{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.023 visninger | Oprettet:

En bøn om hjælp! {{forumTopicSubject}}

Hej alle sammen

Jeg har lige snakket med et ældre ægtepar (sidst i 70'erne) der har en Tervuerer tæve på 5 mdr., der har taget nagten fra dem. Den bider, især konen, og de overvejede en mundkurv, hvilket jeg frarådede dem, og i stedet rådede dem til at komme af med hunden. Den er hyperaktiv, egentligt meget sød, men alt for stor en mundfuld for dem.

De har ellers hart hund igennem 50 år, og altid hyrdehunde og dalmatiner, og har aldrig tidligere haft problemer med deres hunde.

De bor med marker hunden kan boltre sig på.

De går til hundetræning med den, og der har træneren også nærmest opgivet hunden, som hun kalder "Ferrari-hunden". Trænerens far, der har trænet schæfer igennem mange ær, har tilbudt at tage hunden nogle dage, men vurdere også, at det ikke vil hjælpe hjemme hos parret.

Deres datter har søsteren og den er godt nok mere rolig, men er begyndt at gå efter hendes den yngste på 16 år.

De er enormt ulykkelige over den situation de nu står i, og manden har nødigt ville af med hunden, men kan godt se nuy, at det her er uholdbart.

De undskylder i et væk, at de først bagefter anskaffelsen har fundet ud af hvor krævende en race det er.

De ønsker ikke at hunden skal på internat, og helst heller ikke til en familie med børn. Så tager de den endelige beslutning om at komme af med hunden, så skal det være til et blivende hjem, hvor man ved hvad man har med at gøre, da de ikke ønsker at hunden skal ende som kastebold.

Er der nogen herinde der kan gå ind under den kategori, og som kunne ønske sig en sådan hund?

De havde hunden med i dag, og den virker helt overglad og slikker og hopper op. Men man skal selvfølgellig have i baghovedet, at den har de problemer den nu har (i den her familie).

Jeg er sikker på, at i det rette hjem, kan man få alletider hund ud af hende, men racen kæver mere end lige som så, og hvad ældre mennesker på knapt 80 år kan tilbyde.

Nu håber jeg, at I vil tage pænt imod det her indlæg, for helt ærligt, så har jeg ondt af både hund og mennesker, og vil bare gerne hjælpe.

Mvh. Maja


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  En bøn om hjælp!
  • #1   17. nov 2008 Dejligt at du ønsker at hjælpe..
    Afhængigt af hundens afstamning ( hvilken kennel kommer den fra?) kan jeg måske formidle kontakt til nogen, der kan sørge for det rigtige hjem til hunden.
    Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke selv tage imod en sådan hund ( eller nogen anden hund for den sags skyld)
    Jeg har nemlig 2 store hunde i forvejen og venter (forhåbentligt) baby, så det ville ikke være fair overfor hverken nuværende ejer eller hunden


  • #2   17. nov 2008 De bor i eller ved Fredericia.

    Jeg ved ikke så meget, om der er tavle eller noget. tror ikke at opdrætteren er interesseret.

    Jeg har bare så ondt af de ældre mennesker, der har det så skidt over det med den hund. Og ondt af hunden, der nu er i klemme.

    Det kunne ellers være perfekt, hvis du kunne tænke dig hende.


  • #3   17. nov 2008 Ja, måske... jeg sendte dem hjem i dag, med besked om at ringe når de havde taget en beslutning. Jeg ville ikke stå og presse en beslutning ned over hovedet på dem.

    Jeg ville nu godt sælge en hund til ældre mennesker der havde haft hund i over 50 år, det er nok nærmere racen der ikke er den rigtige.

    Jeg kender da flere der har fået en ny hund i en sen alder, og så har lavet aftaler med familie eller venner om hvad der skal ske med hunden den da de enten ikke kan mere, eller ikke er her mere.

    Hvorfor fratage ældre mennesker den glæde at have hund? Mennesker der i hele deres liv har gået ture og hygget med deres hund, og så pludselig ikke "må" det længere, blot fordi de er i en vis alder. Ingen ved jo hvornår de skal herfra, det har jo ikke blot noget med alder at gøre. Lad dem dog have den glæde så længe, og hvor mange hunde bliver ikke omplaceret i DK hvert år, og har hunden haft et godt liv, så ser jeg intet problem i det.

