{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.995 visninger | Oprettet:

Hundes temperament: Arv og miljø {{forumTopicSubject}}

Hvor meget ER der egentlig forskel på hundes psyke og hvor meget kan man påvirke den? I både positiv og negativ retning?

Måske ikke et særligt tydeligt emne. Hvis der er nogen der fatter hvor jeg vil hen med mit spørgsmål, må de gerne selv oprette en ny tråd- så skal jeg slette denne smiley


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Hundes temperament: Arv og miljø
  • #1   25. okt 2008 Gundogs 1
    Det var præcist skrevet- tak!! smiley


  • #2   25. okt 2008 jeg mener som du ved
    at de fleste hunde kan blive gode hunde.
    der er selvfølgelig hunde af dårlige forældre fx der kan have en skrue løs eller være mere nervøst anlagte end andre, og der er også de 8 uger de er hos opdrætter, som jeg mener er vigtigt.

    men i langt de fleste tilfælde vil jeg mene at det er ejers skyld hvis der er noget galt med hunden, har aldrig selv haft erfaring med andet selv om jeg har meget erfaring med hunde


  • #3   25. okt 2008 Cath...:

    Det udsagn er jeg bestemt ikke enig i...
    Arv har en stor rolle.... Og er har stor betydning for de forskellige racer, hvor man jo blandt andet avler efter et for racen "rigtigt" temperament.
    Miljø og prægning har vi mennesker en del indflydelse på...
    Prægningen dog kun i en kort periode og også her kan arven være en hindring for den prægning vi mennesker forsøger at indarbejde....
    Miljø - Ja der bestemmer mennesket jo suverænt.


  • #5   25. okt 2008 Vores albert er et tydeligt eksempel på hvordan det er ;o) Han har temperament efter sin far ( arv) han bærer præg af hans mor døde under kejsersnittet ( prægningen) Vi har fået ham til at " accepere" sin skæbne og lært ham at leve med det ;o) ( Miljø)

  • #6   26. okt 2008 Den tid fra de fødes til de kommer hjemmefra er fatisk meget vigtigere end jeg troede.

    Min Carlos er tydelig præget af hans 8 ugers opvæst og skønt han idag er næsten 3 1/2 arbejder jeg stadig med ham hver dag. Og jeg er sikker på det er noget jeg skal resten af hans liv.

    Han har om nogle lært mig hvor vigtigt det er man vælger sine opdrættere med omhu.


  • #7   26. okt 2008 Cassius og hans kuldbroder Cosmo har fulgt hinanden ligesiden de blev født. Ikke i den forstand at de leger sammen, men de går på samme træningsplads og Cosmos ejere er vores gode venner.

    Cassius og Cosmo var temperamentsmæssigt fuldstændig ens, da de forlod kennelen. Og det er bemærkelsesværdigt så ofte vi - især på træningspladsen - kan se (og høre) ligheder mellem de to hunde.

    De har også nogle markante forskelle, som helt tydeligt handler om miljø. Cosmo er opvokset i en lille familie, hvor han fra starten skulle lære at omgås en treårig dreng hensigtsmæssigt. Han er også vokset op med en ældre hanhund hos sig.
    Cassius har til gengæld haft frit spil og har ikke skullet tilpasse sig så meget.

    Men selvom man kan se, at miljøet har en tydelig afsmittende effekt på deres forskelle, så har vi flere gange konstateret, at havde vi byttet ejer, så havde vi fået den samme hund ud af det.

    Jeg synes jeg har konstateret at arv er en VIRKELIG stærk medspiller. Og at arven efter moderen er meget meget stærk. (Ikke kun prægningen selvom den spiller en væsentlig rolle også).
    Cassius har nogle vaner, som hans mor også har - nogle vaner han aldrig har set med sine hende udføre. Både han og Cosmo lyder som deres mor. Og ligner nok mest deres far i udseende.

    Denne erfaring har været guld værd. Det fortæller mig lidt om, hvor meget jeg skal kigge på moderen næste gang, jeg skal have hvalp. (Og mormoderen, i øvrigt - også her ser vi nogle tydelige ligheder)


  • #8   26. okt 2008 Denne sætning kan forstås på flere måder:

    "Men selvom man kan se, at miljøet har en tydelig afsmittende effekt på deres forskelle, så har vi flere gange konstateret, at havde vi byttet ejer, så havde vi fået den samme hund ud af det."

