At have en døv hund... {{forumTopicSubject}}

Jeg har længe haft en idé om engang at få en døv hund.

Tanken tiltaler mig af flere grunde:
Jeg ville finde udfordringen og træningen meget interessant og givtig og føler mig veludrustet til jobbet.
Jeg ville gerne redde en hvalp, som ellers formentligt bliver aflivet.
Det føles "rigtigt" - naturligvis svært at forklare, men jeg kan nærmest se denne hund for mig på en anden måde end så mange andre.

Vil dog understrege, at det er en seriøs idé og vil blive en velovervejet beslutning - ikke en "tuttenutte pladder fare ud og være sååådan en helgen som redder en lille pusserhvalp uden at tænke sig gevaldigt om".

Mit spørgsmål er så:

Vil man realistisk set kunne få en god, stabil, fornuftig hund, som er tryg og solid i alskens forskellige situationer? Jeg er ikke i tvivl om, at man kan lære den en masse. Men kan man "hærde" den til ikke at blive angst i uvante omgivelser? Over for andre hunde, børn der pludselig farer hen, folk der kommer bagfra og opfører sig tåbeligt, generel hurlumhej, stress og jag, at andre hunde reagerer på ting, den ikke kan høre, o.s.v o.s.v.?

Den vil jo unægteligt få nogle forskrækkelser i og med, den ikke kan høre, at ting er på vej.
Jeg kunne også forestille mig, at den ville have et øget behov for at "holde øje" med omgivelserne.
Og hvad, hvis den nu oven i købet skulle ske at være lidt usikker anlagt?

Vil den kunne lære ikke at være for meget på vagt og ikke at stresse? Vil den kunne fungere som en normal, afbalanceret hund?

Under følgende forudsætninger:

Det bliver en tæve, som vil blive steriliseret.

Jeg vil få hunden fra hvalp, fra en anerkendt opdrætter og med stamtavle (jeg hælder i høj grad til DKK). Jeg vil alliere mig med opdrætter og sikre mig, at denne er indstillet på at hjælpe med at starte en særligt omhyggelig socialisering og tilvænning til ovennævnte "forskrækkelser".

Jeg vil selv socialisere hunden overordentligt omhyggeligt og vænne den så godt, jeg kan, til uventede berøringer, travle steder, hunde-uvenligt kropssprog, børn o.s.v. samt naturligvis andre forskellige hunde.

Hunden vil blive aktiveret og stimuleret og endvidere trænet efter alle kunstens regler i lydighed m.m.

Den vil få en fornuftig leder samt et roligt hjemmemiljø.

Der vil naturligvis blive anvendt positive metoder og hunden vil blive trænet efter "klikker"-principper.

Det bliver ikke aktuelt før min anden hund er helt moden og parat til at være en ekstremt positiv rollemodel. (Han har i øvrigt også et meget omhyggeligt hundesprog.)


Hvad er jeres tanker og evt. erfaringer? Er der noget, jeg overser, skal være mere obs på, gøre endnu mere omhyggeligt el.lign?

På forhånd mange tak.