{{ getTotalHits() | thousandNumberSeperatorFilter }} resultater Filter
{{group.groupName}}

{{ group.groupName }}

Medlemmer: {{group.memberCount}}
Forside Forum Medlemmer Annoncer {{ group.itemMoreItems }}
1.272 visninger | Oprettet:

Vil du ha’ en Amstaff {{forumTopicSubject}}

Så gør hunden den tjeneste at foretage lidt benarbejde og selvransagelse inden et evt køb.
-Læs tonsvis af bøger og relevante internetsider om racen før du anskaffer dig din første hvalp.

-Opsøg og udspørg så mange som muligt, der har erfaring med racen.
-Køb kun din Amstaffhvalp af en respekteret dansk registreret kennel.

-Vær ærlig overfor dig selv. Har du lyst til at ofre al den tid, en hund kræver for at trives og udvise harmonisk adfærd?

-Se godt på din økonomi. Har du råd til at holde hund de næste 10 – 14 år? En hund koster MEGET mere end blot købsprisen.

-Undersøg om du med 100% sikkerhed må have hund, hvor du bor.

-Læs og lær en masse om hundeadfærd

-Læs og lær en masse om, hvad der kræves af dig, for at du kan være en kompetent leder for din hund.

-Vær bevidst omkring hvilken type hund, du har valgt og lev op til dit ansvar – HELE hundens liv.

Og sidst men bestemt ikke mindst!
-Bliver du afvist som hvalpekøber hos en respekteret dansk registreret kennel, bør du overveje meget grundigt, om du faktisk egner dig til at eje en Amstaff.
En ting er at ønske sig en Amstaff. Noget helt andet er, om du også kan leve op til de krav, hunden vil stille til dig.
Hvis du har så stor kærlighed til racen, at det er den eneste hund, du ønsker dig, vil den største kærlighedserklæring måske i nogle tilfælde være, at du erkender, du ikke besidder, hvad der kræves for at give hunden et optimalt liv og lader det blive ved en drøm.

PS: Grunden til, jeg specifikt skriver, du bør købe hvalp hos en RESPEKTERET DANSK KENNEL, er at man i Danmark gør et intenst arbejde for kun at avle på hunde med et solidt og roligt temperament. = En god familiehund.

PPS: Ovenstående gælder selvfølgelig også før købet af enhver anden hund(erace).


Spar penge på din forsikring

Kommentarer på:  Vil du ha’ en Amstaff
  • #1   15. dec 2007 Maja

    Det skal den fordi det meget tit er netop den race unge mennesker går galt i byen med fordi de anskaffer den uden at ha' tænkt det grundigt igennem.


  • #2   15. dec 2007 Hvorfor er det lige Amstaffen der altid nævnes i lignende tråde? Er nysgerrig - håber det er okay!

  • #3   15. dec 2007 Enig! smiley Ja, det burde gælde for ALLE hunderacer, og det skriver hun jo også selv, men en amstaff er altså en stor mundfuld at starte ud med og fordi den har så dårligt ry i forvejen er det endnu vigtigere at man overvejer at anskaffe sig sådan en!

  • #4   15. dec 2007 Majken

    Se op ;O)


  • #5   15. dec 2007 Maiken ~ ønsker baby-miraklet kommer til os ~
    Undrer jeg mig også tit over, de har self ret i at der er mange unge der køber Amstaff, som mig, men jeg gjorde det fordi jeg har haft en før, og savner ham meget, og ville ikk have en anden race, også faldt jeg over Cassii herinde. Love at first sight (:


  • #6   15. dec 2007 C E: Kan ikke finde svaret ovenover?! Synes jo ligesom der er mange andre racer end lige netop staffen som kræver mindst lige så meget?! Er jeg ramt helt ved siden af?!

  • #7   15. dec 2007 Jeg ville skide gerne ha en amf, rotte eller dobber.. Jeg synes de er så evindelige flotte..

    Men en lille pige som mig på 165 høj har ikke en ærlig chance for at holde sådan en hvis den får en hjerneblødning og vælger at angribe..

    Synes jeg har svært nok ved bare at holde min Beagle (de to gange hun har været hidsig)


  • #8   15. dec 2007 Majken

    "Det skal den fordi det meget tit er netop den race unge mennesker går galt i byen med fordi de anskaffer den uden at ha' tænkt det grundigt igennem."


