Dian`s historie... {{forumTopicSubject}}

ville lige fortælle jer alle den grusomme oplevelse min hund lige pt r udsat for...

Onsdag aften hjemme hos mig selv, startede d hele... Lige pludselig begyndte Dian at gå mærkelig og så rigtig skidt ud. Han ville ikke spise, og kom heller ikke af med noget, når vi var ude og gå... Tirsdag morgen bestemte jeg mig for at tage ham med på dyrehospital, for han var virkelig skidt. vi ankom og d blev vores tid hos dyrelægen. Dian havde tabt sig voldsomt og kunne næsten ikke stå - når han gik så slingrede han og var ved at falde - der var tydeligvis noget galt.. Dyrlægen mærkede på hans analkirtler og sagde at de var rigtig store og skulle klemmes ud - han fik noget beroligende til at sove på og så blev de klemt... han fik taget en blodprøve på ham og så fik vi ellers pencellin og smertestillende med hjem igen. Jeg var meget skepsis over at skulle have ham med hjem, for følte slet ikke dyrlægen havde hørt efter hvad jeg sagde. Han havde hverken mærket ham på maven eller taget hans temperetur - d var analkirtler - betal - og farvel....

Vi kom hjem og han var godt groggy og stadig rigtig skidt, men måtte jo bare se hvad der skete - da han senere prøvede at drikke vand kastede han d hele op igen... fredag morgen drak han lidt vand og jeg skulle give ham pillerne - 10 min senere kom d hele op igen og så turde jeg ikke mere - han blev omgående kørt til dyrlæge igen - dog et andet sted jeg brugte da jeg boede i en anden by - 40 km væk - han skulle IKKE ud til d andet sted igen...

vi ankom og de kunne straks se den var helt galt, han faldt bare sammen på gulvet og kunne ingen ting - han plejer at veje omkring 45 kg, men vejede nu kun 32 kg - d var bare gået stærkt... Dyrlægen sagde at han var nødt til at tage et røngten billede af hans mave for at se hvad d kunne være og ville så ringe når han vidste noget -

kl 10.39 fredag formiddag ringede han - d så IKKE godt ud... der var fremmedelegme i hans mave og måske havde han fået bughulebetændelse, men d kunne han ikke se før han fik åbnet ham... D sagde jeg selvfølgelig bare at han skulle gøre - 3,5 time senere kunne vi ikke vente på at høre hvordan d gik, så min mor ringede derud (Ville ikke kunne klare at få at vide at han var død) - dyrlægen var lige bevet færdig og d havde været en MEGET hård omgang for hunden - En halv tennis bold havde blokeret for d hele og til sidst kunne hans tarm ikke mere og var sprunget - de måtte fjerne 20 cm tarm - og så var der over 1 liter betændelse i bughulen - dyrlægen havde faktisk opgivet, da han åbnede ham og ville ringe til mig og sige at han ikke kunne redde ham, men så tænkte han at han skulle have en chance... Han havde osse fået 3 lliter vand i drop...

Nu lå han på opvågning og jeg ville gerne se til ham og d måtte jeg selvfølgelig gerne... Vi fik en kort snak med dyrlægen inden og han sagde d væreste ikke var overstået, d var nu Dian skulle kæmpe kampen og d hele ville komme an på hvor stærk han var eller rettere mangel på styrke... fik at vide at var jeg ikke kommet med ham, fredag formiddag ville han være død af sig selv inden søndag - jeg var i chok - har aldrig tudet så meget før...

Jeg skulle ind og se min basse og han lå på gulvet i hans bur med krave på - helt flad og slap - men da han så mig, så logrede halen..... der var jeg da helt færdig - Men rart at se ham i live og måtte bare håbe på d bedste - De ville ringe hvis der var d mindste og jeg kørte hjem igen... da jeg vågnede i morges havde jeg stadig intet hørt - og i dette tilfælde r intet nyt godt nyt, så jeg fik luftet den anden hund og så afsted kl 9 her i morges... dian havde d meget bedre - han var begyndt at knurre at folkene derude og d r gode tegn (han kan ikke lide fremmede, men var så syg at han ikke orkede) - Han havde spist dåse mad, drukket vand og været ude og tisse - og igen logrede han med halen og rejste sig op da jeg kom... jeg skulle stadig være klar over at selv om han var i bedring, kunne d stadig gå den forkerte vej - så d r ikke ovre endnu - Kan ikke se ham før på mandag, så jeg håber og krydser fingre for at min mobil forbliver stille.... d r så ufattelig tomt uden ham og diva (den anden hund) kan slet ikke forstå han r væk og r bare mut og trist....
den første dyrlæge har ikke hørt d sidste fra min side - havde jeg hørt efter ham, havde jeg midstet min hund inden i morgen - hvis han ikke kunne se den hund var dødsyg, så skulle han ikke have lov til at være dyrlæge, for d kunne selv jeg se....

Lige lidt tanker fra mig - og til Dian - vi venter på DIG!!!!!!