{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
2.111 visninger | Oprettet:

vildrede: arrig og psykisk syg hund {{forumTopicSubject}}

"Kort" og kontant:
Vores knap et år gamle pomeranian hund (lille race) Monty bliver hurtigt arrig hvis man vil kæle med ham eller tage ham op. Ligger han f.eks. på sofaen og små sover og man lige vil lægge en hånd på ham farer han op og enten bider ud efter hånden eller sin hale. I det hele taget når han bliver sur går det ud over hans hale og han løber rundt i ring, gør og viser tænder.

Derudover har han udviklet tvangshandlinger der går ud på at løbe rundt i stuen og gø samt grave i gulvet efter pletter reflekteret fra solen. På det sidste er endnu en tvangshandling dukket frem: Han går fustreret rundt og slikker gulvet hele tiden. Vi prøver at stoppe ham men han er som besat.

Vi har prøvet med et specielt halsbånd fra dyrelægen som skulle afgive beroligende dufte i en periode, men dette har ikke givet nogen større effekt.

Derud over har vi haft en adfærdspsykolog ude og se på problemet. Hun gav os nogle værktøjer til at få ham til mere at slappe af men det hjælper bare ikke på hans arrighed.

Vi ved ikke hvad vi skal stille op.
Vi føler vi ikke har fået fordelene ved at have hund(bla. kælen), men kun de sure tjanser som at gå tur osv. da vi har ikke haft mulighed for at binde os til ham når han ikke giver os lov til at komme tæt på.

Vi kender hans begrænsninger og ved hvad der tænder ham af, men gør barnet det næste gang vi får gæster?


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  vildrede: arrig og psykisk syg hund
  • #1   25. jul 2008 Hvor meget aktivering får han om dagen altså næsearbejde træning osv??

    Hvor mange gåture og hvor lange??

    Hvilke forhold levede han under de første 8uger.. Havde han nok menskelig kontakt??

    Har han altid været sådan elller er der sket noget siden det er kommet??

    Det er godt nok synd for den lille hund.. Det må jo være et helvede for ham ikke at stole på nogen:o(... Og siger slet ikke det er jeres skyld... Kan godt forstå det må være hårdt...

    Men måske skulle i arbejde længere tid sammen med en adfærdspsykolog??


  • #2   25. jul 2008 Jeg kan kun anbefale Anders Hallgrens bog "problemhund og hundeproblemer".
    Jeg kunne godt citere fra bogen, men jeg tror det er smartere i selv læser det da i er de eneste der er 100% sikre på dens opførsel i de forskellige situationer.
    Jeg tror den bog kan hjælpe jer.


  • #3   25. jul 2008 Er hunden blevet ckecket for smerte hos dyrlægen?

  • #4   25. jul 2008 checket smiley

  • #5   25. jul 2008 Når du har været ved dyrlægen så find en meget dygtig adfærdsbehandler, der kan støtte op på behandlingen i samarbejde med dyrlægen.

    Uden at kende til dig og din hund råd ;o)


  • #6   25. jul 2008 det er rigtig træls for jer at han har udviklet sig sådan - desværre avles der på nogle rigtig trælse stammer inden for pomserne -

    for nogle år side nedlage DKK alvsforbud på nogle bestemte stammer for at stoppe herkomsten af pomsere med et rigtig skidt temperament og avelige sygdomme. desværre kan opdrætteren jo stadig bruge hundene i avlen men bare ikke få papire hvis de er skrubel løse nok - jeg håber selvfølgelig ikke at han er af denne herkomst for så er i skidt stillet.

    men den alder han har taget i betragtning så syntes jeg bestemt at i skal give det lidt tid.

    for mig lyder det som om i har en ung og umoden hund der skal lære at begå sig. min pølse havde også en periode (ugly-perioden som den kaldes) hvor han bed i alt.

    hans tvangs handlinger er nok et større problem og for mig(og jeg er ikke eks) kunne det tyde på evt stess symptomer eller manglende aktivering.. husk på at pomseren er en sindsyg klog race som ligger i top 25 af den klogeste racer - så den kræver en del aktivering..

    lov mig at i ikke giver op -


  • #7   25. jul 2008 Vi har været hos dyrelægen flere gange med ham, de tører knapt røre ham i frygt for at blive bidt.. De mener ikke han har ondt.
    Det var igennem dyrelægen vi blev henvist til adfærdspsykologen.