  • #9   15. dec 2007 C E: Okay... Synes nu der også er andre racer, de unge vælger, men ja, staffen er der mange der vælger smiley

    Desuden skal det lige tilføjes, at jeg er enig med dig - bare for en god ordens skyld smiley


  • #10   15. dec 2007 Maja

    Der står da ikke noget om at man skal gå til trænig 25 timer om ugen.

    Der står bare at man skal være indstillet på at bruge "den tid en hund kræver"....


  • #11   15. dec 2007 Jeg har altid haft hunde. Jeg elsker hunde og er ikke bange for hunde. Jeg har været hundeinstruktør i 15 år. MEN jeg ville aldrig købe en amstaff. Ikke fordi jeg har noget imod amstaffer, men fordi mit temperament og engagement ikke passer til en amstaff. Det er derfor jeg har valgt en lab. Den passer til det, JEG skal bruge den til:-))

  • #12   15. dec 2007 Maja F

    Hehe.. Hvordan skal man skrive det når de pludselig bliver hidsige smiley


  • #13   15. dec 2007 Mette

    Nøjagtigt samme grund har jeg engang givet for IKKE at ville ha' en Amstaff.

    Og straks blev jeg svinet fordi "jeg hader Amstaff".

    ;O)


  • #14   15. dec 2007 Amstaffen er en af mine yndlingsracer og kunne sagtens finde på at købe mig en senere i livet! Men ikke nu... Den passer ikke ind i min livsstil. En ambull er self. også en stor mundfuld og mange synes heller ikke det er en begynderhund, men da jeg sammenlignede de to racer med hinanden synes jeg stadig, at ambullen passede langt bedre ind i min livsstil end amstaffen. Jeg træner med Samson, ikke fordi han er en ambull, men fordi han er en stor hund og jeg er en lille pige:) - jeg tør simpelthen ikke andet..

  • #15   15. dec 2007 Maja

    Min hund bliver "trænet" 24 timer i døgnet.

    Hvor kommer pelspleje ind i billedet ?????


  • #16   15. dec 2007 C E:

    Ja, men nu var jeg hurtig og afværge det ved at skrive at jeg ikke har noget imod amstaffer.....*GG*


  • #17   15. dec 2007 Skal lige ud med vufferne....

  • #18   15. dec 2007 Michelle S

    Lige meget hvor go en hundeejer man er, kan man ikke vide sig 100% sikker på at ens hund ikke kan finde på at angribe..
    Der kan være rigtigt meget der spiller ind..


  • #19   15. dec 2007 Maja F

    Alle racer.. Jo større tænder jo større skade..
    Vil da heller bides af en papilon end en GD..

    cecilie J

    Kender det godt.. Min barndomshund angreb mig da jeg var 5 smiley


  • #20   15. dec 2007 Godt og velskrevet indlæg, min applaus..! *s*

    Håber det kan give lidt stof til eftertanke, med DBA, Markedet og alle de problemer der er årsag til de er landet dér, i mente..
    Ganske tragisk at opleve en så mange eksemplarer af en enkelt race skal have SÅ kummerlig en skæbne !
    Trist.



  • #21   15. dec 2007 Michelle S

    Jeg ville for en måned siden ha svoret at jeg kendte min beagle til punkt og prikke. Da min kæreste åbnede døren for at gå ud med skrældet farede hund ned og angreb en hund der gik dernede..
    Hun havde ingen chance for at ha set hunden inden men hun vidste den var der..

    Det skete heldigvis ikke noget med den anden hund..

    Jeg har i Tinkas tre år Altid gået løs med hende og der har aldrig været noget..


  • #22   15. dec 2007 Måsser

    Ja ikke, det kom bare lige til mig *sss*

    Men altså, dfette er ikke en jeg-hader-Amstaff-tråd, for det gør jeg bestemt ikke.

    Bare tag det som en opfordring til alvorlig eftertanke INDEN i kaster jer ud i projekt-Amstaff *ss*

    Og så er der vist film-tid.

    Evt. klager behandles når kontoret åbner igen i morgen ;O)


  • #23   15. dec 2007 Jeg syntes også at det er fint skrevet smiley Og mener også selvf at det gælder alle hunderacer..... men som en af jer skrev, man kan aldrig vide sig 100 % sikker på at ens hund aldrig ville kunne få en brist og angribe, det er jo ligesom de mennesker som bor med deres elskede pludselig får en psykose og slår hele familien ihjel... smiley Man er aldrig sikker på noget, men kan gøre meget for selv at forebygge.... eks. ved træning med hund osv...

  • #24   15. dec 2007 cecilie J

    Av for den da ! Hvor længe er det siden..

    Min bed mig i låret.. Her 19 år efter har jeg stadig et synligt ar..