    Men ja, racener skudt helt ved side af, men de mente jo bare at når de var vant til hyrdehunde, så var det ok.

    er i byen bor der nogle meget gamle mennesker, de har da haft dobbermann intid for nyligt, hvor de så fik en blanding med schæfer, og det går da helt vildt godt.


  • #4   17. nov 2008 Den er absolut ikke bange på nogen måder, den er 5 mdr nu, og jeg mener de fik den da den var 8 uger.

    Jeg tror simpelthen bare den har svært ved at kende sin plads, overivrig og glad, og det magter de ikke.

    Jeg har ikke deres telefon nummer, så må vente med at få svar på det sidste til de selv ringer.

    Jeg tror ikke der er stamtavle på hunden, men jeg ved det reelt set ikke.


  • #5   17. nov 2008 Er enig med Sofus' mor ! og ikke Colour Collection A, som åbentbart ikke ved noget om rotter...


  • #6   17. nov 2008 Aaah den er jeg nu altså ikke enig med dig i.. Pensionister er jo ikke alle dårligt gående eller ude af stand til at tage vare på sig selv og andre..



  • #7   17. nov 2008 Colour Collection A: Nu har jeg jo ikke hvalpen herhjemme... det har jeg slet ikke mulighed for. Jeg hjælper dem bare, hvis de beslutter at skulle af med den. Og man bliver da nødt til at hjælpe... ville ikke have samvittighed til andet.


    Bodil D: Jeg skal nok henvende mig, når jeg høre nærmere.


  • #8   17. nov 2008 Jeg tror da pensionister (der jo starter fra 60 år) ofte kan tilbyde mere end os andre fortravlede børnefamilier. Og 60 er da ingen alder, livet er da forhåbentligt ikke slut bare fordi man bliver pensioneret *G*

  • #10   17. nov 2008 Nu skrev du jo ikke noget om brugshunde i dit første indlæg.. der var det bare slet og ret at pensionister ikke skulle have andet end kanariefugle.. altså ingen hunde overhovedet.. Og det er sgida generalisering, der vil noget

  • #11   17. nov 2008 Og længere nede skriver du :

    Skrevet: 17-11-2008 13:28:58

    Pensionister skal have en kanariefugl og unge skal have en rotte...... det er dyr der kun skal vandes og fodres når truget er tomt og kræver ikke den helt store motivering.....

    Og du skriver også først at det bare er hunde generelt

    Men pyt skidt.. Vi har hver vores mening.. Jeg kan bare sige, at nogle af de pensionister, jeg kender, kunne sagtens have hund


  • #13   17. nov 2008 Belgierne er jo bestemt racer man skal have sat sig utrolig meget ind i før man køber dem. De kører jo næsten lige så højt som Border Collierne når det kommer til aktivitetsniveau og har så oven i hatten et stærkt vogter- og forsvarsinstinkt. Det er ikke nogen tilfældighed at især Malinois bruges som politihund og så vidt jeg ved udgøres størstedelen af politihundestyrken i Østrig f.eks. af Belgiere.

    Jeg er udpræget Belgiermenneske, men personligt så tror jeg ikke, at jeg ville have energien og overskuddet til en Belgierhvalp når jeg engang når pensionistalderen, men her er vi jo heldigvis alle forskellige.

    Til ægteparret her vil jeg sige, at det lyder til at være den helt rigtige beslutning af komme af med hunden og gerne så hurtigt som muligt inden situationen eskalerer og inden hunden bliver helt ødelagt, for den bliver bestemt ikke nemmere at have med at gøre de næste måneder. Belgierne er i lømmelalderen gerne en tak værre end de fleste andre racer. Ja, det var en fejltagelse for dem ikke at sætte sig ind i racen og dermed fejlvurdere deres egne evner til at håndtere en Belgier, men det er flot gjort at de har indset og indrømme dette overfor dem selv og andre. Både for deres egen skyld, men ikke mindst for hundens skyld.

    En stærk, racetypisk Belgier kan være en af de bedste brugs- og familiehunde man kan finde, men i de forkerte hænder kan selv samme hund udvikle sig meget uhensigtsmæssigt hvor det kan ende rigtig galt med bid og en tyranniserende hund. Jeg kan for eksempel sagtens forestille mig, at min første Tervueren kunne være endt som hvalpen her, hvis hun var kommet til en ejer, der ikke kunne håndtere hende.


Kommentér på:
En bøn om hjælp!

Annonce