{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.005 visninger | Oprettet:

Den svære beslutning... {{forumTopicSubject}}

Nu har vi jo i et godt stykke tid haft problemer med vores yngste. Dalton...
han har været meget usikker og ikke til at trænge igennem til. mht til opdragelse.

pludselig begyndte han at få nogle anfald der mindede om ticks, hvor hver gang han lagde sig til ro, begyndte hans hoved at rykke frem og tilbage. Hu Hej og afsted til dr dyr kl bæ om natten...
og så kom den.... dyrlægen mener at dalton har en hjerneskade....
er det ikke den besked man altid frygter at få....??

og nu står vi så med beslutningen... skal/skal ikke...
vi har prøvet at veje alle ting op mod hinanden men det gør det sq ikke nemmere....

jeg har altid holdt på at når hunden ikke er glad mere, er det bare det, så er den ikke længere.
men men men... når man kigger på den lille lalleglade ballademager, der render rundt og logrer stort set hele tiden, er det sq ikke nemt smiley

han forstår simpelthen ikke at det er forkert at være urenlig, at bide ting i stykker og alle de andre ting han nu render rundt og laver... han er så glad og har et hjerte af guld.....

tror egentlig bare at jeg skulle af med det, men kunne godt tænke mig at høre hvad i ville have gjort?

det skal så lige siges at han fik noget beroligende af dr dyr og piller til et par dage, og siden har vi ikk set noget til de anfald.


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Den svære beslutning...
  • #1   5. feb 2008 Jeg ville tage den svære beslutning, hvis hjerneskaden er til gene for hunde. Ved ikke hvor slemt det er, men hvis den skal have meget medicin resten af dens liv f.eks mener jeg ikke at det er værdigt. Hvis i føler at i har tid og overskud til at have ham, da det jo sikkert kræver noget mere, end hvis han havde været "normal". Som sagt skal hunden have et værdigt liv. Det vil altid være en svær beslutning, men jeg tror egentlig aldrig at man er i tvivl om, hvis tiden er kommet. Føl med hjertet.

    Føler virkelig med jer. Håber det bedste.


  • #2   5. feb 2008 Hvor er det bare synd for Jer. det er aldrig nemt at skulle tage en sådan beslutning. Nu er jeg ikke dyrlæge, og heller ikke specielt klog på hundeadfærd i forbindelse med hjerneskade.
    Men jeg prøvede da Dino var 9 mdr at han fik et epilepsi lignende anfald. Han gik fuldstændig amok efter sin rystetur....
    Han kom på Landbohøjskolen, og blev CT scannet. En membran i hjernen var sprunget....
    Når en hund fuldstændig går fra snøvsen, så ender den i sit ulve mode- det er jo kun instinkterne der kan beskytte hunden i sidste ende.
    Det lyder som om du har truffet din beslutning. Giv ham en god sidste tid, så har du også mulighed for at sige pænt tak og farvel.


  • #3   5. feb 2008 Puha..Det er altid så svært at tage en sådan beslutning smiley
    Tror du har et meget godt udgangspunkt,det med når hunden er glad,det har jeg gjort med min.Jeg kan ikke give dig noget godt råd desværre,men du kender hunden og du skal nok ende med at tage den rigtige beslutning,det er jeg sikker på..


  • #4   5. feb 2008 ja han kræver rigtig meget af både min mand og jeg.... og af jesse fordi han ikke opfatter når jesse siger fra... og det er jo også synd...
    vi har snakket om at en hundegård måske ville kunne klare en del af problemerne. i hvertfald dem med at være alene, men ved ikke om de kan affinde sig med det, da det jo ikke er noget de er vant til...

    og et eller andet sted (ikke for at lyde hård) er vi nok mere eller mindre nået til det punkt hvor vi overvejer om det er for dyrt både økonomisk og psykisk for os...

    men man kan jo ikke lade være at tænke... VI valgte ham, og ikke omvendt. og hvis han var et barn, ville situationen være helt anderledes. han minder mest om.... hvad skal man sige en lille "mongol"... evigglad, kærlig og smilende, og var det et menneske..... hmm...... den dårlige samvittighed nager sq en hel del... smiley


  • #5   5. feb 2008 Tine: Nogle mennesker sender også deres børn væk, hvis de har hjerneskade eller er mongol, fordi de ikke kan klare det, de bliver jo så bare ikke aflivet.

