Ejerskab {{forumTopicSubject}}
Jeg står i en svær situation og håber, at nogen kan hjælpe.
Min ex-kone og jeg fik Jenny, en reddet gadehund, for lidt over 5 år siden. Hun var på det tidspunkt 2-3 måneder gammel. Der var ikke mulighed for at blive registreret som ejer hos Dansk Kennel Klub uden stamtavle, men jeg blev registreret som besidder i Dansk Hunderegister.
Fire år senere gik vi fra hinanden og ex havde bedre mulighed for at tage sig af hende. Jeg overdrog besidderstatus til hende. Efterfølgende havde vi et generelt fint samarbejde, hvor Jenny kom på besøg hos mig ca. en uges tid hver måned. Bortset fra selve situationen med overlevering, hvor hun var urolig, gik det fint. I foråret/sommeren skete der dog ting i min ex-kones liv, som gjorde det umuligt for hende at varetage Jennys behov. Jeg havde Jenny hos mig i 1½ måned og var imponeret over, hvordan hun blomstrede op hvor store skridt hun tog, da hun kom væk fra uroen og konflikterne, hun havde levet i over en periode på 5 år. Det var en anderledes rolig Jenny, som var meget lettere at håndtere, og jeg havde også et bedre netværk, Jeg kunne nu varetage opgaven med at have hende permanent. Det ville ex dog ikke acceptere. Gamle konflikter blev bragt op og det førte ingen vegne, selvom det længere ophold hos mig var gået så godt.
Jeg havde lavet opslag i diverse hundegrupper. En mand fra Svogerslev var interesseret i et samarbejde og præsenterede en plan, hvor Jenny kunne være hos hans familie det meste af tiden, men hvor jeg stadig fik lov at havde hende på "ferie" i perioder. Ex kunne godt acceptere denne løsning og besidderskab blev overført (uden nogen kontrakt, betaling, el. lign.). Derefter holdt jeg kontakten ved lige, men den ny besidder blev ved med at have undskyldninger for at udskyde mødet, hvor vi skulle snakke mere konkret om mulighederne. Til sidst afbrød han fuldstændigt kontakten.
Der er nu gået omkring 4 måneder, så håbet om et samarbejde er dødt. Jeg er helt ødelagt, da Jenny spillede en fuldstændigt afgørende rolle i mit liv. Det virker meget håbløst. Dog gjorde Dansk Hunderegister mig opmærksom på forskellen på ejer og besidder. De nævnte også, at når der er uenighed om ejerskab og man skal have truffet en juridisk afgørelse, kigger man først og fremmest på, hvem der er den oprindelige besidder (i dette tilfælde mig). Jeg talte med en jurist, som har mod på at tage sagen, hvis jeg kan finde en konkret sag/dom, juristen kan henvise til. Det er ikke tilladt for Dansk Hunderegister at give mig den information, selvom de kan oplyse på et overordnet plan, at det forholder sig sådan.
Er nogen herinde i stand til at hjælpe mig videre, enten med oplysninger om en nogenlunde sammenlignelig sag eller idéer til, hvordan man finder det?
- Martin
nov 2024
Emner: 1 Svar: 2
maj 2009
Følger: 2 Følgere: 31 Annoncer: 16 Emner: 186 Svar: 10.483
Men jeg kan også se det fra hundens side.
Og det som er bedst for hunden burde tælle mest.
Hunden har nu åbenbart efter nogle år hvor den ikke har haft et stabilt hjem endelig fået et hjem, hvor den ikke trækkes frem og tilbage.
Så hvorfor ikke indse, at hunden har et godt liv og lade den blive der.
I alle årene efter skilsmissen har du ikke været i stand til at give hunden et permanent hjem.
Kan du tilbyde den et permanent hjem nu eller skal den igen i endu et andet hjem, hvor den skal leve med at blive trukket frem og tilbage mellem dit hjem når du har lyst og tid, samt det andet hjem, hvor den bor når du ikke har tid/lyst ?
Synes du virkelig, at det er til hundens bedste med alt det der frem og tilbage ?
Jeg synes, at det er rigtig synd for hunden, og at du er ret egoistisk.
For hunden er det bedst, at den har et fast og stabilt hjem og ikke alt den der uro og frem og tilbage.