    Mht. aktivering og motion så mener vi ikke han får for lidt. De dage vi aktivere ham meget, bliver han også træt og tvangshandlingerne går stort set over, men det er når han bliver træt hans arrighed er værst.

    Han har mere eller mindre haft disse problemer hele livet og angående stedet han blev opdrættet er vores senere erfaring at han ikke har fået den nødvendige menneskelige kontakt.

    Stress var blandt andet det adfærdspsykologen mente fremkaldte tvangshandlingerne. Vi mener godt at kunne få dem væk ved en masse træning og aktivering, men for os er det arrigheden der er det største problem.

    Vi synes bare at have prøvet alt og efterhånden brugt rigtig mange penge og kræfter på behandling osv. ikke mindst på vores tidligere hund som måtte aflives fra samme opdrætter.


  • Tine P
    Tine P Tilmeldt:
    jan 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 144
    #9   26. jul 2008 Hvis hunden ikke trives hos jeg, og i har prøvet de redskaber i har fået fra en adfærdspsykolog, så er der sådan set kun 2 muligheder.
    1: Giv hunden videre til nogle der har mod på at arbejde endnu mere med hunden end i har gjort, dog med det in mente at det kan stresse hunden, og den dermed kan få det værre.
    2: Aflivning. Det er ganske humant, og hunden kommer ikke til at vantrives nogle steder.


  • #10   26. jul 2008 altså med den overskrift ville jeg da straks sige aflivning...

    Men ved nærmere læsning kan jeg da komme i tvivl...

    Tvangshandlingerne vil jeg tro er de sværeste at komme af med. Det vil kræve en målrettet og konsekvent indsats, og at i tilpasser aktiveringen så hunden er træt og så vidt muligt ikke vil udføre de handlinger.

    Ang bideriet. Jeg vil tro flere oplysninger omkring jeres måde at holde hund på er påkrævet for at kunne vurdere om det er jer eller hunden den er gal med. Det er ikke ondt ment om jer, men skal i gå til hunden på en anden måde eller hvad ved jeg...

    Kom umiddelbart til at tænke på om i har fået tjekket hundens hørelse. Døve/svagt hørende hunde kan hurtigt blive stemplet som agressive, fordi de jo bliver forskrækket når pludseligt der er nogen som de jo ikke havde hørt komme.
    Og de kan godt vike som om de har halvdårlige nerver, når de sådan farer op "bare fordi man lægger en hånd på dem".


  • #11   26. jul 2008 I øvrigt vil jeg osse foreslå at i kontakter adfærdsbehandleren igen til en opfølgning. For åbenbart har de værktøjer i har fået endten ikke været brugt konsekvent nok af jer, eller ikke været nok til at løse problemet

  • #12   26. jul 2008 hans hørelse fejler ingenting.. reagere tit på biler og larm udefra :0)

    mht. om vi håndtere ham rigtigt så mener vi ikke vi gør noget forkert, vi havde en pomeranian før ham her og han var den sødeste hund.
    Det der er mærkeligt er at man kan sidde med ham og kæle og så lige pludselig ud af det blå kan han gå amok på ens hånd eller hale. Det virker faktisk som om det med arrigheden også er en tvangshandling på en eller anden måde.


  • #13   26. jul 2008 jeg har en veninde som har en pomser tæve der gør nøjaktig det samme.... og glem ale om at børste hende - det skal foregår med en grillhandske...

    hvor er det i har ham fra


  • #14   26. jul 2008 okey, interessant! hvad stiller de op med den?
    Nej vi børster heller ikke Monty, han går helt amok..
    Selv hvis man skal give ham halsbånd på bliver ens hånd bidt til blods.. i starten kunne vi ikke engang tage snor på ham, der måtte vi aflede han opmærksomhed for ikke at blive bidt..