  • #25   15. dec 2007 Michelle S

    Hvordan vil du så forklare at Tinkas angreb ??
    Vi mødes med masser af hunde hver dag da vi har et hundeområde lige ved siden af hjemmet.. Vi bliver snildt 11-12 løse hunde der render rundt og leger..
    Vi har i 2½ år gået til træning hver eneste uge..

    Jeg er selv på bar bund og en logisk forklaring ville give mig fred i sindet smiley


  • #26   15. dec 2007 Michelle S

    Tinka er også vandt til at jeg kan gøre alt ved hende.. Vil jeg pille hende i måsen glor hun dumt på mig.. Hun er ikke bange for brag og høje lyde..
    Hun kan dog ikke li lugten af venteværelset hos dyrlægen, men selve dyrlægen er okey ;p


  • #27   15. dec 2007 CE - Fuldstændig enig.

    markedsannoncerne taler for sig selv.

    Og ja stod det til mig skulle amstaff uden tavle ulovligøres, således at disse hunde med tavle og ville have en naturligt højere salgspris, der sorterede impulskøberne fra.


  • #28   15. dec 2007 Michelle S

    Heh.. Det er deb bedste teori, men hvornår kan man så sige at en hund angriber ??


  • #29   15. dec 2007 Charlotte:

    Jeg tabte lige tråden. A hvad ?? (Har ikke sovet siden fredag kl otte om morgenen.. Skal lige ha det skåret ud i pap)


  • #30   15. dec 2007 Michelle S

    Ifølge kæresten løb hun direkte ned for at bide..
    Min mentors mening er også at hun følte sig truet..

    Jeg er stadig lost med hvornår en hund så angriber..

    På et andet tidsunkt ville jeg ha sagt at en schæfer angreb Tinka, men fra ejerens side kunne hunden ha følt sig truet og så er det jo forsvar..
    Hvor er grænsen der deler angreb og forsvar ?


  • #31   15. dec 2007 charlotte:

    Ahhh... Jeg snakker hunde generalt smiley

    (Den med mennesker var et lille sidespring og lige min hund var en lab)


  • #32   15. dec 2007 Michelle:

    Ja i det tilfælde er jeg da jeg ikke var tilstedet til at kunne se det.. (Hvis det stadig er kærestens oplevelse vi ser på)


  • #33   15. dec 2007 Michelle S

    Heh.. Hvad gjorde Tinka så? Angreb eller forsvarede sig/min kæreste?
    Den anden hund prøvede at komme væk..
    Bliver Tinka angrebet stikker hun af.. Og gerne hen til hendes mennesker..

    Jeg har snakket med den anden ejer.. Ringede til hende om aftenen for at hører hvordan hun og hunden havde det..


  • #34   15. dec 2007 <b>en amstaff (som vel at mærke kommer ud og blir socialiseret) kan med alle andre hunde uden den går til angreb.</b>

    Wauw .. sikke en hund den er sådan en Amstaff


  • #35   15. dec 2007 Michelle S

    Ja alsolut.. Var det sket noget havde jeg også gjort hvad jeg kunne for at den anden hund skulle få det godt igen. Ingen tvivl..
    Er mere end lykkelig over at der ikke skete noget..


  • #36   16. dec 2007 Godt indlæg CE... desværre er det jo lidt svært at trænge igennem med budskabet, når der er så mange <i> erfarne </i> ejere herinde - af hvalpe og unghunde fra 2006/07 !! smiley

  • #37   16. dec 2007 godt indlæg ja smiley

    er enig med CE, Charlotte og Lars (sorry jer jeg evt har overset med samme mening)


  • #38   16. dec 2007 Jamen, jeg er bare (igen) ganske målløs over den uvidenhed visse ejere af disse racer præsenterer i denne tråd. En amstaff/staff/ambull/presa o.l. er jo IKKE en nem, letopdragelig race som kan med alle andre hunde, hvis bare de socialiseres. Det bekræftes gang på gang af (seriøse) ejere, opdrættere og trænere, som har formået at holde hundene i en længere årrække... de hvalpe og unghunde, der er på (alt for) mange folks profiler herinde, giver jeg ikke en s*** for udtalelser om. Når nogen sidder og udtaler sig som erfarne ejere, og næsten gør de racer til en labrador, mens de selv kun har erfaring med en eller flere hvalpe, så er der simpelthen noget helt galt! Det er jo efter min mening, nærmest respektløst, at nægte at indse sin egen hunds ophav og potentialer - gode som dårlige!