    Det jeg mener er, at havde vi byttet, så vi havde fået Cosmo, havde vi gjort ham til noget, der ligner Cassius ;o)


  • #9   26. okt 2008 Min hund er ud af gode forældre ( temp ) Hunden blev hvalpetestet og var efter denne test den mest mentalt stærke hvalp i flokken- Arv
    1. ejer fejlede i socialiseringen / prægningen og hunden blev agressiv og "farlig" - prægning
    Jeg fik hunden da den var voksen og med et længe indarbejdet agréssivt mønster, men med opdrætters hjælp og en masse sved og tårer har det nye miljø gjort hunden til en velfungerende meget lydig og behagelig hund... Dog stadig med en del skeletter i skabet - Miljø


  • #10   26. okt 2008 Det jeg vil sige er at den gode avl er medvirkende til at hunden kunne rettes op, selv om socialiseringen er fuldstændig fejlet

  • #13   26. okt 2008 En klog professor sagde engang til mig:

    Pas på med at æde alt hvad du læser i lærebøgerne råt.....Husk, at de typisk er skrevet af teoretikere, der ofte ikke laver andet end - at arbejde med teorier!!


  • #20   26. okt 2008 Et fint resultat kunne være min Tervueren.
    Agressiv hund da jeg fik hende 2½ år gammel.. Lavede voldsomme udfald imod alt og alle inden for 5-7 meter og kom ikke ved indkald.

    Idag en rolig hund, der hviler i sig selv.
    Kan trænes uden line blandt fremmede hunde.
    Opsøger ikke længere konflikter.
    Elsker at være midtpunkt for opmæksomhed.. Også fra fremmede
    Har vundet 5 pokaler i lydighedskonkurrencer i dch.
    Er idag A hund.
    Konkurrence agilityhund...

    Personligt synes jeg det er et fint resultat


  • #23   26. okt 2008 Havde jeg 100% vidst hvad det indebar at få Dess, så havde jeg aldrig taget hende.

    Havde jeg ikke boet alene med hende de første år, så tror jeg ikke jeg havde fået så fine resultater.. Forholdet hund og fører bliver mere intenst når der ikke er andre i husstanden.

    Det er lidt et held at Dess og jeg kommunikerer så godt.. Hun er en af den slags hunde der lå meget tæt på aflivning, og uden at lyde for vigtig, så var det nok heldigt det var mig der fik hende.

    Jeg mener ikke man skal prøve at "redde" alt... Men opdrætteren havde heldigvis så meget indsigt og havde også haft hende til resocialisering 6 mdr. før jeg fik hende at hun kunne se at Dess stod til at redde.


  • #24   26. okt 2008 Hmm tjaaa -Helle jeg er ikke helt enig med dig, og det skal ikke forståes som at jeg mener du skal aflive Ace (bare lige for at have det på plads)

    Som du ved har jeg osse haft en hund med tingene imod sig... Og valgt aflivning i sidste ende.

    Mange forstår ikke at jeg valgte aflivning, for de der kendte hende fra træningspladsen sagde jo netop at træningen havde medført "et fint resultat".

    Møffe kunne passere andre hunde på gaden uden at æde dem.

    På træningspladsen var hun 100% ligeglad med andre hunde, og vi gik osse til agility, hvilket hun gjorde rigtig godt.

    Men den ene gang hvor træneren mente at han da lige skulle holde hende for mig, vendte hun sig om, tog hans hånd i munden og knurrede HELT nede fra maven mens hun stirrede på ham -JEG er ikke i tvivl om hun havde bidt hvis ikke han slap -men hun havde jo da fundet ud af at advare forinden -er det et fint resultat?

    JEG kunne omgåes hende uden de mindste problemer. I hjemmet var hun en velfungerende hund, og på lufteturene var hun meget lydig og opmærksom på mig.
    Folk hun kendte tog hun imod med glæde og osse her var hun en dejlig hund.

    -er det så "et fint resultat"?

    For bagsiden af medaljen kom, da jeg havde haft hende næsten et år, og jo selv synes at hun 22 ud af døgnets 24 timer var en velfungerende og glad hund.
    -men på en gåtur finder jeg ud af at børn der løber imod hende = stor fare i hendes hoved -og hun gør udfald imod barnet.

    Hendes utryghed/angst ved høje lyde stod heller ikke til at ændre (hun var helt panisk i tordenvejr)

    Flere ting som andre måske vil betegne som "småting" blev bare aldrig anderledes. Og det var nok til at JEG syntes at det IKKE var fair at gøre andet en at aflive.

    Møffe gik og "kiggede sig over skulderen" 24/7... Så selvom hun umiddelbart ikke havde de store problemer mere (hun handlede jo sjældent på de farer hun mente at kunne se) så var hun jo faktisk konstant på stikkerne og på vagt alligevel... Og det er da synd -både for hende og for mig.

    Set i bakspejlet har processen osse være synd. For tænk på at det faktisk er et helt års arbejde der er lagt i hende -hvor hun i månedsvis med garanti ikke syntes træningen var sjov, da det jo var grænseoverskridende i DEN grad at skulle befinde sig på steder hvor der var andre hunde, fremmede mennesker osv.
    Flere ting i træningen HAR været grænseoverskridende for hende, men har været eneste måde at få hende til at kunne færdes sikkert ogf uden at æde både mennesker og hunde på sin vej.
    -spørgsmålet er om hun synes det var sjovt og spændende -jeg tror det ikke.

