{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.340 visninger | Oprettet:

Hvorfor skal de omplaceres? {{forumTopicSubject}}

Hunde, der er viser agressivitet/angst overfor børn og fremmede mennesker. Har set flere tråde, der handler om ovenstående og sidder og undrer mig.

Hvorfor skal de omplaceres, hvis man ikke selv tør beholde dem?
Hvordan kan man få sig selv til at give sorteper videre?
Bør man ikke som ansvarlig hundeejer selv få løst problemet, enten ved træning/behandling eller ved aflivning?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hvorfor skal de omplaceres?
  • #1   26. dec 2008 tjoo det os min mening men sjovt nok så hvis folk skriver de vil aflive deres hund pga de ting skriver andre brugere at det er for let, de skal hellere sælge hunden videre!!! så det nok en af grundene til det sker.
    Jeg syndes bare at når market er over bugnet af hunde hvorfor så sende hunde med forkert adfærd videre i systemet i stedet for at aflive den, give den fred og sørge for den ikk skader nogen..


  • #2   26. dec 2008 jeg kan ikke se der er nogen fejl i at prøve at se om hunden fungere i anden familie,,det kommer slevfølig an p hvad der er sket men i nogen tilfælde er jo ejeren der takler dte forkert og ikke hunden og hvis man er ærlig omkring det synte sjeg det er ok
    jeg har selv solgt min shih tzu på 7 mdr fordi hun nappede og knurrede af min lille søn hun kom ud til en dame i 60 erne og har det super,,,det ville da være synd og skam og aflive hende af den grund hun bed jo ham ikke men markede kun


  • #3   26. dec 2008 Ja, jeg synes jo, at den lette løsning er, at sælge problemet videre..
    Og at skrive til dem, der står i situationen, at det er for let...
    Det for nemt;-)


  • #4   26. dec 2008 Tja, mon ikke det er for at undgå at tage stilling til om de skal aflives.
    Har næsten lige set en annonce med nogen der ønsker at omplacere en hund fordi den har BIDT MANDEN I HUSET I HÅNDEN! og de har børn, derfor tør de ikke have den mere.


  • #5   26. dec 2008 Rigtig godt spørgsmål. Det er desværre bare for omfattende til at svare ja eller nej på.
    Hvis det er en hund, der har udvist afstandsøgende signaler over for børnene, så kan en behandler hjælpe. Hvis hunden allerede har bidmarkeret barnet, så er sandsynligheden for at det sker igen, rigtig stor. Da det så er forældrene der har fejlet og ladet barnet overskride hundens grænser. Ofte hjælper det med en omplacering til et hjem uden børn, for så er det lettere at kontrolere i situationer når man endelig en gang i mellem har børn til stede.


  • #6   26. dec 2008 Svend N.: Er enig med dig i at det kommer an på hvad der er sket forud og at ejerne nogengange takler det forkert.

  • #7   26. dec 2008 Jeg vil så omvendt sige, at jeg ikke er tilhængere af at omplacere usikre muskel hunde. Da det at skifte trykheds sted, er mentalt hårdt for hunden, og en ustabil muskelhund, er for farlig hvis den udløser en reaktion.

  • #8   26. dec 2008 Man hverken KAN eller SKAL redde alt. Bider en hund, er der helt klart noget der ikke fungere og de signaler skal man tage alvorligt. Tænk på hunden, og hvilken situation den må føle sig i når den mener, at eneste udvej er, at bide. Denne hund har det ikke godt, og det bedste i mine øjne er, at give sådan en hund fred.

    Når man går rundt med et gevær, er dette jo heller ikke ladt, men afsikret... Og sådan skulle en hund også gerne være.


  • #9   26. dec 2008 Vi kan godt blive enige om, at nogle forældre er nogle paphoveder, der glemmer, at også børnene skal opdrages i måden, man omgåes hunden på...
    Tror måske "Hende med hundene" har fat i noget rigtigt.. At det måske er, fordi ejeren ikke selv ønsker at tage beslutningen...


  • #10   26. dec 2008 Hunde der har BIDT, skal aflives!
    Hunde der bruger advarelse i form af knurre, og bidmarkere er en anden sag.


