Det går bare så godt! {{forumTopicSubject}}

Hej alle

Jeg har tidligere skrevet, fordi jeg søgte hjælp vedr. min 9 måneder gamle Cæser, som var utrolig agressiv mod andre af eget køn. Jeg fik en masse råd og vejledning, og samtidig fik jeg fat i en adfærdbehandler som min moster havde rigtig gode erfaringer med og som hun selv havde brugt.

Vi fandt ud af, at efter de gange Cæser var blevet overfaldet, havde han udviklet en angst for andre hanhunde og var utrolig usikker, og følte derfor sig nødsadigt til at gå i angrebsposition, endda selvom om den anden hund underkastede sig med det samme.

Jeg har så forstærket det, da jeg har været bange for hvad det skulle ske. Jeg har nærmest løbet væk fra andre hunde, og når andre hunde har været tæt på, har jeg holdt ham i en hel stram line, men jeg har råbt til ejere af hunden, at min hund ikke kunne li andre hund.

Jeg er utrolig ked af, at jeg har været med til at gøre Cæser agression værre end den egentlig var, og jeg har nu lært at være mere selvsikker, for jeg KAN godt holde min hund og jeg kan godt "styre" ham. Og han bliver mere rolig når han har en selvsikker ejer for enden af snoren.

Og på disse 2 uger hvor vi har været igang, er det simpelthen gået super godt. Jeg er ikke længere bange for, at lade ham lege med med tæver og hvalpe. Når han er hilst eller leget med tæver, er det simpelthen gået så godt og han er en stor lalleglad legesyg hvalp, som han altid har været.

Vi har også hilst på ikke dominante hanhunde (som han før ville havde prunget på). Der er INGENTING. Han rejser ikke børster, knurre, viser tænder eller gør udfald.
Vi udfordre selvfølgelig ikke skæbnen, men roser ham op til skyerne, og går så væk fra hanhunden igen, selvom Cæser nu ligger op til leg. Vi tager et skidt af gang, og jeg er simpelthen så stolt af min lille Cæser.

Jeg havde tabt lidt af håbet, men nu har jeg fået det igen plus mere endnu ..

Jeg vil bare lige sige mange tusing tak for jeres hjælp og vejledning.

Mange glade hilsner, Maria og
Potedask fra Cæser.