    Beklager det blev langt -men håber det gav mening


  • #25   26. okt 2008 Og kan da tilføje: Jeg har lært uhyre meget af Møffe. Jeg har fået erfaringer jeg ikke havde kunnet få på anden vis.

    Tilgengæld har jeg lært langt mere om almindelig (basal) træning med Reiki end med Møffe. For en hund som Møffe kunne IKKE trænes og betragtes som en normal hund.

    Og jeg tager IKKE en hund som Møffe igen, selvom jeg var enormt glad for hende. Fremover står den på almindelige, velfungerende hunde her i huset


  • #27   26. okt 2008 Tja -det var så ikke helt pointen. For som jeg osse skriver, så mener jeg IKKE det var for Møffes skyld at hun skulle trækkes igennem et helt års træning. Når nu hun jo faktisk IKKE synes det var trygt og rart at færdes i den store verden.

    JEG mener man skal vurdere fra første dag med sådan en hund, om det resultat man kan opnå, retfærdiggør den tid der bruges på træning (forstået som den tid hunden fortsat vil "have det skidt").

    Rendte jeg på en hund som Møffe igen, så blev den aflivet med det samme. Jeg er sikker på det havde været bedre for os begge.

    JEG har nemlig nu opdaget hvordan det er at have en "normal" hund som fungerer i en almindelig hverdag, uden en masse særlige hensyn, og uden at hverken hunden eller jeg behøver gå og kigge os over skulderen efter potentielle farer.

    Og jeg har da osse lært at ikke alle hunde kan eller bør reddes. Hellere sætte ind med de midler man har, overfor hunde der faktisk kan blive helt normalt velfungerende, end at bruge uanede mængder tid og kræfter på at redde en hund som aldrig bliver helt "rigtig" alligevel.
    Hunden kanb måske godt finde et hjem hvor det vil fungere -men det bliver aldrig optimalt...


  • #29   27. okt 2008 Problemhunde er nu engang problem hunde - og som gundogs siger - ja så har de mere end en af itngene imod sig, så må det være bedst at aflive dem!

    Jeg har selv været der - min gamle oskar var omplacering 4 sted (10 mdr gammel)- min første hund og havde samtidig både dårlig arv og prægning...

    JA man lærer da meget mere af at arbejde med en problemhund, MEN jeg synes rent faktisk det er mere end synd for hunden.. OG de t er de færreste der virkelig forstår at få vendt disse hunde - jeg gav op efter 5½ år i arbejdhelvede med en hund der egentlig gerne ville, men ikke kunne komme igennem på trods af adfærdsarbejde med mere...

    JEG gør det aldrig mere.......... de hunde jeg ikke selv har avlet og kender både arv og prægning, som evt på et senere tidspunkt skal indgå i flokken - der blir godt nok undersøgt stolpe op og ned omkring arv og miljø der da! Som gundogs siger så ved man hvad man (nogenlunde) får når man kender linier, præging og arv...


  • #30   27. okt 2008 Sussan -helt enig. Jeg gør det heller ikke en gang til. Møffe var dårlig avl, dårlig præget fra fødslen af, og sørme om ikke hun så osse endte hos et sted der ikke havde tid til hende.
    -og det var da så absolut at mærke. Hun var angst, agressiv (fordi hun var bange) og anede ikke hvordan man omgikkes andre hunde eller mennesker.

    Jeg har efterfølgende jo haft en af ribehundene -og misforstå mig ikke, for jeg er da superglad for at han bor et godt sted i dag. men fik jeg sådan en hund idag, var den blevet aflivet på dag 1.

    Som ACE skriver så er det self ikke min opgave at tage beslutningen for andre, men nu skriver jeg jo osse udfra hvad jeg selv ville gøre. Og her i huset ville sådan en hund ikke blive gammel. Jeg synes det er synd at slæbe den igennem årelang træning når hundene ofte alligevel er trykkede og "unormale" i deres opførsel. (og hvor længe skal man holde på. selvom hunden måske ender med at være velfungerende -var det så "turen" værd for hunden?)


  • #33   27. okt 2008 ACE -at vi kommer til at generallisere kan jo íkke undgåes, når vi snakker om noget så generelt som "problemhunde" eller "hundes adfærd"

    Hvis vi alle hveri sær tager udgangspukt i lige netop det ene eksemplar af arten vi har liggende, så bliver det en frygtelig besværlig diskussion, og derfor er vi nødt til at tage udgangspunkt i hunde som helhed -og det giver jo altså generalliseringer.

    Af samme årsag kan jeg sige at jeg er enig med gundogs langt hen af vejen, når vi taler om hunde helt generelt


  • #35   27. okt 2008 Ihhh, hvor I hygger ;o))

Kommentér på:
Hundes temperament: Arv og miljø

Annonce