man må da håbe at hans liv blev nogenlunde tåleligt..

    Hans søn Robert Weatherwax har i øvrigt ejet og trænet "Lassie-hundene" de sidste mange år og avler collier i USA..


  • #6   26. feb 2009 Jeg kan sagtens sætte mig ind i det, da jeg har prøvet det. Da Tyson døde gik jeg fuldstændig ned og det samme gjorde min kæreste. Jeg kom ikke på arbejde i den første uge efter, og mine kollegaer kunne fuldt ud forstå mig.

  • #7   26. feb 2009 Det er nu ca. 2 år siden at Tyson døde, men jeg kan stadig græde over det hver dag...

  • #8   26. feb 2009 Det kan jeg sagtens sætte mig ind i.

    Kender en der er gået helt ned over det, hun har virkelig svært ved at komme op igen. Det er hårdt at miste de små kræ.


  • #9   26. feb 2009 Jeg gruer for den dag jeg skal sige farvel til mine hunde. Forhåbentlig først om rigtig mange år, men jeg kan blive helt fugtig i øjnene bare at tænke tanken.

  • #10   26. feb 2009 jo tak det kan jeg sagtens sætte mig ind i.
    håber også mine bliver meget meget gamle, for gruer virkelig for den dag


  • #11   26. feb 2009 det er sindssygt

  • #13   26. feb 2009 jeg fik en datter i sommers og min mor skulle hele tiden nævne at hvis nu baby fik allerig var jeg jo nød til at skaffe mig a med chopper!
    Hver gang hun nævnte det, fik jeg tåre i øjnene og bare tanken om at hun stadig kan nå at udvikle det, dræber mig bare.
    Da jeg var gravid sagde jeg endda at så måtte jeg jo få en ny baby der kunne tåle hund!


  • #14   26. feb 2009 Tror også jeg går ned, den dag jeg mister Basim smiley

    line h: Det er jo heldigvis også muligt at have børn med allergi sammen med dyr. Kræver bare lidt hensyn =) Men håber da ikke din baby får det smiley


  • #15   26. feb 2009 trust: Ja det ved jeg godt, men nogle har jo sværde grad af allergi end andre...
    Og så er der os lige hormonerne der spiller ind når man er gravid!

    Ville os hellere barbere chopper end gå af med ham! Så må vi sku købe noget tj til ham hvis han fryser.*GG*


  • #16   26. feb 2009 som min niece sagde om lillebror med allergi overfor hunde: så må han dø - og det var ikke hunden hun mente :0D 8 år ja ja

Kommentér på:
Så er man glad for sin hund...

Annonce