Jeg kan forstå, at du ville have hunden tilbage, selv om den ikke kan bo fast hos dig, hvis det var et forfærdeligt hjem den var i nu, men det er det jo ikke. Den er endt i et hjem, hvor den åbenbart kan bo i fred og ro uden at skulle trækkes frem og tilbage.
Jeg ved godt, at det ikke var det du spurgte om, men sæt dig lige ned og tænk over, hvad der er bedst for hunden og ikke for dig.
okt 2023
Følgere: 85 Emner: 24 Svar: 2.559
Glæd dig over, at din hund har det godt, og klap dig selv på skulderen over, at du prioriterer dette højest - hvilket jeg håber, du ender med at gøre
nov 2024
Emner: 1 Svar: 2
Da jeg og ex flyttede fra hinanden, var jeg nødt til at acceptere et boligtilbud i Roskilde, hvor jeg intet netværk havde. Det ændrede sig i de ca. 8 måneder (så der var altså ikke tale om flere år), der gik, før ex rendte ind i sine problemer. Ægteskabet havde desuden efterladt mig i massiv gæld, men jeg havde fået en del af den ud af verden og havde overskud til at håndtere eventuelle ekstraudgifter, som en hund medfører ind imellem. Derfor var jeg i en situation, hvor jeg netop kunne tilbyde Jenny et trygt hjem med den stabilitet, hun havde brug for. Og hvor vores bånd samtidig kunne blive holdt i live. Ligesom hun hjalp mig igennem de fire år med kaos og konflikt, var det også mig, hun søgte til for at få ro. Det var mit værelse, hun opholdt sig på det meste af tiden og dér hun flygtede til, når konflikterne blev voldsomme.
"Kan du tilbyde den et permanent hjem nu eller skal den igen i endu et andet hjem, hvor den skal leve med at blive trukket frem og tilbage mellem dit hjem når du har lyst og tid, samt det andet hjem, hvor den bor når du ikke har tid/lyst ?"
Det ville have været tredje og sidste gang, jeg blev besidder af Jenny. Hun ville, da hun har separationsangt, stadig opholde sig andetsteds i perioder, når jeg skulle til noget, hvor jeg ikke kunne tage hende med, men det gik også forbløffende gnidningsfrit i de 6-7 uger, jeg havde hende først på sommeren.
Der var ingen udfordring i.f.t. tid og lyst. Udfordringen lå i.f.t. hendes separationsangst samt den håbløse økonomiske situation, jeg var i efter skilsmissen.
Den gnidningsfri måde, det foregik på, når hun var hos én af de to, der hjalp med pasning, gør, at jeg ikke umiddelbart har den store bekymring i.f.t. en deleordning. Hun har livet igennem fået træning i at omstille sig på den måde - men så er der mange andre ting, der aktiverer hendes uro. Det ville naturligvis være en anden sag, hvis samarbejdet havde fået en chance og hun havde reageret med uro på det. Så måtte man tage konsekvensen af det og finde en anden løsning.
Pas på med ikke at blive for dømmende.
"Jeg kan forstå, at du ville have hunden tilbage, selv om den ikke kan bo fast hos dig"
Det var jeg bevidst om, at hun ikke kunne lige efter skilsmissen og jeg tog konsekvensen og accepterede, at min ex-kone blev besidder. Men som jeg skrev i opslaget, var jeg nu et sted, hvor hun kunne bo fast hos mig. Det havde vi også haft 1½ måneds tid til at teste og det havde reduceret hendes uro og adfærdsvanskeligheder markant. Det ville ex dog ikke acceptere og der blev jeg også anklaget for at være egoistisk. Når hun skulle give slip, skulle jeg også, selvom det var hendes situation, der var blevet forværret, og min omvendt var markant forbedret.
Jeg beklager, hvis du ikke føler, at jeg lytter til dig, fordi jeg ikke accepterer din konklusion. Det står et andet sted som følge af det tillidsbrud, der har været. Ellers havde jeg ikke efterpurgt den form for hjælp, jeg efterlyser i opslaget. Håber, at det i det mindste giver mening og at jeg fik forklaret tingene lidt bedre i mit svar til dig.
Ejerskab