  • #11   26. dec 2008 Præcis det jeg mener Helle N nogle mennesker ser bare ikke deres hundes signaler uanset om det er forældre eller andet.
    Var til julefrokost igår hvor svoger og svigerinde havde deres lille chiblanding med som nærmest krøb langs væggende med halen mellem benene pga alle de mennesker der var der. De "2 unge mænd på ca. 2år" der var med ville gerne kæle med hunden, og den fik i starten skæld ud for at knurre og trække sig, indtil den bed ud så forstod de at det nok ikke var smart at lade dem snakke med den og at de overskred dens grænser. Tror bare man skal se meget nøje på situationerne og hvis man så vælger at omplacere må man oplyse præcis om situationerne hvor hunden reagerer.


  • #12   26. dec 2008 .
    Jeg har selv modtaget 2 omplaceringshunde (ikke dem jeg har nu). Og jeg har hjulpet andre folk med at omplacere hunde.
    Syntes det er helt fint, at man omplacerer hunde, men det er bare vigtigt, at man ikke holder noget skjult.
    Min søster overtog en bordeaux han, hvor kennelen den kom fra skjulte, at hunden havde dumpet en mentaltest. Den endte med at bide en mand umotiveret, og er i dag aflivet.
    Masser af hunde kan sagtens fungere i en anden familie, men det er bare vigtigt at der ikke bliver lagt skjult på noget, så den nye ejer ved og er indforstået med, hvad der skal arbejdes med.....


  • #13   26. dec 2008 Jeg vil sige at så længe folk er ærlige om de problemer hunden har syntes jeg måske det er ok og prøve og finde nyt hjem. Så må det være op til køber og vudere om man vil binde an med den hund. Men tror det bliver svært og få solgt en hund med bideproblemer. og er enig i at i de fleste tilfælde er det bedste en aflivning. Ville aldrig selv anskaffe en sådan hund om jeg så fik penge for det.

  • #14   26. dec 2008 der skal ikke herske tvil om at hvis min hund bed nogen umotiveret så ville han blive aflivet lige på stedet, jeg ville aldrig sende en hund vidre, som kunne være farlig.
    hvis hunden blot viser tegn på aggresion, tror jeg måske det ville komme an på mine personlige erfaringer med hunde eks. hvis det var min første hund, er der en stor chance for at andre mere erfarne folk med støre forstand på hunde kan få den på ret køl. men hvis man har haft mange hunde i mange år(som mig) ville jeg nok aflive den selv om at den "kun" knurrede umotiveret.
    folk der omplacer hunde fordi de gør, eller ødelægger ting syntes jeg er helt fint.

    domesticeret ulv .
    jeg ville på ingen måde tage med i min overvejelse om min hund er muskelhund eller ej. hvis hunden er farlig skal den aflives lige meget hvilken race.
    jeg ville også aflive små hunde hvis de bed, hvilket jeg tror er et eksempel som mange burde følge, da der er mange, ejer af små hunde som ikke sætter grænser for deres hund.


  • #17   26. dec 2008 *Theo*

    Mener du helt alvorligt, at aflivning er den nemme løsning?



  • #18   26. dec 2008 I vores tilfælde valgte vi aflivning af 2 grunde.

    1. Vi turde ikke lade andre stå med det ansvar, da vi selv havde prøvet alt og intet havde hjulpet, tvært i mod.

    2. For Basse's skyld. Vi ville ALDRIG kunne vide om han ville få det godt hos de nye ejere... Og jeg ville hade mig selv, hvis jeg fandt ud af, at de ikke passede godt nok på min lille skat.

    Derfor valgte vi at gøre en ende på Basse's alt for korte liv - det var det bedste for alle parter!


  • #19   26. dec 2008 Theo, du skriver ikke bare at aflivning vil være en nem løsning, men en ALT for nem løsning?

    Hvad mener du med det?

    Dybest set tror jeg, at holder man af sin hund, så er aflivning den allersværeste løsning.

    Og så tænker jeg - skal man afholde sig fra at bruge lette løsninger, alene fordi det er det, de er?
    SKAL man gennemgå (og måske hunden) helvede, selvom det kan undgås ved at tage en løsning, som ser let ud?


  • #20   26. dec 2008 Det man skal huske hvis man vælger at omplacere hunden til et hjem uden børn, er at det jo så heller ikke må være et hjem hvor f.eks. børnebørnene kommer på besøg. Den skal i så fald et sted hen hvor den slet ikke risikerer at møde børn -ellers mener jeg aflivning var et bedre valg. Det er self ikke sjovt eller rart at det skal ende sådan, men man kan da ikke give en hund videre med sådanne problemer, hvis ikke man er 100% sikker på at den ikke vil give problemer af den art i det nye hjem.

