Jaja - hund nr. 4 var ik langt væk {{forumTopicSubject}}

I går fik jeg en melding om at min venindes gamle hund, nu igen var til omplacering. Når jeg siger gamle hund, taler jeg om en hund på 1 år. Min veninde og hendes kæreste magtede ham ikke dengang og gav ham til genboen efter blot et par måneder (jeg var enormt vred på min veninde over det)- de havde lige mistet deres hund og var blevet meget glad for Blackie som han hed. Det gik fint for en tid - men Blackie er en stor og aktiv blanding der skal aktiveres for at fungere. Han er samojede/Karelsk bjørnehund/flatcoated retriever. Og efter en tid hos familien synes de han blev for stor (det kunne de ha sagt sig selv) - Blackie blev derfor mere eller mindre lænkehund ude i en sandbunke bag huset. Han var inde om natten men det var det.
Da min kæreste hørte den historie blødte hans hjerte ligeså meget som mit. Vi tog ned og så til ham. Der stor han så, en høj sort flatcoated lignende hund og galpede i en kæde. Hårene på halsen var slidt af, af det for lille og billige halsbånd og trækken i kæden. Han skreg på menneskelig kontakt og var noget så snaksaglig. Vi tog en snor på ham og selvfølgelig trak han afsted da der endelig skete noget. Vi tog ham med over i venindens have for at iagtage ham uden remme og kæder for en tid. Han var så god omkring hendes børn og om os.... Så jo. han flyttede med oz hjem i går aftes og blev introduceret for de 3 andre - det gik ret fint men han virker helt overvældet af de kæl og klap samt nye legekammerater. Han hedder nu Toke og går et helt nyt liv i møde, med kærlighed, tid til ham og ikke mindst træning - han er en lynende intelligent hund så glæder mig helt til at komme i gang med ham. Forude venter også en kastration og en chip - tænk at man ikke har chippet sin hund på 1 år.. nogle folk er og bliver da bare uansvarlige!

Men nu har jeg da fortalt historien