Farvel kære Bolette - du min øjesten {{forumTopicSubject}}

Det hjælper mange gange at få det hele på skrift. Jeg ved mit indlæg er langt, og jeg håber bare med mit indlæg at fortælle hvor ked af det jeg er. Jeg har tudet siden i går.

Jeg er helt knust, men kunne ikke gøre mere. I går kørte min kære mand af sted med Bolette. Jeg har tudet, fordi jeg har været nødt til at træffe en meget svær beslutning. I mere end et år har jeg kæmpet for at få Bolette til at falde ind i flokken, og det må jeg konstatere er slået fejl. Hun kan ikke med Bianca, og hvor mange slagsmål de har haft i tidens løb, har jeg ikke tal på. Det er åbenbart 2 piger med lige stærke sind, så ingen af dem vil bøje af, så derfor slås de ”på liv og død”. Selvfølgelig ikke hele tiden, men det ligger og luer under overfladen hele tiden. Igen i mandags gik det galt, og det kostede mig en stivkrampevaccination, fordi jeg blev bidt i armen og hoften, i mit forsøg på igen at skille dem ad.

Puha, det er hårdt. For hun er en livsglad pige, men kemien med Bianca rækker ikke til, at jeg kan forsvare det mere. Vender jeg den om, så har Bolette fortjent at være et sted, hvor hun ikke skal slås med en anden tæve. Det kan man ikke byde nogen hund. Bianca er mit første valg. Men Bolette har lige så stort en plads i mit hjerte, men jeg kan ikke have dem begge, derfor trak Bolette pt. det korteste strå.

Jeg har ikke fortalt ret mange om mine problemer med mine 2 piger, fordi jeg har troet på at det nok skulle blive godt engang. Men det må jeg så konstatere at det gør det ikke. Bolette bliver snart 2 år, og det har været galt siden hun blev kønsmoden.

Bolette er nu hjemme hos sin opdrætter, Siff. Da jeg i tirsdags fortalte om slagsmålet, bad hun mig komme med hende, for hun frygter der kan ske noget med hvalpene, når de bliver født. Vi skal nu i fællesskab finde et nyt hjem til hende. Lige nu overvejer Siff om hun skal beholde hende. I hendes flok kender Bolette rangordenen, og indfinder sig med det. Nok fordi at førertæven er endnu stærkere end Bolette.

Hun mangler nu – hendes glade sind og glæde ved alle ting, undtagen Bianca. Baloo var hendes bedste legekammerat, gad vide hvad han tænker. Men at kunne lukke Bianca og de 2 andre ud i morges uden knurren og ballade, det vejer meget højt.

Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at jeg skulle komme i den situation. Men det kom jeg, og jeg kunne ikke blive ved at lukke øjnene længere. Men det er så forfærdeligt at skulle sige farvel til sin lille pige. Bolette – du vil blive savnet meget højt. Jeg elsker dig, tilgiv mig for at gøre som jeg har gjort.