{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
3.386 visninger | Oprettet:

Hund søger nyt hjem {{forumTopicSubject}}

Jeg har modtaget denne mail og det kunne jo være at nogen herinde havde interesse:

Hej alle dyrevenner

Jeg ved ikke hvordan jeg får skrevet dette, men jeg prøver.
Jeg er nødt til at finde et nyt hjem til min elskede hund, Hera.

Jeg flyttede sammen med min eks kæreste i hus for 3 års tid siden, og vi snakkede om at få en hund. Et stykke tid senere kom jeg tilfældigt med min søster ud til hendes veninde - hvis hund netop havde fået hvalpe.
Jeg forelskede mig straks i den lille Hera - som jeg navngav den.
Hun skulle bare blive min hund, og vi tog hende med hjem i vores hus og vores liv.
Der boede vi alle sammen som en lille familie i en 2 års tid, og hun var - og stadig er - verdens dejligste hund... Men som det kan ske med mennesker mister nogle følelserne for hinanden og Hera's mor - min ekskæreste valgte at forlade os, og det knuste begge vores verdener og hjerter itu.
Hera har nemlig altid været vandt til at hendes mor arbejdede deltid, eller skiftende tider, så hun ikke været alene mere end max 6-8 timer om dagen til hverdag.
Men jeg står nu alene med huset hvor hun er vokset op. Og når man er vandt til 2 indtægter, er man nødt til at arbejde lidt mere, for at få det hele til at hænge sammen. Jeg har indset at det er bedst for Hera at komme til mennesker der har tiden til hende.

Hera vil rigtig gerne have opmærksomhed og lege, men selvom det gør mig så ondt så jeg ikke kan beskrive det, så har jeg bare ikke overskud til at give hende hvad hun fortjener.

Hun er en glad hund, logrer altid med halen.
Hun elsker andre dyr, og kan sammen med både hunde og katte (hun bor sammen med kat)
Hun har gået både til hvalpetræning og sidenhen almen træning.

Hera er selvfølgelig stuerén og hun kan kommandoer som: Sit, dæk, rulle, spil død, halse (gø), snakke (sige underlige sjove lyde), gå zig zag mellem benene, søge, hente ting, gribe godbidder, komme på plads osv osv.

Hun er vandt til at være på gulvet, og kommer ikke i sofa / seng, med mindre man selv giver kommandoen til det.

Hun ødelægger aldrig ting i hjemmet, og hun løber ikke med sutsko og andet.

Fra lille er hun trænet til at hun ikke skal være beskyttende overfor sin mad. Så hun er meget fortrolig med mennesker. Man kan tage hendes madskål mens hun spiser, og hun står bare og kigger sulten på den, og venter tålmodigt til man stiller den og siger "værsgo".

Den måde hun er trænet på gennem hele sit liv, er via ros, godbidder og positiv indlæring, da jeg / vi kun går ind for at hunden skal gøre det af lyst og ikke tvang/vold.

Alt i alt er hun en dygtig og glad hund, som fortjener bedre end jeg kan give hende, da hun elsker mennesker og ikke fortjener at være alene så meget.

Jeg har besluttet mig for at jeg vil gøre det rigtige i situationen, og det er at finde et hjem til Hera hvor der er tid og overskud til at træne, lege og hygge med hende.

Hvis I er en familie, eller et par, der savner en ung hund med glad livsenergi så er Hera noget for jer. Hun er opdraget som familiehund, og ikke brugshund (jagthund).

Hun er en labrador blanding, slank af bygning med en god holdning. Har aldrig fejlet noget.

Hvis den rette familie findes ville det være bedste for Hera, for det vigtige for mig er at hun får det liv som jeg ikke kan tilbyde hende mere. Vi mødes nogle gange hvor vi kan snakke om sammen, så I kan lære hendes personlighed at kende før vi beslutter os.

Hun er vaccineret i december, har udvidet hundeforsikring, er chippet og som sagt velopdraget.

Hera vejer ca. 20 kg. Og jeg kan tilføje at Hera bor i området omkring Jelling!

"Erik fortæller endvidere, hvad en den perfekte familie for hende ville være, da vi nævnede at et pensionistægtepar eller en enlig sagtens kunne klare at gå med hende når hun ikke vejer mere, så læs her:

Lidt ældre person(er) (pensionist) ikke det allerbedste for Hera, da hun har lidt bordercollie i sig, og derfor har meget energi.
Det perfekte er, hvis det er nogen der kan tage nogle vilde legeture med hende.
Et ungt par, evt. med en eller 2 lidt større børn ville da bare være det perfekte.
Fysisk kan man som menneske ikke gøre hende træt. Men så kan man lægge godbidder ud - så hun bruger sit hovede. Det plejer jeg at gøre hver dag. Der er masser af lege man kan lave så hun bruger hjernen. Men det skal jeg nok fortælle alt om til de interesserede."

Skulle I eller nogen i kender være interesseret i at få mere at vide om Hera, så send en mail til: dyrepoliti.nu@gmail, så formidler vi kontakten til Erik


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hund søger nyt hjem
Kommentér på:
Hund søger nyt hjem

Annonce