  • #39   16. dec 2007 HELT enig!!!
    der er da en grund til at min voksne hanhund ikke kommer med nogle steder hvor tingene kan gå galt - ved godt hvad der ligger i dem alle 3 og det vil jeg ikke puste til!


  • #40   16. dec 2007 men okay, nu har jeg kun haft mine hunde i 2 år og 3 mdr (Samson) så er ikke just den mest erfarne og det vil jeg da godt indrømme... men det ændrer ikke på at jeg godt ved hvad der ligger latent i racen og tager mine forholdsregler...

  • #41   16. dec 2007 Kamilla:
    Det var bestemt ikke dig, der var målet for mit skyts i sidste indlæg smiley
    For hvis bare folk ville erkende hvad racerne potentielt indeholder, vil man være nået langt.


  • #42   16. dec 2007 ved jeg godt smiley men tænk nu hvis der var nogle der ikke var klar over det smiley

    ja så ville man godt nok nå langt og undgå en pokkers masse problemer og muligvis også komme mange impulskøb til livs...


  • #43   16. dec 2007 Lars

    I virkeligheden hænger det sikkert sammen med vedkommendes ønske om at fremstå som dygtig og erfaren hundeejer. Man glemmer bare at erfaring også kommer af at anerkende negative aspekter af ens hundehold.

    På den ene side optræder en respekteret AST ejer/opdrætter og fortæller om fysiske konflikter mellem husstandens AST'er, og på den anden side har vi en flok unge med hvalpe der hårdnakket påstår at det ikke kan lade sig gøre.

    Kærlighed gør blind, og det gør ondt i mit hjerte at det er hundene det går ud over i sidste ende. Det ville svare til at jeg rystede på hovedet hver gang nogen sagde at min race gør, for jo, det kan trænes væk og nogle er fra "naturens" side ikke særligt larmende, men det ligger altså bare til racen at være vokal, og det skal man dælme være forberedt på inden man køber.

    AST'en herhjemme har ikke problemer med aggression (han er under 2 og er kastrat, så jeg skal ikke kunne sige om han nogensinde får det), men derfor har han og sheltien da også været ved at komme op og slås et par gange.. På trods af at begge er socialiseret

    JO, det er dejlige hunde, men for hulen da folkens, den bliver ikke sur på jer eller tror at i elsker den mindre bare fordi i synes at de har nogle lidt mindre heldige aspekter.


  • #44   16. dec 2007 Maja

    Hvilke problemer anerkender du at racen har (ud over dårlige ejere)?


  • #45   16. dec 2007 Nu skriver du jo i beskedcenter, at du har sat dig en hel masse ind i racen og at man ikke skal dømme dig, fordi du først får din hvalp her den 20. Men hvis du oprigtigt kan skrive, at så længe man går til træning, ikke leger voldsomt og ikke har anskaffet sig hunden for at få respekt, så er en amstaff en helt almindelig hund, som blot hare et kraftigere bid, så er vi bestemt ikke enige. Hvad med dens stærke, egenrådige terriersind? Hvad med dens høje aktiveringsniveau? Hvad med kønsdominant aggression? Det er da specielt de ting, jeg mener man skal kunne håndtere, honorere og leve med, og som er vigtige inden man beslutter sig for racen!! Men nej, det er åbentbart bare at få en amstaff og gå til træning hver lørdag - så kan den sagtens være i en lejlighed, og nøjes med et par ture nede i parken dagligt... måske! Jeg undres dog i så fald over alle de omplaceringer, af amstaffs, der er ved at blive voksne - og sandsynligvis er begyndt at vise deres sande jeg.

    Jeg er dog enig med dig i at en amstaff SKAL have tavle; men så slutter det vist også dér. Og så bare spar energien via PB'er... hvis vi skal debattere bliver det ikke dér smiley


  • #46   16. dec 2007 Nu er det sådan, at man sjældent møder hunde der viser tegn på aggression overfor mennesker, da de oftest bliver aflivet meget hurtigt, hvis de tendenser dukker op - noget der i øvrigt sker meget sjældent ved amstaffen, da det som skrevet tidligere, er andre hunde, der oftest er problemet! Og naturligvis er der racer, der er mere aktive en amstaffen; men der er bestemt også mange der er betydeligt mindre aktive. De fleste af disse racer, reagerer så sjældent helt uhensigtsmæssigt, hvis ikke de bliver stimuleret ordentligt... andet end de hyrder lidt cyklister, jager katte eller fx. begynder at gø. En amstaff har i stedet tendens til at overfalde en anden hund, hvis den bliver indebrændt! smiley
    Samtidigt er de udstyret med et relativt stædigt gemyt, hvilket kræver betydeligt mere af lederskabet, end mindre stædige, dominante og stærke racer, for at man bevarer kontrollen over hunden.