    Tror du ikke at en hundegård vil forvirre den, når den ikke er vant til det?

    Men ja, jeg kan helt klart godt forstå, hvis det hele vokser jer over hovedet.

    Kan godt forstå at i har dårlig samvittighed, men jeg er sikker på, at i træffer netop den beslutning, der er bedst for jer og jeres hund:-)


  • #6   5. feb 2008 tine H
    Den dårlige samvittighed , skal du ikke ha' , det er jo ikke din skyld.
    Kun i kan tage den rigtige beslutning i ved hvornår det er nok.


  • #7   5. feb 2008 Hvorfor får I ikke foretaget en scanning af hans hjerne, således at en korrekt diagnose kan sættes, istedet for at dyrlægen kun gætter sig frem.

  • #9   5. feb 2008 tusinde tak helle....

    gitte- det har vi overvejet. og gør det stadig.... vi har en meget dygtig dyrlæge, og vi kunne jo godt selv se det, den dag vi var derude... der var ingen reaktion fra hans pupiller overhovedet hvilket betyder at der er et eller andet der glipper oveni bøtten på ham smiley og alle tegnene har jo også været der i hverdagen.... man ser dem vel bare ikke når man helst ikke vil smiley


  • #10   5. feb 2008 Uhh kan godt huske hvordan det var for 3 uger siden da vi beslutted at JoJo ikke skulle mere... det giver kæmpe tude tur og klump i halsen at læse dit indlæg!!!

    Lige meget hva du beslutter så husk at DU ikke svigter hunden og at han altdi vil elske dig ubetinget hva enten du vælger det ene eller det andet!!!

    Der efter så tænk på om det er det liv du ønskede for dig og hunden? er det værdigt? (ja mennesker får også nogle gange børn med hjerneskaber og heltærligt de elsker deres børn men VED (har en veninde hvis søster er det) at de også nogle gange ville ønske hun fik fred, da hun intet opfatter og kun kan småting) Så husk her har du muligheden for at given en stakkel fred og muligvis vil han have det beder der hvor han kommer hen, uden anfald og usynlige smerter!!

    Det er den sværest beslutning at tage, når man snakker hunde!!!

    Men ville du byde andre det live din hund på sigt måske får?? med anfald og mulige forværelser med tiden??


  • #11   5. feb 2008 Nok så dygtig dyrlæge, er det IKKE korrekt at stille en diagnose ud fra det kliniske, og da slet ikke diagnosen hjerneskadet.
    Jeg ville bestemt lade tvivlen komme hunden til gode, og så få den undersøgt rigtigt.


  • #12   5. feb 2008 min elskede lille jack russel terrie Samson, sprang op ad et plankeværk for 6år siden, brækkede lårbenet og fik en hjerneskade, (væske i hjernen) vi fik ham ordnet, men havde jeg vidst i dag hvad vi skulle igennem, så havde jeg givet ham fred dengang, han blev mere og mere sær, fik små anfald og havde i perioder ligesom angstanfald, bange, kunne blive bange for dagligdags lyde eller rasende på dem, da han en dag i september farede i hovedet på Møffe, måtte vi tage den svære beslutning, og nu bagefter, sikke en lettelse, jeg elskede den lille fyr, men hans sygdom styrede hele vores liv, vi skulle hele tiden være på vagt, men da jeg havde taget beslutningen og vi var hos dyrlægen, sprang han selv op, lagde sig, og ligesom smilede og sagde tak, vi ses, og jeg tror også at det var rart for ham at få fred
    og han nåede at blive 12år


Kommentér på:
Den svære beslutning...

Annonce