    Vi har ham fra en opdrætter i Havdrup ved Roskilde..


  • #15   26. jul 2008 Havdrup?? Hvorfor måtte jeres anden hund fra samme opdrætter aflives??

  • #16   26. jul 2008 jamen de gør ingen ting - lever med det.. jeg har ingen problemer med hende her (passer hende ind i mellem) ved ikke hvad det er der gør det..

  • #17   26. jul 2008 Jeg villle måske anbefale nogle enetimer sammen med en træner og i samarbejde med en adfærdspsykolog.... Måske er det hele blevet til en meget dårlig vane.. Og det er lidt jer mod ham?? Bare et gæt... Måske skulle i have gang i noget samarbejde i form af noget træning det ville også styrke tilliden mellem jer og give ham mere selvtillid....

    Det er virkelig synd for ham og også for jer... Men tænk på hvordan hans liv må være.... Men ved godt det er hårdt, men prøv at tage det som en kæmpe udfordring og så arbejde med det....


  • Tine P
    Tine P Tilmeldt:
    jan 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 144
    #18   26. jul 2008 Hvor mange hunde-adfærds eksperter skal man udsætte hunden for før man stopper?
    Der har været en kyndig til at se på hunden, og det hjalp ikke. Hvorfor så slæbe den igennem flere møder med fremmede, samt nye opgaver. Det betyder jo endnu mere stress, som jvf første adfærdsekspert førte til flere uheldige hændelser.

    Holder stadig på, at aflivning er en human løsning.


  • Tine P
    Tine P Tilmeldt:
    jan 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 144
    #19   26. jul 2008 Hvor mange hunde-adfærds eksperter skal man udsætte hunden for før man stopper?
    Der har været en kyndig til at se på hunden, og det hjalp ikke. Hvorfor så slæbe den igennem flere møder med fremmede, samt nye opgaver. Det betyder jo endnu mere stress, som jvf første adfærdsekspert førte til flere uheldige hændelser.

    Holder stadig på, at aflivning er en human løsning.


  • #21   26. jul 2008 Jeg synes Aflivning skal være den absolut sidste udvej!!! Jeg holder på at med de fleste hunde hvis man bare arbejder med det, kan få en god hund ud af det... Jeg synes man skylder hunden det... Og nu har vi altså med en hund at gøre som ikke er særlig gammel... Så det ville da være tåbeligt at aflive sådan en hund før alt andet er prøvet...



  • #22   26. jul 2008 Vil gerne spørge om det samme som Mette (nu med hvalp)

    Derudover -jeg er ikke enig i at aflivning altid skal være sidste udvej og først når hunden er helt ude i tovene.
    Self skal alt der ikke fungerer ikke bare aflives. Men nogen gange er arbejdet med problemet større end ejer evner, og måske kan hundens problem blive værre af flytning -i så fald ser jeg ikke et problem i aflivning.

    Men jeg ville nok vende det med den adfærdsbehandler der allerede har været der til hunden. Som tidligere skrevet -en opfølgning på situationen.


  • #23   26. jul 2008 Sorry. Jeg har nu kigget i profilen for den hund, som du måtte aflive. Det havde jeg ikke før. Kan han have problemer med sine led? Kan det være en svaghed fra opdrætters side?? Du skriver at din forrige, meget unge hund, måtte aflives fordi han 3 gange kom til skade med sine ben. Jeg kan GODT forstå at I valgte at aflive hem. Men jeg sidder med en følelse af at forældredyrene måske avler nogle svage led videre til sit afkom? Og at han dermed kunne have problemer med sine led??

  • Tine P
    Tine P Tilmeldt:
    jan 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 144
    #24   26. jul 2008 Ulven: Der har været en adfærdskyndig på hunden uden hjælp. Denne mente endda at stress var en medvirkende årsag til dens udfald. En aflivning er ikke synd for hunden, tværtimod. Men at kaste den rundt til forskellige "trapeuter", eller nye ejere, og dermed stresse hunden endnu mere, er noget den KAN lide overlast af.