    Jeg ved ikke hvor meget du har kendskab til racen, og hvad du har sat dig ind i... det eneste jeg kan konstatere, er at du ingen reel erfaring har med racen, og derfor ikke bør være den rette til at udtale sig om den, når folk spørger. At du vælger at tage det meget ilde op, og føler dig meget truffet, er så din egen sag. Jeg håber bare, at det er fordi du inderst inde godt ved at du er ved at anskaffe dig en mere krævende hund, end du vil erkende åbent.

    Hvad "man skal gøre" når man har en amstaff, er jeg ikke den rigtige til at svare på. Men en stor generel viden om hundeadfærd, opdragelse, lederskab osv. er vigtige ingredienser, hvis man holder sig til erfarne ejere og opdrætteres ord.

    Min egen blandingshund skulle i øvrigt have været aflivet 12 uger gammel, hvis ikke jeg ville give ham et forsøg her - ellers havde jeg nok ventet på en bullmastiff med tavle nu. Men sådan er livet nogle gange... smiley Tro mig, jeg ved så godt hvad han potentielt indeholder, med den blanding i sig - og jeg anbefaler ingen at lave bevidste blandinger eller tavleløse hunde, og slet ikke af den kaliber - men det er en helt anden debat, og har intet at gøre med denne smiley


  • #47   16. dec 2007 "og så skal man heller ikk lege alle slags lege med en sådan hund. mange hunde kan man lege "vildt" med osv men en amstaff er nok ikk lige ideen at tumle for vildt med da den har en meget høj smertetærskel og derfor ikk helt kan forstå hvornår legen er for voldsom." <-- hmm...så må mine hunde være dumme.. dem kan jeg lege alt med og de fatter godt et slut.. på trods af en endnu højere smertetærskel end amstafferne...

  • #48   16. dec 2007 det synes jeg faktisk er vildt, kan godt forstå dig - så absolut for ting ændrer sig når der er børn i billedet.. men kan ikke forstå at racen ikke selv kan se det... det kan mine bestemt og det ligger til min race at små børn passer man på...

  • #49   16. dec 2007 Søde Maja smiley - Jeg dømmer bestemt ingen, jeg opponerer bare mod at en del herinde sidder og modsiger opdrættere, trænere og erfarne ejere, når de udtaler sig om alle amstaffens fortræffeligheder og om hvor nemme de er at have, opdrage og kontrollere - og det oftest på baggrund af et ikke-eksisterende eller minimalt erfaringsgrundlag, som ofte er hunde under 1½ år, der reelt slet ikke er udviklet endnu.. Dét er rent vanvid i min verden, og må være ret ødelæggende for de seriøse ejere og opdrættere.

    Ingen tvivl om at amstaff er en lækker hund, men det er ikke en hund for hvem som helst - og meget sjældent noget for unge, enlige, mennesker, som endnu ikke er "sat" i livet og etableret sig fornuftigt med bolig, job og uddannelse, og uden nok livs- og hundeerfaring i bagagen.

    ...og fordi man er godkendt af en DKK-kennel, er det - efter min mening - ikke ensbetydende med at man er den HELT rigtige ejer. Snarere at man er en af de bedre (eller mindst uegnede), <i> af de tilgængelige </i> købere! Hunden man skal arbejde med, har til gengæld en række kvaliteter, som øger chancen for succes, hvis man vælger en seriøs opdrætter.

    Hvis du er her for at fjerne racens dårlige ry, mener jeg bestemt det er en fejltagelse ikke at erkende racens aner og særpræg - og det synes jeg absolut du gør, når du mener den blot skal gå til træning, ikke leges vildt med og have masser af kærlighed! Ikke at det ikke er rigtigt, men der er meget mere i det at opdrage en hund af den type... noget du muligvis opdager indenfor de næste 2 år, når jeres egen er kønsmodnet.


  • #50   16. dec 2007 Jeg glæder mig rigtig meget til at høre om dine erfaringer med racen om et par år så... og lad nu være med at tage det så nært, for mine indlæg her er ikke møntet på dig personligt, men mere generelt herinde smiley

    Kan I have held og lykke med hende, og vis så verden at I kan lave en god hund ud af hende smiley


Kommentér på:
Vil du ha’ en Amstaff

Annonce