Kære Basse Himmelhund (lidt langt) Kære Basse Himmelhund (lidt langt)
Idag er det din fødselsdag, og du kunne være blevet 14 år. Det var så pludseligt vi blev revet væk fra hinanden, og der går ikke en dag hvor jeg tænker på dig. Der skete så mange dumme ting efter din aflivning sidste år - hvilket nok også gør at jeg har sværere ved at acceptere, at du ikke længere er mere. Du var min bedste ven i alle de år, og jeg savner dig. Det er utroligt at tænke på at det snart er 1 år siden du måtte foretage rejsen til regnbuebroen. Det er så svært og hårdt at sige farvel. Du var noget helt specielt. :o) Jeg glemmer aldrig hvordan du sang med når jeg spillede klaver, eller den måde du tiggede guffer på - på dine ældre dage. Med din hæse stemme bjæffede du løs i hundeskoven, så folk ikke var i tvivl om, at du altså ville have en guf. Og hvis du syntes gufferne var gode - blev du stående foran lommen og blev ved med at tigge :o)
Hehe, og dengang hvor vi boede i det store hus. Lille Watson var tit på besøg, og der var du snu nok til at lade Watson trille med den blå terning - indeholdende guffer - mens du gik bagved og spiste gufferne når de trillede ud.
Du var også god til at dele mad med dine hundevenner. Hvis vi fulgtes med nogen på turen, og jeg gav dig lidt guffer, så sørgede du altid for lige at "tabe" 2-3 stykker - for de andre hunde skulle da også have. :o)
Du var bestemt også glad for vand, og var næsten ikke til at få op af søen når du bestemte dig for at du ville bade. Det var ikke fordi du svømmede - nej. Du stod bare dernede, soppede lidt rundt, og blev kølet af. Vinterbader var du også.
Kan du huske de gange vi var på ungdomstræningslejr med DCH i en uge? Den første gang havde jeg næsten lige fået dig fra dyreinternatet. Og du var noget aggressiv overfor andre hunde - så helt nem har du ikke været. Men heldigvis fik vi det pillede af dig, og du blev så nem og fik mange hundevenner. :o)
Jeg er glad for vi nåede ned i hundeskoven om eftermiddagen den sidste dag vi havde sammen. Så du fik set dine venner en sidste gang. Men hold op hvor jeg tuede om aftenen da vi var ved dyrelægen og dit kredsløb pludselig var gået agurk. Han fortalte, at hvis vi var kommet en time senere, ville du være død af dig selv og med smerter. Kæreste Basse - du var sådan en god hund, og jeg ville bestemt ikke have at du skulle herfra med smerter. Så jeg er glad for vi kom til dyrelægen i tide. Nu står du hjemme på min hylde - i en urne - hvor jeg kan mindes dig.
Som du måske har bemærket - har jeg fået en ny hund igen. Han hedder Buller og er 9 år gammel. En ældre hund der havde brug for at nyt hjem. Jeg er rigtig glad for ham - og på mange punkter minder han om dig - også i udseende. Jeg tror I ville være kommet godt ud af det med hinanden. Han har meget de samme interesser som du havde. Han tigger også efter guffer - men han gør det bare i stilhed :o) Han har hjulpet mig meget i min tid uden dig, og er min nye bedste ven.
En ting er sikkert Basse, at bare fordi jeg har fået en ny hund - er det ikke ensbetydende med, at jeg vil glemme dig. Jeg vil aldrig nogensinde glemme dig - og du vil altid have en helt speciel plads i mit hjerte. Og jeg håber vi vil mødes igen en dag.
Tillykke med fødselsdagen gamle dreng - håber den bliver fejret der hvor du er.
Mange kærlige hilsener fra dit menneske
Anne
PS: Til dem der læser det her - så er det noget jeg havde brug for at skrive, og det har ikke været nemt. Ligenu triller tårene ret hurtigt.
apr 2006
Følger: 83 Følgere: 85 Hunde: 5 Emner: 253 Svar: 6.287
ja tårene triller også hos mig......
det gør så ondt at miste en god ven at man ikke fatter det , hvis man ikke selv har prøvet det.
jeg sender mine største medfølelser og en kæmpe trøstekrammer til dig.
og selvom at du har fået en ny ven, ja så er vores hjerter store og kan rumme mange hundevenner gennem vores lange liv.........hver een har deres spec. plads.
jul 2008
Følger: 5 Følgere: 5 Hunde: 2 Emner: 73 Svar: 1.334
aug 2007
Følger: 41 Følgere: 41 Hunde: 1 Emner: 214 Svar: 1.253
Alle har deres egen måde at komme videre og det skal respekteres..
Tillykke til din gamle dreng
jul 2007
Følger: 37 Følgere: 33 Hunde: 2 Emner: 370 Svar: 2.448
Herinde ved de fleste at det ikke bare er en hund :o)
apr 2006
Følger: 83 Følgere: 85 Hunde: 5 Emner: 253 Svar: 6.287
feb 2006
Følger: 70 Følgere: 139 Hunde: 7 Emner: 758 Svar: 27.199
Det i havde sammen var helt specielt, det er nemt at høre.
nej, de himmelhunde vil altid være i ens hjerter
okt 2007
Følger: 44 Følgere: 42 Hunde: 4 Emner: 44 Svar: 258
Kære Basse Himmelhund (lidt langt)