lømmel på afveje (sjov historie) {{forumTopicSubject}}

Syntes lige jeg ville dele denne lille her bagefter lidt sjove historie omkring det at have en "sød" og "lille" muttedreng på 1½ år (læs værste lømmelalder)

Vi var ude mandag aften for at gå med Chunta drengen. Vi kender en skov langt væk fra alt og alle som vi bruger hvor vi slipper Chunta for at få ham til at gå over træstammer osv. (bare for træning)
Dette er et ugentligt ritual som plejer at gå fantastisk fordi Chunta bliver top motiveret af skyggen af mad og hans balance er super og han syntes det er sjovt! Jeg syntes personligt at en skov med en masse væltede træstammer er perfekt til træningen
Nå men min søde lille teenager hund bliver sluppet og det forløber fint som det plejer. pludselig stopper han op, rejser øree og ser meget interesseret ud. Inden vi ser hvad der sker løber en hare og væk er Chunta!
OK mutte på afveje, han styrter af sted og vi kan kun stå og se på et par bagudstrittende bagben og lidt støv efter skovbunden rejser sig.
Nå men vores kære mutte som har haft seperationsangst er jo meget mor og far glad så det plejer ikke at tage mange sekunder før han er tilbage bag os igen. Dog ikke denne gang, også bliver vi meget urolige. Han er bare væk inde i skoven og vi bliver selvfølgelig bange, hvad kan rovdyret og finde på, derfor går vi på opdagelse inde i skoven for at finde den hund som pludselig har fået selektiv hørelse (han kan ihvertfald ikke bruge ørene til at høre os)
Efter ca 15 min finder jeg ham stående inde blandt nogle grantræer, gnaskende i noget, han kigger op ser mig og begynder at rulle sig. Underligt så jeg går ind og tager fat i ham.
Ud får jeg så en lækker mutte smurt ind i dyrefæces (læs ildelugtende dådyr afførring) stinkende ud af munde og i tro om at han er den største jæger i hele verden.
I snor med den ulydige hund, han får ikke mere frihed når han er så ulydig, og alligevel hoppede han rundt efter hoppende blade hele turen tilbage til bilen.
Dog skal det lige siges at han var ikke så kæphøj da han blev smidt under bruseren for at vaske det ildelugtende af hans pels.

For det ikke skal være løgn så dagen efter var vi ude at gå. Nu fik han ikke lov at rende fri, men gik i en flexline.
Han havde bestemt ikke glemt jægeren og hoppede ind i blade og græs flere gange.
I et uopmærksomt øjeblik for han afsted og rev simpelthen snoren ud af hånden på mig. Jeg løb efter og finder ham stående med halen af en mus ud af munden og en mærkelig pivelyd kommende ud af munden på ham.
Jeg tager fat i hans halsbånd og siger Chunta SLIP! han slipper musen, den ryster på hovedet (lidt oversavlet) og løber ind i buskene.
Behøve jeg fortælle at han gik hele vejen hjem med halen højt og hovedet endnu højere Ihh en stolt mutte, med en lidt flov mor