    Ulv: Hvor mange mennesker (og hvor mange gange) skal en hund min. bide, og hvor mange forskellige "terapeuter" skal man forsøge sig med, før man afliver en hund?


  • #25   27. jul 2008 Nu kan jeg ikke lade være med at blande mig, sidder og bliver helt harm over at der er en der kun kan forslå aflivning. Ærligt man afliver ikke en hund bare sådan lige og da de har prøvet at aflive en er det nok ikke lige den metode man tyer til igen, da det var en enorm og stor beslutning, men en nødvendighed for at tilgode se hundens bedste.

    Jeg er "mormor" til Monty og jeg elsker den hund og der er meget godt i ham og ingen tvivl han elsker sine forældre, han ligefrem søger efter dem, hvis de ikke er inde for syne og er glad og lykkelig når han ser dem.

    Monty er en DEJLIG hund der som Karina skriver har en til tider noget mystisk adfærd, men han er en glad og dejlig hund og der er ingen tvivl om at de aktivere ham, ja jeg er lige ved at sige at de bruger mange flere timer på ham, end mange andre gør, så det er ikke noget med at der ikke bliver trænet med ham, men selv træning kan indimellem bare ikke løse problemet sådan lige på stående fod. Der er brugt utrolig mange penge på alt muligt og der bliver ihærdigt forsøgt at finde noget der hjælper. Det har intet at gøre med at han ikke har det godt hos dem, for han er sådan, uanset hvor han kommer hen.

    Problemet med Monty er at han ikke kan finde ro, alt skal der følges med i og det er uanset hvor træt han så end er, han kan ligge og være ved at falde i søvn, eller ligge og sove og bare den mindste lyd, får ham til at reagere og så er det at han bliver sur på halen. Der er ingen tvivl når han bliver sur, for ørerne ligger helt tilbage og han knurer.

    Jeg tror personligt at han har manglet den menneskelige kontakt derfra hvor han kommer. Jeg har ikke det indtakte tal, men jeg tror ikke jeg overdriver, hvis de havde omkring 20-25 hvalpe samtidig med de havde ham og ja så er det vel ikke menneskelig muligt at give dem den rette kontakt, selvom de alle levede i stuen, haven, køkkenet, hvor der færdes mange voksne og børn.

    Karina havde nok heller ikke valgt en hund derfra, hvis det ikke var fordi de fik den som erstatning for den de måtte aflive pga en medført sygdom og når man har betalt mange penge for en hund og bliver tilbudt en ny, så tager man imod tilbudet og der var jo heller intet galt med den forrige hunds psyke, den var simpelthen så dejlig.

    Er sikker på at der nok skal findes en løsning på Montys problem, men det tager åbenbart bare sin tid, før vi får fundet den rette, men jeg har stadig troen på at det nok skal lykkes vi giver ikke op og han skal havde en chance, for i bund og grund er han dejlig, vi skal bare kunne stole på ham og hans underlige adfærd.

    Karina opgiv ikke håbet, det skal nok lykkedes.

    Tilsidst tillykke med de 20 idag vi ses senere. Knus mor


  • Tine P
    Tine P Tilmeldt:
    jan 2008

    Følger: 1 Emner: 4 Svar: 144
    #26   27. jul 2008 Lene: Din datter giver i sine indlæg selv udtryk for at Monty bider til blods. Og det (udfra indlæggene) virker ikke som om det bare er en markering han kommer med, med derimod et angreb. Hun er også nervøs for det skal gå ud over et barn.
    Allerede nu er der lagt meget arbejde i ham, men problemerne er der stadig. Og som du selv er inde på, har han ikke haft en god start på livet. Så hvad er der galt i at aflive en hund der ikke har det godt?

    Hvor længe, og hvor meget, skal man lade hunden gå igennem før den får fred?

    Har selv haft en aggresiv hund, og den blev aflivet uden tøven, selvom den var højt elsket. Jeg kan bedre leve med at aflive en hund, end jeg kan med viden om at min hund kan skade andre.


Kommentér på:
vildrede: arrig og psykisk syg hund

Annonce