  • #21   26. dec 2008 Jeg har i øvrigt selv overtaget en hund med en gevaldig mængde problemer i bagagen. Jeg var efterfølgende SÅ gal på tidligere ejer, formidler af hunde og ked af det på hundens vejne. Set i bakspejlet skulle den hund aldrig have været omplaceret, men aflivet istedet.

    Jeg havde hende et år, hvorefter jeg valgte at aflive. Hun kunne ikke med andre hunde, udover 1 som vi havde brugt mdr på at introducere hende for. Hun kunne ikke børn -og bed dem/lavede udfald hvis de kom hen til hende (det fandt jeg først ud af efter ca 3/4 år, da jeg jo ikke selv har børn), hun havde angst, og kunne derfor næste gå i chock hvis det f.eks. var tordenvejr e.l. og hun havde det meget svært med gæster i huset hvis ikke disse var ret gode til at omgåes hunde.

    -intet af dette fik jeg oplyst da jeg fik hende, og tildels tror jeg ikke de tidl. ejere vidste det. Hun blev omplaceret fordi de ikke havde tid, og hun var jævnligt overladt til sig selv i 24-48 timer. Der blev ikke gået ture osv. Så derfor havde de hende jo sjældent i de situationer der gav problemer.

    Da jeg ringede omkring problemerne, blev jeg afist med "det har hun ikke gjort her, og hun skal nok bare falde til" (det var efter hun havde overfaldet mine forældres to hunde).

    -de har ikke selv kunnet tage beslutningen om aflivning, og gav den så videre til mig. Og trods alle problemere så holdt jeg altså af den lille hund. Aflivning var IKKE den nemme løsning, og hvorfor alle folk tror at aflivning er nemt, kan jeg altså ikke forstå.

    HAr hunden alvorlige problemer, så behold den og træn det, eller afliv den. Men lad være at give lorten videre (og gør man det alligevel, så læg ALLE kortene på bordet)


  • #22   26. dec 2008 Kasper N. Nu er der ret stor forskel på en usikker Border Collie, og en usikker Amstaff. Da sandsynligheden for at Amstaffen reagere fremad, hvor Border Collien vil trække sig er større. Tror ikke du har læst ordenlig hvad jeg skrev. Du ligger vægt på farlige hunde, der bider. Og der skriver jeg, at hvis en hund har BIDT, så skal den aflives i min verden.

  • #24   26. dec 2008 Theo.
    Har selv aflivet en hund, derfor jeg spurgte...
    Min købte jeg, da jeg flyttede hjemmefra som 8 ugers hvalp, kendte ingen små børn og skænkede det nok heller ikke mange tanker dengang... Men fik jo med tiden selv børn og desværre var han bange for børn, når de ikke forholdt sig i ro. Og det gør små børn jo ikke...
    Havde ham til en adfærdsdims(Roger Abrantes) og enden på det hele blev, at han blev aflivet, da han var 5 år. Og tro mig, det var ikke nogen nem løsning smiley Han havde jo været mit "barn" og trofaste kammerat... Selvom det næsten er 20 år siden, så glemmer jeg sgu' aldrig den hund.


  • #25   26. dec 2008 Theo -jeg mener bestemt ikke at ved første skygge af problemer så er det bare til dyrlægen og få hunden aflivet. Men jeg mener at man så selv må træne problemet (evt med hjælp fra en træner/adfærdsbehandler e.l. alt efter problemet art og omfang). Nogen adfærdsbehandlere omplacerer osse hunde i ny og næ, og det var da osse en mulighed, igen alt efter hundens problemer -så er hunden da i hvert fald trænet og vurderet før den sendes videre.

    Men bare at omplacere hunden synes jeg er unfair overfor en ny ejer (og hund for den sags skyld). Der skal nok være nogen nye ejere der formår at få ændret på tingene.
    -men der er osse ting der ikke lader sig ændre, og alt efter hvilke problemer det drejer sig om, så har man faktisk hurtigt en hund der ender med at ryge rundt fra hjem til hjem fordi ingen vil tage ansvar og sige stop.
    Og hunden er jo da heldigvis ikke ked af at være død, men den er næsten med garanti ked af at være kastebold


  • #27   26. dec 2008 Theo -som jeg osse skrev tidligere. HVIS man (imod hvad jeg selv synes er smart) omplacerer en agressiv hund -for det var jo faktisk det tråden startede ud med -så er det alt om at gøre, at man som ny ejer får ALLE oplysninger på hunden, så der er vi helt enige.

    Jeg mener bare der er så rigeligt agressive hunde i landet allerede -hvorfor sælge, og kaste rundt med flere af slagsen.


  • #31   26. dec 2008 Theo -jamen nu snakker jeg om agressive hunde (som tråden startede ud med) og ikke hunde der har bidt fordi de var pressede/blev banket eller hvad grunden nu måtte være;o)

    Den tæve jeg havde var angst -og derfor var alle situationer i starten bid-udløsere. Hun trak sig ikke, men valgte at det bedste forsvar var et angreb. Det blev absolut bedre, men en hund der vælger som første løsning (længe før den overvejer at stikke af, gemme sig eller på anden vis komme væk) at bide, den er altså potentielt temmelig farlig.

    Derfor vil jeg osse med en angstbider være ret bekymret for en omplacering.

    Drejer det sig om at et barn har kravlet rundt ovepå hunde e.l. og hunden så har snappet fordi den ikke kunne komme væk, ja så mener jeg situationen er en anden. Men her er der jo ikke tale om et reelt bid men oftest "bare" om en markering, selvom det da osse kan give mærker.


  • #33   26. dec 2008 Hvis en hund bider, og det er jo lidt ukonkret, da vi ikke taler om en spicifik hund.
    Hvis den har bidt, fordi mennesket ikke aflæste dens advarelser, eller enda er blevet skældt ud for at bruge advarsel. Så er chancen større for at den gør det igen..og igen. Det er jo ikke hundens skyld at den bider! Desvære er der bare nogle hunde der må aflives på grund af mennesket fejler. Fordi hunden er blevet gjort farlig.


  • #35   26. dec 2008 Theo -for LANGT de fleste er hunden altså en ven, familiemedlem og hygge/kæledyr. De fleste holder af deres hunde, og jeg vil næsten garantere at for de flestes vedkommende har der været overvejet mange muligheder før man afliver.

    For mit vedkommende var et andet hjem på ingen måde i takerne. Flere af Møffes kuldsøskende var aflivet grundet angst og agression trods gode og kompetente ejere, så sandsynligheden for at det bare var lidt træning der skulle til var ret lille.
    Dernæst vil jeg ikke risikere at sende en hund ud til et hjem hvor jeg risikerer at den bliver kastebold. Man kan se folk til tænderne, og selvom det lyder som et kompetent hjem tør jeg ganske enkelt ikke tage chance med en hund med alvorlige problemer.
    Dertil kommer at jeg selv havde knoklet i et helt år for at ændre på tingene (med hjælp fra kompetente hundefolk) -desværre var resultatet ikke godt nok, omend der da var sket en forbedring.

    Det gælder MANGE mennesker -at man prøver alle de muligheder man kender til, før man ender med at aflive. Jeg tror det er de færreste der uden videre afliver, og i de tilfælde tror jeg såmænd det er til det bedste -for sådanne folk ville jo heller ikke have ventet på det helt rette hjem.

    Det er ikke sjovt at aflive en hund grundet adfærdsproblemer. Skyldfølelse (har man gjort nok, hvad nu hvis jeg havde... osv), og følelsen af at have fejlet er altså mærkbar. Og dertil kommer så den "almindelige" sorg det er når man skal af med et elsket kæledyr.

    Det kan for andre måske synes letsindigt og uden omtanke -men jeg vil næsten garantere at der for de fleste mennesker ligger meget tanke bag.


  • #36   26. dec 2008 Jeg er enig med Michelle.
    Og tænker også på, at en hund, der lider af angst, måske vil føle sig presset til at bide i situationer, som en "normal" hund overhovedet ikke ville opfatte som truende... Og at der også findes hunde, som bare er født med et skrøbeligt sind.


  • #37   26. dec 2008 Netop Helle -og det var jo netop min situation. Det der gjorde udslaget for mig, og som fik mig til at tage de endelige beslutning, var at jeg en dag på gåturen "mødte" en kægt der kom øbende imod (og forbi) os. En situation de færreste hunde vil finde direkte truende
    -møffe lavede udfald. Det at han løb direkte imod hende var nok til at hun ikke kunne håndtere det (hun var ikke god til fremmede, og slet ikke børn).

    En hund der er angst har det jo heller ikke godt -og så skal man måske spørge sig selv hvor længe det er rimeligt overfor hunden at blive ved at prøve, når nu den faktisk går rundt og er angst og deraf måske endda stresset.


Kommentér på:
Hvorfor skal de omplaceres?

Annonce